Regeringen kræver indrømmelser fra fagbevægelsen som betaling for lønløft af offentligt ansatte

20210730-130251-L-1920x1263we
Sygeplejersker demonstrerer for bedre løn under sygeplejerskestrejken i 2021. Lønløftet til offentlige ansatte blev et af valgkampens helt store emner, og regeringen har afsat tre milliarder kroner frem mod 2030. Men pengene kommer med en række betingelser. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
SVM-regeringen vil bruge tre milliarder kroner på et lønløft til offentligt ansatte. Pengene kommer til gengæld med en række betingelser for fagbevægelsen, som flere forbund allerede nu stejler over.

Det skal være lettere at belønne medarbejdere i det offentlige med en lønforhøjelse, hvis de gør et ekstraordinært godt stykke arbejde.

SVM-regeringen lægger nemlig i regeringsgrundlaget op til at styrke den lokale ledelsesret i det offentlige, hvilket blandt andet indebærer at øge brugen af lokal løndannelse.

Det vil være en af flere indrømmelser, det forventes, at arbejdstagerne og fagforbundene accepterer, hvis regeringen skal indfri et af Socialdemokratiets helt store valgløfter: Et lønløft i den offentlige sektor på tre milliarder frem mod 2030.

"Det er jo en forudsætning for hinanden. Så det skal forstås, som det står i regeringsgrundlaget," siger Venstres beskæftigelsesordfører, Christoffer Aagaard Melson, til A4 Aktuelt.

Pengene skal fordeles i en kommende trepartsforhandling mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.

Artiklen fortsætter under faktaboksen.

Fold ud og læs regeringens betingelser i regeringsgrundlaget

På side 17 i regeringsgrundlaget står følgende om lønløftet i det offentlige:

"Regeringen vil derfor invitere arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger om udmøntning af en ekstraordinær ramme på 1 mia. kr. i 2024 stigende til 3 mia. kr. i 2030 til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd. Rammen finansieres af besparelser på kommuner og regioners udgifter til administration.

Den forøgede lønramme skal modsvares af, at arbejdstagerne tilsvarende bidrager ligeværdigt med initiativer i form af f.eks.:

- Øget fleksibilitet eller færre muligheder for deltid i overenskomsterne.
- Mindske barrierer i arbejdstilrettelæggelsen som følge af f.eks. faggrænser.
- Øge brugen af lokal løndannelse og give mulighed for at styrke ledelses- og rekrutteringsmulighederne lokalt."

Kilde: Regeringsgrundlaget

Venstre har i særlig grad brystet sig af, at en styrket ledelsesret i det offentlige og øget brug af lokal løndannelse har fundet vej til regeringsgrundlaget. Partiets politiske ordfører, Morten Dahlin, har eksempelvis overfor B.T. kaldt det “en kæmpe, kæmpe ting”.

Christoffer Aagaard Melson mener også, at Venstre-aftrykket i regeringsgrundlaget er en stor sejr, som ifølge ham vil kunne øge rekrutteringen i den offentlige sektor, der i høj grad mangler flere medarbejdere.

"Vi kan bare konstatere, at lokal løndannelse bruges ekstremt lidt i den offentlige sektor. Der vil vi gerne have, at man som leder kan gå ind og belønne eksempelvis den meget dygtige sygeplejerske, som er helt afgørende for afdelingen, som tager ekstra ansvar, og som går forrest. Det bliver ikke gjort ret meget i dag," lyder det fra Venstre-politikeren.

DSR med klart mål inden forhandlinger

Regeringens betingelser bliver dog ikke taget godt imod hos de offentlige forbund.

Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd (DSR), ser ikke mere lokal løn som den rigtige vej at gå.

"Når man arbejder med mennesker, som vores medlemmer og mange andre i den offentlige sektor gør, så er det ikke et spørgsmål om at fremhæve nogle frem for andre, men i stedet et spørgsmål om at få kollektivet til at fungere sammen," siger Grete Christensen og fortsætter:

"Vi har arbejdet med lokal løndannelse og decentral løn i rigtig mange år som en del af lønnen. Men det, der er vores udfordring i øjeblikket, er jo, at den grundlæggende løn simpelthen er for lav," lyder det fra DSR-formanden.

Derfor går Grete Christensen også ind til de kommende trepartsforhandlinger om lønløftet med et klart mål.

"Vi vil forsøge at udfordre dele af regeringens præmisser for de her trepartsforhandlinger. Når vi går ind i forhandlingsrummet, er det jo med afsæt i at skabe attraktive arbejdspladser, hvor man kan rekruttere så mange medarbejdere som muligt," siger Grete Christensen.

"Der er jo ikke nogen, der er i tvivl om, at det lønløft, som blev lagt frem under valgkampen handler om - som vores medlemmer ser det - at de generelt skal have et lønløft til alle sygeplejersker."

BUPL: Regeringen forregner sig

Hos BUPL, der organiserer landets pædagoger, er formand Elisa Rimpler ligeledes skeptisk ved udsigten til mere lokal løn.

Hun understreger dog, at hun ser punkterne i regeringsgrundlaget som regeringens tanker mere end ultimative krav forud for trepartsforhandlingerne.

"Men det er klart, at lokalløn løser ikke det altoverskyggende problem, vi har i forhold til at skaffe pædagoger nok på baggrund af et historisk lønefterslæb. Det handler i stedet om, at vi ligger nederst i lønhierarkiet, og det kan vi ikke løse med lokalløn," siger Elisa Rimpler.

"Jeg kan som pædagog ikke løfte noget som helst uden mine kollegaer. Jeg er dybt afhængig af dem. Og det er jeg også på tværs af faggrænser. Så jeg tror, at man forregner sig lidt, også fordi det kommer måske til at skubbe mere på den ulige løn, vi ser mellem kvinder og mænd," siger hun.

Hvor stejlt vil I stå på det her omkring lokal løn i de kommende trepartsforhandlinger?

"Jeg er aldrig stejl på noget, der handler om at gå ind i en forhandling. Vi går ind i en diskussion af det og taler med hinanden, for det er det, man gør, når man går ind i en forhandling," lyder det fra BUPL-formanden.

Regeringens betingelser forud for trepartsforhandlingerne giver ikke megen mening, inden Lønstrukturkommitéen er kommet med sine anbefalinger, mener Mona Striib, der er formand for FOA og samtidig medlem af komitéen.

"Vi kender ikke resultatet af Lønstrukturkomitén endnu. Derfor bliver regeringen også nødt til at vente og se, hvad resultatet bliver. Når vi så har det, så kan vi drøfte og forhandle med hinanden om, hvordan man anvender de tre milliarder," siger Mona Striib.

GDPR