'Murer Mette': Jeg skulle lære at stole på, at min mening var OK

Da en lokal fagforeningsmand fra murerklubben i Aabenraa spurgte Mette Schak Dahlmann, om hun havde lyst til at deltage i et meningsdannerkursus for kvinder, sagde hun ja tak.

Men det var uden en forgyldt plan.

LÆS OGSÅ: Faglærte og ufaglærte er et sjældent syn i avisernes debatspalter

- Jeg var ungdomsrepræsentant for den lokale murerklub, men vidste ikke så meget om fagforeninger, og der sad jeg sammen med en gruppe midaldrende damer og tænkte: 'Hvad fanden laver jeg her'. Men der startede det hele, siger hun.

Det var i 2016, og på kurset lærte hun at skrive debatindlæg og fik en kort introduktion til, hvordan man begår sig i medierne.

- Jeg vidste egentlig ikke, hvad jeg havde at skrive om, for jeg var usikker. Jeg tænkte, at det, jeg havde at sige, allerede var blevet sagt. Og jeg havde ikke de der fine ord, så jeg var bange for at komme til at sige noget mærkeligt, fortæller hun.

Debuterede i Information

Året efter gjorde Mette Schak Dahlmann noget, som de færreste håndværkere gør. Hun skrev et debatindlæg og sendte det ind til en landsdækkende avis.

- Jeg var træt af, at det altid var alle mulige andre, der udtalte sig på mine vegne. I mit tilfælde var det Københavns Murerlaug, som kørte reklamekampagner med budskabet om, at en håndværker er en sej mand. 

- Jeg sendte det til Information, og jeg var mega spændt på at se, om de overhovedet ville bringe det, for deres debatindlæg skrives jo mest af kendte meningsdannere og politikere, siger hun. 

Debatindlægget, som kan læses her, handlede om kønsroller i håndværkerfaget. Her beskrev Mette Schak Dahlmann, hvordan hun dagligt blev mødt med undren og mistillid til sine evner blandt kollegerne, alene fordi hun er en kvinde.

I indlægget harcelerede hun også over, at Københavns Murerlaug havde lavet en reklamefilm, som forsøgte at tiltrække mænd til murerfaget ved at vise kvinder i bikinier, der beundrer en murer.

 - Jeg blev utroligt frustreret over opfattelsen af, at en håndværker skal være en mand. Jeg kunne mærke en uretfærdighed, og dér havde jeg for første gang brug for at få min stemme hørt, siger hun.

Modstand blandt kolleger

Da debatindlægget blev publiceret, var Mette Schak Dahlmann var på besøg hos sin kæreste i USA. 

- Der kom en masse kommentarer på Facebook. At det var mig, der var dum, og der var folk, der skrev 'lad nu vær', og at mænd er stærkest, den slags, siger hun.

Mette Schak Dahlmann tog de kommentarer stille og roligt, men det blev sværere at holde kritikken fra døren, når hun brugte sine egne erfaringer i sine debatindlæg.

- Det skabte konflikter, da jeg begyndte at ytre mig mere personligt om de problemer, jeg oplevede på arbejdspladsen. Altså fordi jeg gik ud og og kritiserede håndværkere, arbejdsgivere og selve mit fag og stillede branchen generelt til ansvar, siger hun.

LÆS OGSÅ: 'Hvis man ikke har noget pænt at sige, synes jeg, at man skal tie stille'

Konflikterne var bagsiden af medaljen, og hun mærkede dem på egen krop.

- Det har jeg været meget bange for. Når jeg udtaler mig i medierne, skal jeg jo også kunne gå på arbejde dagen efter, og der var mange, der ikke bakkede mig op, når jeg talte om kønsproblemer, siger hun.

Nemmere at debattere nedslidning

Mette Schak Dahlmann fandt hurtigt ud af, at klaveret fik en anden lyd, så snart hun talte de mandlige kollegers sag.  

- Som murer og kvinde vil jeg 100 gange hellere udtale mig om nedslidning, for der kan jeg love dig, at der er opbakning. Men ligestilling er et ømtåeligt emne, og når jeg skriver om kønsproblematikker, skaber jeg jo en indre konflikt hos mine egne kolleger, siger Mette Schak Dahlmann.

Den erfaring var hård, men også lærerig, mener hun.

- Jeg skulle lige lære at stole på, at min mening var OK. At det ikke bare var pjat, når jeg fortalte, at jeg ikke kunne få et arbejde på grund af mit køn. Eller at der ikke var ordentlige omklædnings- og bademuligheder for alle i skurvognene, siger hun.

Trods hendes nyvundne plads i mediernes rampelys som den nye og interessante kvindestemme i en ellers mandsdomineret branche var det ikke altid lige let at få adgang til avisernes debatspalter.

Siden 2016 er det kun blevet til cirka ti debatindlæg fra hendes hånd i avisernes trykte spalter. 

- Jeg har mest skrevet opslag på sociale medier, for der trænger jeg bedre igennnem. Min oplevelse er, at det har været et krav i medierne, at der skulle være et vist forargelseselement, før de ville bringe mine indlæg. Det skulle lige være lidt mere voldsomt, end det jeg havde på hjertet, siger hun.

På Facebook til gengæld fandt hun et publikum, som hun begyndte at dyrke.

- Jeg følte, at jeg som murer og kvinde skulle starte et andet sted i debatten. Et sted, hvor jeg kunne få mine problemer gjort til hverdagsproblemer, som jeg kunne få andre med på. Altså få støtte fra andre, som også kunne se, hvor absurd det var med for eksempel badeforholdene for kvinder på byggepladsen, siger hun.  

Fik ændret loven

Mette Schak Dahlmanns skriverier har siden skabt opmærksomhed langt udenfor skurvognen. Det er ikke mindst takket være hendes indsats, at det såkaldte skurvognsregulativ bliver ændret, så kvindelige håndværkere fra 1. juli ved lov kan tage bad og klæde om bag låst dør i landets skurvogne.

Fredag 6. marts, to dage før Kvindernes internationale kampdag, holdt hun 'åben skurvogn' med deltagelse af blandt andre beskæftigelsesministeren for at fejre 'sejren'. Læs A4 Arbejdslivs reportage her. 

Trods konflikterne og modstanden fra egne fagrækker fortryder hun ikke, at hun satte sig til tasterne dengang i 2016. Og at hun er kommet så langt ud, forklarer hun med sin standhaftighed.

- Hvis man vil ændre noget og få folk med sig, skal man også turde tro på sin egen historie. Havde jeg ikke troet på den, havde jeg nok heller ikke fået ændret loven og skurvognsregulativet. Det har jeg lykkedes med, fordi jeg har kunnet skabe medvind om synspunktet via de sociale medier, siger hun.

I dag er Mette Schak Dahlmann 30 år gammel og ganske stolt af sine resultater, og når hun ser, hvad hun har opnået, har hun stadig lidt svært ved at forstå det.

- Jeg havde godt nok aldrig troet, at en helt almindelig murer fra Sønderjylland kunne blive semikendt og blive set og hørt og anerkendt så meget, som jeg er blevet, siger hun.

Talte i FN

Medierne ringer jævnligt til hende, og sidste år vandt hun Fællesskabsprisen for at have været med til at ændre skurvognsregulativet. Samme år blev hun inviteret med til Den internationale arbejdsorganisations (ILO), der er FN’s faglige organ for arbejdsmarkedsspørgsmål, 100 års jubilæum på Kvindernes internationale kampdag for at fortælle om sine erfaringer i FN-Bygningen i Geneve.   

- I dag kan jeg jo se, at jeg har været med til at rykke debatten, fordi det nu er mit synspunkt i debatten om ligestilling i byggebranchen og skurvognene, som er mest udbredt i spalterne.

Hvorfor tror du, at så få faglærte og ufaglærte gør som dig og skriver til avisernes debatspalter?

- Jeg tror, at det kan være fordi, de ikke ved, hvordan de skal gøre det. Man er bange for at gøre sig selv til grin, og man ved ikke, hvordan man skal ændre tingene.

Hvordan oplever du det?

- Jeg kan mærke en utryghed i min faggruppe, fordi man ikke føler, at ens holdninger er valide nok.

Hvordan har du selv oplevet den utryghed?

- Da jeg deltog i Debatten på DR, frygtede jeg at blive sat af. Der skulle jeg huske mig selv på, at det er mig, der ved, hvad sandheden er. Så lige meget hvor fine ord andre bruger, er det mig, der ved bedst. Det er dét, man er bange for. Men jeg har lært, at ingen kan sætte mig af på min egen virkelighed, og så er det lige meget, hvad andre folk siger.

Hvad skal der til for at få flere af dine kolleger til at sætte sig til tasterne? 

- Jeg tror, at folk skal opfordres til det. De skal lære, at folk gerne vil høre de sande beretninger fra mennesker og ikke fra et politisk parti, som mener, at vi skal gå i en eller anden retning. Og så skal de vide, at det nytter at tale højt.