Madsen: Vil nogen vække Jacob Mark og Sofie Carsten Nielsen?

KM_klummefoto
Mens alt er fryd og gammen i blå blok efter søndagens statsministerdebat, er det stort set kun Enhedslisten, der forsvarer rød bloks fælles projekt.
Dette er en klumme. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
De Radikale fjoller rundt i en purpurfarvet febervildelse i stedet for at forsvare de seneste tre års grønne og progressive resultater. SF jubler tamt over "ordentlighed" hos de blå partier. Hvor er kampgejsten hos de røde støttepartier?

Man skal have bappet tungt på den radikale pibe for helt at forstå, hvorfor vi pinedød skal have et valg netop nu, hvor Inger Støjberg (DD) ser ud til at brage ind i Folketinget, og Søren Pape Poulsen (K) kan lande i Statsministeriet uden at være tilstrækkeligt tryktestet.

Situtationen afspejler et endnu større paradoks: Samarbejdet i blå blok er langt stærkere end i rød blok før det lurende folketingsvalg.

De blå partier er ellers uenige om de væsentligste spørgsmål.

De kæmper internt om, hvem der skal være statsminister. Jakob Ellemann-Jensen (V) kalder Papes økonomiske plan for utroværdig. De er uenige om Arne pensionens fremtid.

Hvor er Det Radikale Venstre? Hvor er SF? Helt fraværende. Alle er ordentlige mennesker, hurra. Vi skal arbejde sammen på midten, juhu. Imens kører de blå partier et succesfuldt samarbejde
Kristian Madsen, chefredaktør for A4 Medier

Alligevel var alt fryd og gammen efter søndagens såkaldte triel, hvor hierarkiet, som A4's politiske redaktør skriver i sin analyse af triellen, blev fastlagt mellem de to blå hovedkandidater: Pape er Batman, og Ellemann er Robin.

Og opbakningen kom taktfast fra både Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Inger Støjberg, der har gjort det til sit mantra, at hun hellere vil slås mod “dem i røde trøjer i stedet for dem i blå”, selv om hun blev fyret af Ellemann som Venstres næstformand og sendt på rigsrettens anklagebænk af begge borgerlige statsministerkandidater.

Mark kvæler forskelle med flødesovs

I rød blok er situationen lige omvendt. Her har man i tre år lavet progressiv politik sammen, som har ført til stribevis af resultater til både stor- og stationsbydanmark. Klimalov og CO2-beskatning, en bomstærk offentlig økonomi, hvor velfærden er styrket, samtidigt med at arbejdsstyrken er suppleret med de jernhårde udbudsreformer, som De Radikale er lige så afhænginge af som kvartalsdrankeren er af lunken porter-øl. 

Nu tyder meningsmålingerne på, at resultaterne snart kan rulles tilbage af et rent blåt flertal.

LÆS OGSÅ: Fedtspilleren Pape har endnu ikke vist, at han er klar til Statsministeriet

Alligevel er det stort set kun Enhedslisten, der kan hidse sig op til at forsvare det fælles projekt efter søndagens statsministerdebat.

SF-profilen Jakob Mark scorede spandevis af likes på at kvæle de politiske forskelle i en flødesovs af konsensus på Twitter med en banal konstatering af, at såvel Pape, Ellemann som statsminister Mette Frederiksen (S) er ordentlige og gode mennesker. 

Ja, selvfølgelig er de det. Men kom nu lige ind i kampen.

Det vigtige er de politiske forskelle og deres konsekvenser for klimaet, daginstitutionerne og Arne-pensionisterne, ikke Marks følsomme mærken efter i maven, der vist mest tjente til at demonstrere, at han selv er et ordentligt menneske.

"Ordentlig" var også et nøgleord for Sofie Carsten Nielsen (R), da hun kommenterede debatten. Det er som bekendt De Radikale, der har udløst den valgkamp, vi de facto befinder os i, og som de selvmorderisk har tænkt sig at køre ud over klippen fordi “noget med mink”, som kun en håndfuld medlemmer af den radikale hovedbestyrelse forstår.  

Radikale i apatisk sensommerslummer

De Radikale har helt opgivet at stå på mål for deres egne resultater til fordel for et kernebudskab om, at vi skal have en regering med deltagelse af både røde og blå partier. 

"Hvad er det for nogle reformer, vi skal lave, og hvor skal pengene komme fra?" sagde Sofie Carsten Nielsen til TV 2 News i forbindelse med statsministertriellen og mente, at der var for lidt fokus på klima i debatten.

Hallo! Vil nogen venligst vække Sofie Carsten Nielsen fra den apatiske sensommerslummer? Der var for lidt fokus på klima, fordi Pape og Ellemann har en fælles interesse i at holde bøtte. 

LÆS OGSÅ: Vil I løse ligelønsproblemet? Lær af Anders Fogh

Hvis vi får det rene blå flertal, som meningsmålingerne spår, bliver klimapolitikken i bedste fald bragt til standsning og i værste fald rullet tilbage, når klimaskeptikere som Inger Støjberg og Pernille Vermund (NB) sidder som fast inventar ved finanslovsforhandlingerne.

Hvor er den røde værdikamp mod Støjbergismen?

Hvor er den radikale indignation over, at de to store borgerlige partier sagtens kan se sig selv sidde i regering med den rigsretsdømte Støjberg, der på anti-demokratisk vis erklærer, at hendes egne synspunkter må gå forud for landets love? Er det bare ordentligt alt sammen? Statsministerens postulerede "magtfuldkommenhed" er vand ved siden af dette blå knæfald for Støjberg.

Rød blok har brug for nogen, der går til værdipolitisk kamp mod støjbergismen. Rød blok har brug for, at nogen minder de vælgere, der ligger til venstre for midten, men ikke kan døje Mette Frederiksen, om alternativets pris: velfærdsbesparelser, klimaforringelser og en værdipolitisk højredrejning, der får Pia Kjærsgaards storhedstid til at ligne sødsuppe.

Det er kun Enhedslisten, der sammen med Socialdemokratiet står på mål for regeringens resultater, og det er måske en selvstændig del af problemet i forhold til midtervælgerne, der lige nu siver mod blå blok. 

Hvor er Det Radikale Venstre? Hvor er SF? Helt fraværende. Alle er ordentlige mennesker, hurra. Vi skal arbejde sammen på midten, juhu. Imens kører de blå partier et succesfuldt samarbejde, der ser ud til at skabe grundlaget for det mest blå regeringsprogram i flere generationer - både økonomisk og værdipolitisk. 

GDPR