Eksperternes dom: Sygeplejerskernes næste aktion vil næppe virke

20210907-082947-L-1920x1280we__1_
Siden regeringens konfliktindgreb har der været midlertidige arbejdsnedlæggelser blandt landets sygeplejersker. Her fra Rigshospitalet den 7. september. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Da 12.000 sundhedsansatte finner i 2007 gav deres kollektive opsigelse, fik de lønstigninger på mellem 22 og 28 procent over en fireårig periode.

Den 30. november har sygeplejerske Luca Pristed indkaldt til kollektiv opsigelse blandt landets sygeplejersker som sidste kampskridt efter regeringsindgrebet og de efterfølgende overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. 

LÆS OGSÅ: 120 tog aflyst: Lokomotivførere mener, DSB løj om årsag

Som optakt har Pristed flere gange henvist til Finland i 2007, hvor 12.000 medarbejdere i det finske sundhedsvæsen fik en lønstigning på mellem 22 og 28 procent over en fireårig periode.

Det skete kort efter, de havde indgivet en kollektiv opsigelse, og det er derfor blevet fremhævet som et eksempel på, at kollektive opsigelser i sundhedssektoren kan føre til resultater.  

- Det er ikke sammenligneligt, og det korte svar er, at det er urealistisk, at det lønhop, de fik ud af det i Finland dengang, ville kunne overføres til Danmark.
Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker, RUC

Ifølge to danske arbejdsmarkedsforskere er ligningen dog ikke så ligetil.

- Det er ikke sammenligneligt, og det korte svar er, at det er urealistisk, at det lønhop, de fik ud af det i Finland dengang, ville kunne overføres til Danmark, fortæller Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker på RUC, til A4 Overenskomst. 

Han bakkes op af sin kollega fra Aalborg Universitet, Laust Høgedahl: 

- Der var stor opbakning til det finske sundhedspersonale blandt andre faggrupper. Det er en væsentlig forskel. Og så har de et anderledes forhandlingssystem i Finland, som man også skal have sig for øje.  

Same same, but very different 

De nordiske modeller har ellers en masse tilfælles. For eksempel gælder fredspligten i alle nordiske lande, og landene er også enige om, hvornår en arbejdsnedlæggelse er overenskomststridig.

Laust Høgedahl vurderer, at det også vil gælde kollektive opsigelser, som med al sandsynlighed vil resultere i en bod over hele Norden.

- Der var stor opbakning til det finske sundhedspersonale blandt andre faggrupper. Det er en væsentlig forskel. Og så har de et anderledes forhandlingssystem i Finland, som man også skal have sig for øje.  
Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker, Aalborg Universitet

Men trods lighederne i de nordiske modeller, mener Høgedahl ikke, den finske succes vil gentage sig herhjemme. Foruden den brede opbakning, de finske sundhedsarbejdere nød i fagbevægelsen, skyldes det, at finnerne lønmæssigt lå meget lavt i sammenligning med andre lande, og at hele 12.000 sundhedsarbejdere deltog i den kollektive opsigelse.

Fra Bent Greve lyder det ligeledes, at den manglende opbakning fra fagbevægelsen er en stor forhindring for den danske aktions succes.

- Når jeg siger, at Luca ikke kan bruge Finland til sammenligning, skyldes det, at de andre faglige organisationer ikke bakker op. De vil ikke sidde stille og acceptere en lønstigning kun til sygeplejersker, uden at det kommer til andre konflikter. De er enige om problemet, og at der skal gøres noget ved lønefterslæbet, og det er derfor, man har nedsat lønstrukturkomitten.

Er vi nok, kan det ikke ignoreres 

Primus motor bag opfordringen til de kollektive opsigelser, Luca Pristed, anerkender da også over for A4 Overenskomst, at det er svært at sætte lighedstegn mellem de to konflikter, selvom han tidligere selv har gjort det. 

- Det har mere handlet om inspiration, når jeg har refereret til Finland. At det godt kan lade sig gøre at få noget ud af sådan et kampskridt. For bliver vi mange, kan vi ikke ignoreres. Det er umuligt at forestille sig, politikerne ville sidde på deres hænder, hvis 12.000 sygeplejersker sagde op samtidig. Men det er rigtigt, at det er forskellige situationer, siger han.  

At det er kommet hertil, skyldes ifølge Luca Pristed den afmagt, der er blandt nogle sygeplejersker. Derfor tager han skridtet fuldt ud den 30. november og forlader faget, ligesom han opfordrer sin kollegaer til at gøre det. 

- Det er umuligt at forestille sig, politikerne ville sidde på deres hænder, hvis 12.000 sygeplejersker sagde op samtidig.
Luca Pristed, sygeplejersker

- Det paradoksale er, at vi hvis kom op i det samme leje af opsigelser, som de gjorde i Finland i 2007, så ville det rykke, for det kan politikerne ikke sidde overhørig. Men samtidig ville det så med al sandsynlighed blive dømt overenskomststridigt. Det er afmagt.

Luca Pristed vurderer selv, at mellem 200 og 1000 af hans sygeplejerskekollegaer vil tage skridtet med ham og forlade branchen med opsigelse den 30. november. 

LÆS OGSÅ: Nye tal: Flere er bekymrede for asbest på jobbet

Bent Greves forsigtige slag på tasken lyder på, at selvom det bestemt ville kunne mærkes med flere hundrede opsigelser på en gang, så ville man skulle op på 8-10 pct. af det samlede antal sygeplejersker, før man for alvor kunne forestille sig, det begynder at batte.

10 procent af sygeplejerskerne ville svare til omkring 5000.

GDPR