Madsen: Her er din krise, Mette Frederiksen
Så er vi her igen. Endnu engang viser ansøgningstallene til de videregående uddannelser, at de unge har fravalgt især de store uddannelser, som velfærdssamfundet afhænger af.
Hvis Mette Frederiksen går og leder efter en massiv krise at løse, så ligger den lige foran hende: Danmark er på vej i en uddannelseskrise, der synes at have bidt sig fast.
Mens den brede politiske konsensus taler om “overuddannelse”, dette luftige og teknokratiske begreb, der mest synes egnet til at tæske løs på akademikere med et politisk formål, risikerer Danmark at miste status som førende videnssamfund, som Dansk Industri korrekt advarer.
Hvem gider en uddannelse, der ikke kan bruges?
Sidste år kunne det historisk lave ansøgertal i en vist omfang bortforklares som en efterdønning af coronapandemien. I år må man nøgternt konstatere, at en sølle fem procents stigning viser, at de lave ansøgningstal har bidt sig fast.
Den store horrorstory er pædagoguddannelsen, der fortsat er i frit fald.
Og man kan næppe bebrejde de unges fravalg, når man læser den seneste evaluering af uddannelsen. Blot hver femte arbejdsgiver vurderer, at de nyuddannede pædagoger er rustet til at træde ind i landets daginstitutioner, viste en nylig evaluering af uddannelsen.
Hvem gider at læse på en uddannelse, som ikke leverer det, den lover?
Alt for længe parkeret på to-do-listen
Der er akut behov for en reform af pædagogernes uddannelse i stil med den, som læreruddannelsen gennemgik for nylig, og som synes at have stabiliseret bemandingen af katedere i fremtiden.
Uddannelsesminister Christina Egelund synes endelig på vej til at tage fat på det arbejde, der har stået urørt på politikernes to-do-liste i årevis.
Sommerens store uddannelsesforlig endte ikke så tosset, som man kunne have forestillet sig, bl.a. fordi en række investeringer i professionshøjskoler og erhvervsuddannelser blev rykket frem til 2025.
LÆS OGSÅ: Madsen: Egelund begravede bededagens brutale metoder
Det første naturlige skridt ovenpå onsdagens triste ansøgertal bør være at rykke de nye investeringer frem allerede til næste år. Vi kan ikke vente længere.
Problemet er bredere end blot et enkelt års søgetal.
Der var engang, for ikke så forfærdelig mange år siden, hvor det politiske signal til de unge var entydigt: Uddannelse betaler sig! Tag så meget som muligt, så hurtigt som muligt. Brug dine evner, så langt de rækker. Det handler om din fremtid. Vi skal nok hjælpe dig, så langt du kan komme.
I de senere år er det politiske signal skiftet.
Først blev uddannelsespolitik reduceret til regionalpolitik, da S-regeringen helt hovedløst valgte at udflytte en række uddannelser. I stedet for de unges fremtid blev uddannelserne til et uskønt KL-bingo, hvor de kommunale udviklingsplaner stod over både de unges og Danmarks fremtid. Selvom store dele af den reform nu er rullet tilbage, er signalet stadig klart. Uddannelse er blevet nedprioriteret både i kroner og øre og i den politiske diskussion.
Politikernes gætteleg har glemt IT
I stedet for et formål i sig selv er uddannelsen af unge blevet til en ren planøkonomisk gætteleg om, hvor politikere tror, at der er beskæftigelse i fremtiden, og så ellers køre dem gennem fremdriftsmaskinen mod et eksamensbevis.
En gætteleg, der i øvrigt synes at foregå på et næsten grinagtigt plan, når kvalificerede ansøgere hvert år afvises ved døren til IT-universitetet, der leverer en af de kompetencer, vi med ret stor sikkerhed må antage, bliver værdifuld i en verden, hvor udvikling af apps og AI i større grad vil erstatte traditionel fremstillingsvirksomhed.
Måske uddanner vi en student for meget i Danmark, hvem ved. Men denne såkaldte overuddannelse er en lille pris at betale for, at Danmark bevarer sin status som et førende videnssamfund, og de nyudklækkede studenter, der ikke har lyst til en længere akademisk studietid, er de oplagte kandidater til professionsuddannelserne eller en erhvervsuddannelse.
Danmarks succes begynder allerede i børnehaven, hvor ungerne stimuleres til læring og udforskning af verden af dygtige pædagoger og pædagogiske assistenter.
Det er den succes, der er truet, hvis ikke politikerne i både ord og handling lægger kursen om, og igen begynder at gøre uddannelse til det bærende element i vores økonomiske strategi.
Det er sådan noget, en regering hen over midten burde kunne; her er den nationale krise, du leder efter, Mette Frederiksen:
Læg en bredt funderet investeringsplan med bindende mål om at øge optaget markant i de kommende år ved at investere i faglighed og pirre de unges nysgerrighed og ambitioner.
Begynd med pædagoguddannelsen, herunder socialpædagogerne. Det kan ikke gå hurtigt nok.