Jobcentrene under øget pres for at få ledige hurtigere i arbejde

jobcenter
90 procent svarer i A4's nye spørgeskemaundersøgelse ja til, at de mærker et forøget pres for at få ledige hurtigere tilbage i job, end de tidligere har gjort. Foto: Bente Jæger
I en ny spørgeskemaundersøgelse foretaget af A4 svarer 90 procent af jobcentercheferne, at de oplever et stigende pres for at få ledige hurtigere i arbejde. Hver femte svarer ja til, at man raskmelder flere sygedagpengemodtagere end tidligere.

Hvis du er ledig og oplever, at jobcenteret presser mere end almindeligt på for at få dig hurtigt tilbage i arbejde, er der måske noget om det.

I en spørgeskemaundersøgelse til lederne af Danmarks jobcentre, lyder 90 procent af besvarelserne nemlig, at de mærker et forøget pres for at få ledige borgere hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet i takt med, at manglen på arbejdskraft stiger.

28 jobcenterledere har besvaret spørgeskemaet.

LÆS OGSÅ: Mangel på arbejdskraft i mange EU-lande: - Måske ikke den redningskrans, vi håber

Ifølge Flemming Sommer, jobcenterleder i Furesø Kommune, er det faktisk ikke nogen dårlig ting, at presset er steget.

- Det er meget positivt. Det stigende pres på rekrutteringer er virkelig eksploderet. Virksomhederne var først pessimistiske under corona, men så kom der virkelig gang i den, siger han, og uddyber:

- Vores fornemmeste opgave er at jobformidle for folk, og det er fantastisk at kunne hjælpe med.  

Trods kombinationen af efterspørgsel på arbejdskraft og ledige er ligningen ikke så simpel, som den kan se ud. Det siger jobcenterleder i Skanderborg Kommune, Anja Nørby Sørensen, til A4:

- Virksomhederne efterspørger arbejdskraft nu og her. Men problemstillingen er mere kompleks, for ledige, der kan gå direkte i job i morgen, er dem, vi har færrest af. Det gode er selvfølgelig, at det viser, arbejdsmarkedet er åbnet op igen efter corona.

Hver femte raskmelder flere

6 af de 28 jobcenterledere svarer ja til spørgsmålet om, hvorvidt de raskmelder flere sygedagemodtagere nu, end de tidligere har gjort. 

Blandt dem er Anja Nørby Sørensen fra Skanderborg Kommune:

- Det er positivt. Et velfungerende arbejdsmarked giver bedre mulighed for at hjælpe folk. Det motiverer mere for at blive rask, når et job venter. Vi raskmelder ikke, før borgeren er klar, og de mange raskmeldinger lige nu skyldes i høj grad en ophobning af forlængede sygedagpenge under corona.

Det positive billede kan de dog ikke genkende hos FOA, hvor forbundssekretær Maria Melchiorsen fortæller A4, at deres sygemeldte medlemmer oplever at blive presset og jagtet gennem jobcentersystemet med henblik på at fremskynde processen:

- At raskmelde borgere og ledige, der ikke er klar til det, er som at tisse i bukserne for at holde sig varm. Man kan ikke presse folk raske. Tværtimod kan det forværre situationen, og man risikerer, de bliver sat tilbage i deres sygdom. Det er der ingen, der vinder på, siger hun.

Frygter ikke at overile processen

Hos jobcentrene mener man ikke, tallene kan bruges til at udlede en øget risiko for en overilet proces med at få ledige matchet og i job. Tværtimod skal det ses som effektivisering, der hjælper borgerne hurtigere i gang.

Flemming Sommer forklarer: 

- Vi formidler hurtigere. Vi har hele tiden ledige jobs og får hele tiden trukket folk ind til rekrutteringssamtaler. Flere og flere kommer ind og får regulære introduktioner til jobs.  

Heller ikke hos Anja Nørby Sørensen i Skanderborg er den bekymring noget, der fylder mere end normalt:

- Den risiko er der altid. Vi er gode og professionelle folk, så selvom vi oplever et øget pres for at få folk hurtigere i arbejde, mener jeg ikke, man kan lave den slutning, at vi også føler os pressede til at overile processen.

I Furesø Kommue fortæller Flemming Sommer, at der er fokus på, at det er jobcentrenes opgave at få folk i arbejde. Og den opgave løser de, mener han.

- I Danmark har vi en rådighedsforpligtelse, der vil sige, at du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis du har kompetencerne. Det er vi med til at sørge for, bliver overholdt. Så er der ingen garanti for, at vi kan formidle til ønskejobbet, og om borgere skifter hurtigt videre fra det job eller siger op, bestemmer borgeren jo selv. 

LÆS OGSÅ: Professor: Hvis HK vil stoppe blødningen, skal den nye formand overveje prisen

I FOA blinker de røde advarselslamper til gengæld, når de hører om et øget pres hos jobcentrene for at få ledige hurtigere igennem systemet. Det er nemlig fuldstændig i tråd med det, de selv hører fra deres medlemmer.

- Det handler om at få folk spyttet hurtigt igennem, så det ser godt ud på regnearket, og så er det egentlig underordnet, om tilbuddet og matchet er det rigtige. Man glemmer menneskene bag, og det har manglen på arbejdskraft pustet endnu mere til.  

Her kan du læse skriftlige, anonyme, svar fra jobcenterlederne fra spørgeskemaundersøgelsen: 

Kan I mærke et stigende pres for at få flere borgere hurtigere i arbejde i takt med, at manglen på arbejdskraft er stor?

- Der er pres for at få arbejdskraft til bestemte brancher - jeg oplever ikke, at presset har noget med "hurtighed" at gøre. Der er mangel f.eks. indenfor rengøringsbranchen og byggebranchen. Udfordringer består i at matche udbud og efterspørgsel. De borgere, der er tilbage i Jobcentrene, er ikke ledige håndværkere, ingeniører osv., og derfor er der reel mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for specifikke brancher. Alle kan som udgangspunkt godt bestride et rengøringsjob, men der er ikke mange, der tager det job som det første. Så presset handler om udbud og efterspørgsel, og ikke om hurtighed - jeg forstår faktisk slet ikke, hvorfor I knytter ordet hurtighed til mangel på arbejdskraft. Der er ikke bureaukrati forbundet med at få et job - der er bureaukrati forbundet med at være ledig og når man skal forlade arbejdsmarkedet.

- Det er meget positivt.

- Omverdenen mangler forståelse for, at de borgere, som er i Jobcentrene lige nu, ofte har andre udfordringer end ledighed og derfor ikke matcher de ledige jobs.

- En mulighed for at hjælpe folk hurtigt i job.

- Der er stor efterspørgsel på rekrutteringsopgaver fra virksomheder.

Oplever I, at I raskmelder flere på sygedagpenge nu end tidligere?

- Der er en tommelfingerregel om, at hvis det går dårligt i samfundet, så falder sygefraværet, og hvis det går godt, så stiger sygefraværet. Det ses ved økonomiske kriser. Den stigning, der har været de sidste par år, skyldes Coronaregler i sygedagpengeloven, og det vil tage 6-8 måneder at få genoprettet balancen. Det går fremad, og folk finder lige så stille tilbage i job, men sygedagpenge har sit eget liv i beskæftigelsesindsatsen. 

- Hvis sammenligningen går på året før, så er det selvsagt et 'ja' til dette spørgsmål, da beskæftigelsesindsatsen her var suspenderet en stor del af året, arbejdspladser lukkede ned og sygedagpengeforlængelserne var mange. 

- Det kommer an på, hvad man mener med tidligere.

- Der er stadig et stort efterslæb fra corona - og a-kasserne kan godt kæmpe imod raskmelding på bred vurdering - men det kræver det, hvis vi skal få sygemeldte hurtigere i job.

- Det gør vi selvfølgelig, fordi forlængelserne er ophørt.

- Vi oplever, at flere raskmelder sig selv til job.

- Vi kommer også fra en Covid-periode med rigtig mange ekstra sygemeldte.