Synspunkt:
Debatten om ligestilling er for unuanceret
“LIGESTILLINGEN ER SKYLLET UD med badevandet” skriver A4 Arbejdsliv. Og ifølge en ny PFA Pension-analyse, der undersøger køn og studievalg i relation til pensionsopsparing, ser vi igen-igen, at kvinder og typiske kvindefag over et arbejdsliv samler sig en markant lavere pension sammenlignet med mænd og typiske mandefag.
Rapporten og analysen fortæller også, at myten om typiske kvindefag endnu lever som sandhed i bedste velgående.
Således tiltrækker sundhed, pædagogik og humaniora stadigvæk flest kvinder. Som derfor får lavere løn og lavere pension end dem, der vælger de klassiske mandefag.
HØR OGSÅ: 'En mand kan hente børn to gange om ugen og så er det helt vildt imponerende'
Som borgerlig kan det ikke hidse mig op. Tværtimod - så længe alle vælger den uddannelse, de helst vil, og trives med det uden misundelse eller fordømmelse over for andre over deres valg.
Ligestilling er for mig, at alle har lige muligheder og bruger dem, som de har lyst til, uden at genere andre.
I dag er vi allerede vant til at tale om arv, når vi testamenterer ting. Det samme burde danske familier gøre omkring pensionsægtepagter
Pernille Weiss, MEP, Det Konservative Folkeparti
Men med muligheder i ligestillingens navn følger også behovet for information, inspiration og fakta om konsekvenser af de valg, man træffer.
Det mener jeg personligt og som ansvarlig politiker, der er valgt til at ‘passe godt på Danmark i EU og Europa i Verden’.
Naturligvis også set i perspektiverne for konkurrenceevne, innovation og udvikling. Dette er langt mere interessant!
AT NOGLE MENNESKER VÆLGER kvindefag, og at familier vælger, at den ene tager det meste af forældreorloven, skal samfundet ikke blande sig i.
Og for den sags skyld heller ikke kompensere for gennem diverse spidsfindige lovindgreb.
Via overenskomstforhandlinger og individuel karriereudvikling er der masser af mulighed for at påvirke de rettigheder, der gælder.
Eksempelvis har elektrikerne i deres overenskomst øremærket barsel til mænd (fem uger øremærket til hver forælder) - et ønske, der er vokset naturligt frem gennem forhandling mellem arbejdstager og arbejdsgiver.
LÆS OGSÅ: Roden til alt ondt i forhold til ulighed
At pensionens størrelse afhænger af livslønnen, bør heller ikke overraske nogen.
Er den enes livsløn meget lavere end den andens i et parforhold, kan en pensionsægtepagt nemt kompensere for dette.
Måske er det en besværlig samtale over køkkenbordet, men det er kun rimeligt, for den, der tager slæbet hjemme med ungerne og hermed sætter karrieren i stå eller helt til side, gør det jo muligt for den anden at kravle opad på løntrinnene.
I en familie bør ‘alt-arbejde-er-lige-arbejde-princippet’ gælde, synes jeg.
Hermed et opråb til parrene om at få styr på papirerne, så retfærdigheden kan ske fyldest. I dag er vi allerede vant til at tale om arv, når vi testamenterer ting. Det samme burde danske familier gøre omkring pensionsægtepagter.
Via overenskomstforhandlinger og individuel karriereudvikling er der masser af mulighed for at påvirke de rettigheder, der gælder
Pernille Weiss, MEP, Det Konservative Folkeparti
KASTER VI BLIKKET UD over de individuelle og familierelaterede rammer og hæver blikket mod de nationale og mere erhvervsrettede områder, er der et par forhold, jeg gerne vil trække frem i relation til begrebet ligestilling.
For det første synes jeg, at ordet ‘ligestilling’ i sig selv er problematisk, og derfor bruger jeg det faktisk sjældent selv. Det lugter simpelthen for meget af excel-ark og kvoter.
Det er også min oplevelse, at ordet provokerer i debatterne og er med til at afspore den fra de værdier, ligestillingen som værktøj kan være med til at skabe for erhvervslivets konkurrencedygtighed, virksomhedernes innovationsevne og udvalgte branchers vækstmuligheder.
LÆS OGSÅ: Forsker med advarsel: "Kampen for ligestilling er skyllet ud med badevandet"
Desuden har kombinationen af mænd og kvinder på en arbejdsplads det med at give et bedre produkt på den lange bane. Og ikke mindst skabe en højere arbejdsglæde.
Igen peger alle undersøgelser på, at virksomheder - med en nogenlunde ligelig repræsentation af mænd og kvinder - klarer sig bedre.
Det stemmer i den grad også overens med den virkelighed, som jeg kender fra mange år på arbejdsmarkedet - både fra det offentlige og private.
En blanding af køn sikrer et inspirerende og innovativt arbejdsmiljø, som gavner det endelige resultat.
DERFOR VIL JEG gerne gøre mig til talsmand for en mere nuanceret debat, når det kommer til ligestilling.
Om du vil det eller ej, så er der forskel - ja, rigtig mange forskelle - mellem mænd og kvinder. For mig er det absolut afgørende, at unge mænd og kvinder forfølger de drømme de har, når det kommer til at vælge uddannelse og beskæftigelse.
Og at de indretter sig præcis på den måde, som passer dem, når livet byder på barnevogn, bleskift og barsel.
Hvis du så er af den opfattelse, at øremærket barsel til faderen er nødvendig, så organisér dig i et fagforbund og få dem til at kæmpe din sag.
I min optik er det netop denne ”danske måde” vi bør klare udfordringerne på. Samtidig skal vi skubbe på den udvikling, som allerede er i gang ude på arbejdsmarkedet.
Og ikke mindst sørge for, at de mange veldokumenterede fordele ved diversitet på arbejdsmarkedet fremgår tydeligere for arbejdsgiver såvel som arbejdstager.
