Klimakamp på jobbet:
'Man skal kunne tåle at blive kaldt skraldemoster'

Vi kan næsten ikke finde fodplads i lokalet på Rigshospitalet i København. På gulvet står der sorte og hvide plastsække overalt, og på øjemål ligner det et par ugers affald fra en gennemsnitlig dansk kernefamilie.

Vi får at vide, at det meste af efterladenskaberne kommer fra blot tre akutte operationer fra natten før.

I sækkene ligger der sorteret blød og hård plast samt papir. Andre steder på gulvet står der gule plastikspande med affald fra andre operationer: kabler fra brændere , videotuber og såkaldt stablere, som bruges til at hæfte lunger med under operationer.

Læs også: Regionerne er langt bagud med at bremse CO2-forurening

Før i tiden røg det alt sammen fra affalds-opsamlingsrummet videre til småt brændbart, men sådan er det ikke længere her på afdelingen.

Ikke mindst takket være Anne Rømer og Birte Brenet.

For et par år siden gik de to kolleger - med ledelsens tilladelse og med hjælp fra miljøkoordinator Emil Suhr Andersen - i gang med at sortere affald.

Anne Rømer er anæstesi-sygeplejerske her på 4. etage på thoraxkirurgisk afdeling på 'Riget', og så er hun det, man kalder en pioner.

I 2017 vandt afdelingen - med hende og to daværende kolleger,  Birte Brenet og Lene Svane, i spidsen - Region Hovedstadens miljøpris for at gå forrest og med eksemplets magt vise kollegerne, hvordan man sorterer skrald i en bæredygtig udgave. 

På et hospital, hvor der årligt produceres omkring 4.000 tons (altså 4 millioner kilo) affald, og hvoraf kun 20 procent sendes til genanvendelse, kræver den opgave sin kvinde.

- Det har altid generet mig, at vi sorterer så meget affald i hjemmet, men ikke på arbejdet, hvor vi smider tonsvis ud. På en arbejdsplads er vi også forpligtet til ikke at svine. Både overfor os selv og vores efterkommere. Men på danske arbejdspladser er vi langt bagude. Vi brænder jo det hele af!, siger Anne Rømer.

Hun understreger, at arbejdet med at sortere affald først og fremmest er en team-opgave.

- I dag sorterer langt de fleste rigtig meget her på afdelingen. Ellers var vi jo heller ikke kommet så langt, som vi er, siger Anne Rømer.

En myretue

Det kan lyde som en simpel opgave at sortere affald, men som gæst på Rigshospitalet får man hurtigt indtrykket af, at intet her er simpelt.

Onsdag formiddag på hospitalets hjertecenter føles som at være en arbejdsmyre i myretuens myldretid.

Overalt vrimler det med mennesker, man snubler nærmest over hinanden, og hvis man står det samme sted i alt for mange sekunder, får man pænt, men bestemt, besked på at flytte sig, fordi nogen skal køre et eller andet forbi. 

Vi bevæger os ind og ud ad hospitalsgange, operationsstuer og medicinrum, og vi er på Anne Rømers hjemmebane.

Overalt i de lokaler, vi besøger, står der små opfindelser, som har hende og kollegernes aftryk. 

Affaldsspande med sorte og gennemsigtige poser;hvide plastikspande fyldt med tomme medicinflasker og brugte ledninger; tomme plastbakker med et stykke plaster med teksten "dette er polystyren - PS= dårlig plast"; plastikkurve med "pap"; "papir" og "hårdt plast"-mærkater på. 

- Her pakker vi medicin - blandt andet polystyren - som forurener meget og ikke rigtig kan genbruges. De er heldigvis i gang med at udfase det i EU, siger Anne Rømer.

Afdelingens affald sorteres helt ned i små plastdimser.

- Men vi ved faktisk ikke præcist, hvor meget vi sorterer. Vi fik på et tidspunkt vurderet, at vi har sorteret fem tons plast på et halvt år, fortæller hun.

Mere engangsudstyr

På Rigshospitalet er et af de helt store problemer, at personalet bruger "sindssygt meget" engangsudstyr, siger Anne Rømer.

Selvom meget af hospitalets udstyr kan bruges som flergangsudstyr -for eksempel sakse, pincetter og nåleholdere, der bruges til at anlægge venekatetre - går tendensen den modsatte vej.

- Man går mere og mere over til engangsudstyr, fordi sterilcentralerne ikke kan følge med, siger Niels Ulrik Friis, der er miljøkoordinator på Rigshospitalet og i anledning af A4 Mediers besøg følger med rundt på afdelingen. 

Dels fordi det er billigere at købe engangsudstyr ind, dels fordi man slipper for at vaske udstyret. Det handler i sidste ende om, at Region Hovedstaden - ligesom resten af landets regioner - er presset på økonomien.

- Og derfor ender man med at ty til de her løsninger, siger Hans Emil Suhr Andersen, der er projektleder på Rigshospitalet.

Regionen har dog besluttet, at alle dens virksomheder, heriblandt Rigshospitalet, skal have et system for øget kildesortering, der som minimum sorterer metal, glas, elektronik, batterier, papir samt blød og hård plast.

I den forstand går tingene i den rigtige retning, mener Anne Rømer.

Men hun er langt fra tilfreds. 

- Det ærgrer mig, at vi ikke er kommet hurtigere i gang med det her, siger hun, da vi sætter os og får en kop kaffe i afdelingens personalerum.

Her demonstrerer hun en anden side af affaldsproblemet, da hun henter en såkaldt dobbeltløbet tube, som bruges til operationer, og åbner pakken med de mange lag af emballage.

Først en sort papæske, så tre plastikpakker med hver deres plastiktube i. Så en mindre plastikbakke, og så en instruktionsmanual på størrelse med en mindre paperback-bog. 

- På en thoraxkirurgisk afdeling som vores bruger vi mindst seks af dem om dagen, og alt det bliver stort set aldrig sorteret, siger hun.

Det er noget af det, de taler meget om - hende og kollegerne.

- At få vores leverandører til at ændre deres brug af emballage. Men de er faktaresistente. Vi har brug for en Margrethe Vestager på det her område, siger Anne Rømer.

Preben Byberg er maskinmester og tidligere souschef i Rigshospitalets tekniske afdeling, og så er han hjernen bag en stribe miljøvenlige projekter på hospitalet.

Tilbage i 1980'erne fik han en idé til at lave ventilationsudluftningen på operationsstuerne om, så de kun kørte, når der var en operation i gang, og siden har han mast på.

- Jeg har altid gået op i alternativ energi. Alt det, der er gratis og ikke-fossilt, siger Preben Byberg.

Han står også bag den løbende udskiftning af traditionelle lyspærer til LED-pærer, og heller ikke det er nogen lille opgave på landets største hospital.

På Rigshospitalet bruges der cirka 100.000 pærer, og indtil videre er det lykkedes Preben Byberg at få udskiftet cirka en tredjedel til LED-pærer.

Vi møder ham på taget af hospitalets sterilcentral for at bese hans seneste - og dyreste - opfindelse.

Så højt oppe at man får et sug i maven, når man skal kravle op ad den smalle stige, og hvor man ved ankomst på taget mødes af en spektakulær udsigt - hele vejen over til forbrændingsanlægget Amager Bakke.

Her fra taget har vi også direkte udsigt til de solceller, som udgør taget af parkeringskælder 9 og 10 på Rigshospitalet - i alt 2.400 styk, som har kostet 6,5 millioner kroner at opføre, og som stod klar til brug den 3. maj 2018.

Se maskinmester Preben Byberg fortælle om stort solcelleanlæg på toppen af Rigshospitalet 

Rigshospitalet bruger 60 millioner kroner om året på strøm - et forbrug, som solcelleanlæggene langt fra kan holde trit med.

Men det er et skridt på vejen, og Preben Byberg håber, at der bliver installeret flere anlæg til at holde gang i maskinerne på hospitalsstuerne. 

- Jeg synes, det er fuldstændig vanvittigt, at vi ikke tager den globale opvarmning mere alvorligt. Jeg har lige fået et barnebarn, og hvad skal der skal ske med hende, hvis ikke vi gør noget nu? spørger han.

Det er efterhånden to år siden, Anne Rømer satte sig for at sortere thoraxkirurgisk afdelings affald, og hun er fortsat optimist. Men hun er også blevet klogere.

En del modstand 

Blandt andet har hun lært, at der er forskel på, hvor meget de forskellige faggrupper på hospitalet går ind i kampen mod klimafjendtlig affaldsspild. Hendes tommelfingerregel lyder:

Desto højere uddannelse man har, jo sværere har folk ved at sortere affaldet.

- Det er en del af den modstand, vi møder. Lægerne har måske lige været på ferie i Thailand og kommer så hjem og siger til os, at der jo alligevel flyder med affald overalt der, og at det derfor er meningsløst at sortere affaldet her. Så forsøger vi at argumentere med, at vi jo skal starte et sted, siger Anne Rømer og griner.

Plejepersonalet er til gengæld dygtige til at sortere, lyder hendes vurdering.

- Måske skyldes det, at de hver eneste dag ser, hvor meget affald vi faktisk smider ud, siger hun.

Anne Rømer har også fået øjnene op for, at selve arbejdets natur på et hospital kan være med til at besvære klimavenlige tiltag.

- I nat stod de på gloende pæle på operationsgangen med akutte operationer, og i de situationer kan vi se, at der ikke sorteres så meget.

Men når først der er hul igennem, oplever hun, at folk er med på vognen.

- Jeg havde for nyligt en operationssygeplerske i røret, der var helt oppe i det røde felt, fordi hun fandt ud af, at en portør var kommet til at smide noget affald ud, efter det var blevet sorteret, siger Anne Rømer.

At man skal lægge øre til lidt af hvert hører med til rollen som pioner, men det kan Anne Rømer godt leve med.

- Man skal kunne leve med at blive kaldt skraldemoster, siger hun og smiler.

Om thoraxkirurgisk afdeling en dag kommer i mål og sorterer alt affaldet, så intet sendes videre til 'småt brændbart', tør hun ikke love.

- Det her er et langt sejt træk, siger hun.