Ledigheden er lav - men hvor lav kan den blive?

Opdateret med citater fra Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation 26. november.  

Vi hører det dagligt: Virksomhederne mangler hænderne. Og de hænder er svære at finde i Danmark, fordi ledigheden er lav. 

Men selvom ledigheden er lav, er den langt fra at være rekordlav. Faktisk var ledigheden inden finanskrisen i 2008 på cirka 50.000 mennesker. I dag er der lige under 100.000 ledige, viser tal fra Danmarks Statistik. 

LÆS OGSÅ: Arne-pension skaber frygt for fyringer på jobcentre

Alligevel er Jan Rose Skaksen, der er forskningschef i Rockwool Fonden og tidligere vismand i De Økonomiske Råd, en smule skeptisk, når det handler om, om det er muligt at få puljen længere ned.

- Erfaringen fra finanskrisen viser, at det kan gå galt, hvis man forsøger at holde ledigheden meget langt nede. At arbejdsmarkedet var presset, og at alle mand var på dæk, var en del af den overophedning, der var inden finanskrisen, siger han.

En af bekymringerne går på, at lønninger bliver højere, når der er mangel på arbejdskraft. Det vil ifølge Jan Rose Skaksen betyde, at Danmarks konkurrenceevne svækkes, og omkostningerne bliver så høje, at vi ikke har råd til at betale for dem.  

- Derfor er det virkeligt svært at svare på, om ledigheden kan nå længere ned. For hvor længe kan du holde en meget lav ledighed uden, at det giver problemer, og du sætter en lønspiral i gang, du har svært ved at styre? En god indikator på, at vi er der, er, når bygge og anlæg er presset og lønningerne stiger, siger Jan Rose Skaksen.

Og den indikator er der nu, mener forskningschefen. 

Glæde og bekymring

Hos fagforeningen Dansk Metal er ledigheden nu lavere end før coronakrisen. Men selvom den er på 2,4 procent mod 4,1 i starten af året, oplever de ikke voldsomme lønstigninger.

- I tredje kvartal var der en lønstigning på 3,2 procent i fremstillingsindustrien mod 3,1 procent i andet kvartal. Samtidig er produktiviteten høj, så jeg mener slet ikke, vi er der, hvor vores konkurrenceevne er svækket, fortæller Thomas Søby, der er cheføkonom hos Dansk Metal. 

Det skaber både glæde og bekymring hos Dansk Metal, at de har en ledighed, der er faldet for 16. måned i træk. 

- Først og fremmest er det lykkeligt, at ledigheden er så lav blandt vores medlemmer. Men det er også klart, at det skaber et vilkår, hvor det bliver vanskeligere for virksomhederne at rekruttere. Det kan betyde nej til ordrer, og i værste fald kan det på længere sigt betyde, at virksomhederne hellere vil lægge produktionen i Katowice end i Kolding. Men det er under alle omstændigheder en større beslutning, der ikke træffes fra kl. 11.30 til middag, siger Thomas Søby.

Flere værktøjer 

Arbejdsgiverforeningerne har i den seneste tid ofte ytret ønske om at sænke beløbsgrænsen for at få udenlandsk arbejdskraft til virksomhederne. I dag kræves der en årsløn på 445.000, mens arbejdsgiverorganisationer ønsker den sænket til 360.000. 

Om det vil give mening nu, ønsker Jan Rose Skaksen ikke at forholde sig til, men han erkender, at det er et redskab, der kan bruges, hvis man vil undgå en lønspiral:

- At sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft er et af værktøjerne, der kan bruges til at undgå mangel på arbejdskraft og samtidig holde lønningerne nede. Man kan også skrue ned for tempoet via finanspolitik. Politikerne kan eksempelvis beslutte, når finansloven vedtages, at der skal skæres ned for aktiviteter og investeringer i det offentlige. 

En selvskabt plage 

Spørger man Dansk Metal, er vi ikke der endnu, hvor en sænkning af beløbsgrænsen er nødvendig. 

- Hvis vi taler om højt specialiseret arbejdskraft, som ikke findes i Danmark eller EU, så kan det give mening at hente den udenfor EU. Men de helt grundlæggende udfordringer bør løses gennem opkvalificering herhjemme. Antal arbejdsløse har tidligere været omkring 50.000, så er det også muligt at få den længere ned, end den er i dag, lyder det fra Thomas Søby.

Cheføkonomen mener desuden, at det er masser af arbejdskraft i EU, hvor virksomhederne kan hente den uden krav om årsløn af en vis størrelse.

- Der er over 14 millioner ledige i EU, hvor vi har fri bevægelighed. Så dem kan virksomhederne i første omgang hente herop. 

Lizette Risgaard, der er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), har samme holdning som Dansk Metals cheføkonom. 

-  Vi foreslår en hyppigere opdatering af den såkaldte positivliste, så den afspejler de aktuelle udfordringer, så arbejdsgiverne kan hente præcis den arbejdskraft, som der et dokumenteret behov for. Det er meget bedre og mere målrettet end bare at åbne sluserne ved at nedsætte beløbsgrænsen. Samtidig skal kontrollen styrkes, så vi sikrer, at udenlandske arbejdstagere arbejder på ordentlige løn- og arbejdsvilkår. 

Thomas Søby pointerer også, at virksomhederne selv bærer et ansvar for, at de nu mangler hænder. 

 LÆS OGSÅ: Her skal de nye byråd kigge hen: Disse jobcentre gør det bedst

- Det er en selvskabt plage, fordi de ikke har været gode nok til at uddanne lærlinge. Og den diskussion havde vi også for fem år siden. Derfor synes jeg, at de må tage ansvaret på sig og være med til at få opkvalificeret ledige.