Debatten raser om jobcentrenes fremtid: Ansat beskriver en 'uskøn kampagne' mod dem

Kampen om, hvem der skal tage sig af de forsikrede ledige, er i fuld gang. Der skal spares 1,1 milliarder kroner på den kommunale beskæftigelsesindsats for at finansiere Arne-pensionen. Og det har fået debatten til at blusse op igen. 

LÆS OGSÅ: Nyt udspil fra fagbevægelsen: Drop jobcentret til dagpengemodtagere

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har i sit udspil peget på, at det bør være a-kasserne, der skal have ansvaret for de ledige i de første seks måneders ledighed. Kommunernes Landsforening mener, det skal være jobcentrene. Ingen, måske bortset fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), ved, hvordan det ender. 

I forbindelse med udspillet sagde FH's næstformand, Ejner K. Holst, blandt andet, at "a-kasserne har et ekstra gear, som jobcentrene aldrig får", og at a-kasserne kender folk meget bedre. Og Karina Sørensen, der i 12 år har arbejdet som beskæftigelsesfaglig medarbejder i Jobcenter Viborg, mærker tydeligt, at jobcentrene ofte bliver gjort til skamme i debatten.

- Jeg oplever det som en lidt uskøn kampagne mod jobcentrene. Når man har været ansat så længe, som jeg har, kan man hurtigt føle sig lidt venneløs. Mistilliden til mig som professionel har bredt sig til størstedelen af fagbevægelsen og til Christiansborg, fortæller Karina Sørensen, der også er tillidsrepræsentant på arbejdspladsen.

17 stillinger nedlægges

I juni faldt første delaftale om besparelse i den kommunale beskæftigelsesindsats på plads. Det blev blandt andet aftalt, at der skal skæres i aktiviteter til uddannelseshjælpsmodtagerne.

Dermed er besparelserne ikke blot en skræmmende fremtidsudsigt for Karina Sørensen og hendes kolleger. De kan allerede mærkes. 

- Der skal nedlægges 17 stillinger, dels på grund af de varslede besparelser, dels på grund af der er blevet nedlagt pulje hos STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, red). 

Karina Sørensen roser sit eget fagforbund, HK Kommunal, som er et af de få, hun oplever støtte fra. Og forbundets næstformand, Mads Samsing, oplever stor bekymring fra medlemmerne.

- Der er ingen, der aner, hvor det her lander. Der er klart en bekymring derude, der går på to ting. De er bekymrede for, hvad det vil betyde for borgeren. Og de er bekymrede for, hvad det betyder for antallet af stillinger, siger Mads Samsing, der er næstformand i HK Kommunal. 

Hvad vil regeringen? 

Mads Samsing har også en undren over strategien for den samlede beskæftigelsesindsats.

- Der skal spares 1,1 milliarder. Ingen ved, hvor de skal findes, eller hvordan aftalepartierne bag retten til tidlig pension er nået frem til det. Jeg er ikke helt med på, hvad regeringen vil. Hvis man laver en rigtig stærk beskæftigelsesindsats, så er der færre ledige og samfundet sparer penge, og så kan det være, det slet ikke er aktuelt at kigge på besparelser.

Han anbefaler regeringen at få styr på sin overordnede strategi, før man beslutter noget omkring organisering.

Mere og mere ond debat

Gennem de seneste 12 år har Karina Sørensen ofte lagt øre til kritikken, især når hun har stillet op i den offentlige debat. For få år siden stillede hun sammen med en togfører og en parkeringsvagt op i en serie på A4 Arbejdsliv, der handlede om at have et udskældt job.

- Det blev en regulær shitstorm mod mig på de sociale medier. Jeg fik langt mere kritik end de to andre. Det blev virkelig tydeligt for mig, hvor stor klubben ‘Jeg-hader-jobcentret' er. Den offentlige debat er blevet mere og mere ond. Generelt er det meste af debatten præget af misforståelser. Man hører rigtig meget om de sager, hvor det er gået galt, men i forhold til vores volumen, så er det meget få sager. De fleste af os er meget dygtige til vores arbejde. 

Men hvad mener du, Karina: Skal det være a-kasserne eller jobcentrene, der tager sig af dagpengemodtagerne?

- Modellen skal i hvert fald totalt gentænkes, hvis a-kasserne overtager. I dag er det jo sådan, at kommunerne får lavere statslig refusion på udgifterne til de ledige, jo længere tid, ledigheden har varet. Men det kan ikke være rimeligt, at kommunerne skal straffes, hvis a-kasserne ikke er dygtige nok.

Hun mener, at man bør vente med at tage debatten, indtil et forsøg med ni a-kasser, der er udtaget til udelukkende at have ansvaret for de ledige i de første tre måneders ledighed, er færdigt i 2023.

- Når det er sagt, så føler jeg, at vi kender de ledige og virksomhederne bedst. Der er ingen a-kasser, der er lige så geografisk bredt orienteret som jobcentrene.

A-kasserne skal have en vigtig rolle

Mads Samsing har delvis de samme bekymringer som Karina Sørensen. 

- A-kasserne er meget forskellige i forhold til, hvordan de er organiseret. Nogle er meget lokalt forankrede, andre er centraliserede. Derfor vil de have en meget forskellig forudsætning for at løfte opgaven. 

- Jeg kan også have en lille bekymring, fordi a-kasserne ikke har pligt til at vurdere, om den ledige har andre problemer end ledighed. Den pligt har kommunerne nemlig.

Det er i denne forbindelse værd at bemærke, at HK Kommunal, som Mads Samsing arbejder for, er en del af HK Danmark, der også repræsenterer a-kasse-ansatte, ligesom at forbundet driver sin egen a-kasse.

Mads Samsing understreger desuden, at han er stor fortaler for, at man er medlem af en a-kasse og mener, at a-kasserne bør have en vigtig rolle i  beskæftigelsesindsatsen.

LÆS OGSÅ: Kritiserer FH-udspil: 'A-kasserne får en uheldig dobbeltrolle'

Beskæftigelsesindsatsen skal samlet set tilvejebringe en besparelse på 300 mio. kr. i 2022, 750 mio. kr. i 2023 og en årlig besparelse på 1,1 mia. kr. fra 2024 og frem inden for jobcentrenes samlede indsatsområde.