Fagforeninger anklages for at "manipulere med sandheden" i ligelønskampagne

20210730-133702-L-1920x1329we
Fagbevægelsen kæmper for mere ligeløn med ny kampagne. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Fagforeningerne misbruger tal på lønforskel, lyder kritikken. Men kritikerne misforstår deres egne tal, lyder det fra en forsker.

Torsdag 17. november havde danske kvinder årets sidste arbejdsdag med løn.

Sådan lyder budskabet i en kampagne for ligeløn, som i alt 17 fagforeninger står bag. Men kampagnen har mødt hård kritik fra første dag.

Kampagnen 'Kvindernes sidste arbejdsdag' tager nemlig udgangspunkt i en lønforskel på 13,5 procent mellem mænd og kvinder. Men det tal har fået kritik fra blandt andet Liberal Alliances nyvalgte ligestillingsordfører Sólbjørg Jakobsen og Nye Borgerliges ligestillingsordfører Lars Boje Mathiesen.

Sidstnævnte mener, at fagforeningerne "manipulerer med sandheden", og at årsagen til lønforskellen på 13,5 procent mellem mænd og kvinder, alene skyldes forskelle på eksempelvis uddannelse, natarbejde og weekendarbejde.

"Der er jo en lang række faktorer, som spiller ind på, hvorfor det er, der er den lønforskel, som der er, men som intet har at gøre med hverken diskrimination baseret på køn eller, at der ikke er ligeløn i Danmark," siger Lars Boje Mathiesen til A4 Aktuelt.

Han peger på, at eksempelvis en mandlig og kvindelige folkeskolelærer får det samme i løn for samme arbejde.

"Der er ikke noget, i den viden vi har, som overhovedet kunne indikere, at der skulle være en strukturel diskrimination imod kvinder baseret på deres køn på arbejdsmarkedet omkring lønstrukturer. Der er simpelthen ikke noget evidens, der kan bakke sådan en påstand op," siger Lars Boje Mathiesen.

Han betragter alene kampagnen som interessevaretagelse for foreningernes medlemmer.

"Jeg ser jo ikke fagforeninger som et sandhedsvidne i debatten, og at de laver et partsindlæg, som kan fremme deres sag, det kan man jo ikke andet end respektere," siger Lars Boje Mathiesen. 

Kvinderådet holder fast

De 13,5 procent er den såkaldte bruttolønforskel mellem mænd og kvinders timeløn. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Lars Boje Mathiesen og andre borgerlige politikere hæfter sig imidlertid ved, at en Vive-rapport fra 2020 viste, at der kun var to procents uforklaret lønforskel.

En forklaring på forskellen mellem to tal vender vi tilbage til, men der altså mellem disse to skyttegrave, at krydsilden opstår.

I Kvinderådet, der er en del af kampagnen, forstår man ikke kritikken fra de borgerlige ligestillingsordførere.

"Vi bruger bruttoløngabet, som er 13,5 procent, som Danmarks Statistik selv bruger. Det har vi lagt helt åbent frem, at det er det tal vi bruger, så den kritik forstår jeg ikke," siger Lise Johansen, der er direktør i Kvinderådet, til A4 Aktuelt.

Hun tilføjer:

"Så er der debatten, om det er løn for samme arbejde, og det har vi ikke påstået, at det er. Og det er det heller ikke. Tror man det, så forstår jeg godt kritikken."

Det er altså ikke en kampagne for ligeløn for samme arbejde?

"Nej," svarer Lise Johansen

Hvad er det så en kampagne for?

"Det er en kampagne, som sætter fokus på det her løngab, som dækker flere uligeheder mellem køn. Den ene handler om ligeløn for lige arbejde, det er en del af lønforskellen, så er der mellem fag, hvor der mange kvinder og mange mænd, og så er der spørgsmålet om ledelse, som er ulige fordelt på køn. Der er tre hoveduligheder, som vi alle sammen synes er problemer. Derfor giver det god mening at bringe bruttolønforskellen ind."

Hvad er mest korrekt: 13,5 procent eller 2 procent?

"Det er 13,5 procent. Fordi at det fortæller om kønsskævheder på arbejdsmarkedet, der giver udslag i en lønforskel mellem mænd og kvinder," siger Lise Johansen.

Vive-rapport blive misforstået

A4 Aktuelt har også talt med Mona Larsen, der er en af de Vive-forskere, som er nået frem til de to procents uforklaret lønforskel, som de borgerlige ligestillingsordførere nu hænger deres argumenter op på.

Hun forklarer, hvad de to procent dækker over. Hun mener grundlæggende, at de anvendte tal i debatten kan og ofte også bliver misforstået.

"Det er en tilbagevendende diskussion, og man kommer til at fortolke vores analyseresultater som om de siger noget om, hvorvidt der er ligeløn i juridisk forstand. Men det er en ren statistisk øvelse, der ikke kan indfange, om der er tale om samme job eller job af samme værdi," siger Mona Larsen.

Hun forklarer, at den rå lønforskel er de omtrent 13,5 procent. Vive har så undersøgt, hvad denne lønforskel hænger sammen med. De når frem til, at størstedelen af lønforskellen hænger sammen med målbare forskelle mellem kvinder og mænd fx at kvinder har mere uddannelse end mænd og at de to køn er koncentreret på forskellige dele af arbejdsmarkedet. 

Den resterende del - de to procent - kaldes den uforklarede del. Opdelingen i den forklarede og uforklarede del siger imidlertid ikke noget om, hvor stor en del af lønforskellen, der er rimelig eller uretfærdig.

"De to procent giver derfor ikke mening at bruge. Lønforskellen er på cirka 14 procent. Vi kan forklare størstedelen heraf, fordi vi har gode data," siger Mona Larsen og uddyber:

"Det er en fejltolkning af modellen at sige, at det urimelig ligger i det, der ikke kan forklares. Der kan eksempelvis sagtens lægge noget urimeligt i de 85 procent, vi kan forklare," siger Mona Larsen.

For eksempel vil nogle argumentere for, at lavere løn til fag med mange kvinder end til fag med mange mænd er urimeligt. Dette indfanges i den forklarede del.

"De to procent kan ikke bruges til at sige noget om størrelsen af lønforskellen. Hvor godt et mål, de cirka 14 procent er, afhænger af, hvad det er, man vil sige noget om." 

GDPR