Ny forskning: Løst ansatte truer arbejdsmarkedet

Der er de fastansatte, og så er der de atypiske ansatte som freelancerne, vikarerne, de solo-selvstændige og de løst ansatte.

Meget tyder på, at denne opdeling på arbejdsmarkedet kun bliver mere markant. 

LÆS OGSÅ: Nye tal: Ansatte på nul-timers-kontrakter har elendige vilkår

Det er en af de udfordringer, som en gruppe arbejdsmarkedsforskere mener, at arbejdsmarkedet står overfor i fremtiden i Norden. 

- En tredjedel på arbejdsmarkedet er ikke fastansatte på fuld tid. I de seneste 20 år er der især sket en vækst af atypiske ansættelser indenfor den private servicesektor, som hotel- og restaurationsbranchen og rengøring, fortæller Anna Ilsøe, der er lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet.  

Hun er en af to danske forskere fra Københavns Universitet, der har været en del af et større nordisk forskningsprojekt, der er finansieret af Nordisk Ministerråd. Forskergruppen har identificeret fire udfordringer på fremtidens arbejdsmarked.

Udover den ‘øgede dualisering’, som de kalder det opdelte arbejdsmarked, hedder udfordringerne:

• Manglende arbejdskraft
• Manglende jobs
• Ændring af fag- og kompentencestrukturen på arbejdsmarkedet

De to danske forskere har beskæftiget sig specifikt med området om atypiske ansættelser, hvor de udover analyser af survey- og registerdata blandt andet har interviewet platformsarbejdere hos digitale platforme som Hilfr og andre former for atypiske ansatte. 

Mindre beskyttelse

Anna Ilsøe fortæller, at et af vilkårene for de atypiske ansatte er, at de ikke nødvendigvis er beskyttet på samme måde som fastansatte. 

- Nogle får ikke løn under sygdom, andre er ikke dækket af arbejdsmiljøloven eller har ret til efteruddannelse. Vi så også, at de under coronakrisen var mere sårbare. Mange havde ikke mulighed for at få hjælp fra hjælpepakkerne, fordi de ikke kunne bevise, at de var garanteret et bestemt antal timer. 

En af risiciene ved det opdelte arbejdsmarked er, at der vil være markante forskelle mellem de med fast arbejde og beskyttelse via fagforening og a-kasse og resten. Og det kan rokke ved den nordiske og danske model, hvor lige muligheder og tillid er bærende, konkluderes det i undersøgelsen. 

- Der kan været et stort dilemma forbundet med at arbejde fleksibelt. En del atypiske ansatte har ikke tænkt over de langsigtede konsekvenser ved at have mindre sikkerhed i arbejdet. Det er især et synspunkt, som fagbevægelsen er optaget af. 

Et tilvalg for nogle

Forklaringen på, at op imod en tredjedel på arbejdsmarkedet arbejder på denne måde, skal ifølge Anna Ilsøe ikke kun findes hos arbejdsgivere, der ønsker fleksibel arbejdskraft, eller hos dem, der ufrivilligt har den type job, fordi de ikke kan få en fastansættelse. 

For der er også en del af de atypiske ansatte, der har det som et aktivt tilvalg. 

-  Den helt store gruppe er de studerende, hvor fleksibiliteten betyder meget, og hvor eksempelvis pensionsopsparing betyder meget lidt. 

Derudover forklarer Anna Ilsøe, at der er en gruppe, der har et behov for at være hyperfleksible, eksempelvis i forbindelse med et dårligt helbred. 

-  Selvom man er i et fleksjob, er der ofte faste ugentlige arbejdstider. Det er ikke alle, der kan klare det. En del kan bedre varetage et job på eksempelvis en digital platform, hvor de på dagen kan melde ind, om de kan magte at tage på arbejde. Derudover er der den entreprenante type, som trives med at være i løse ansættelser, der ikke nødvendigvis er langsigtet. 

Forskningen tyder på, at der både er et ønske fra arbejdsgivere og visse arbejdstagere om den her type ansættelser, og derfor er det fleksible arbejdsmarked nok kommet for at blive. 

Ifølge Anna Ilsøe er der ikke en voldsom vækst af atypiske ansættelser. Men hun mener, der er god grund til at tro, at der er mørketal på området, som statistikkerne ikke opfanger. 

LÆS OGSÅ: Der mangler en uge eller to med løn, når far skal på barsel

- Vi har også en hypotese om, at fleksibiliteten vokser i kanten af arbejdsmarkedet - altså at der eksempelvis er en del, der går fra at have kontrakter på deltid til at have nul-timers kontrakter, forklarer forskeren.