Medie: Rengøringsfirma udløser sag om ulovlig arbejdskraft og sikkerhedsbrud i ministerier

20210730-101934-6-1920x1279ma
B.T. skriver, at selskabet har rengøringskontrakter hos blandt andre Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Østre Landsret. (Arkivfoto) Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Ifølge B.T. har firmaet Rengoering.com udløst sikkerhedsproblemer i flere ministerier og styrelser.

Ifølge B.T. har firmaet Rengoering.com, der har vundet en stribe rengøringskontrakter med det offentlige, stået bag "sikkerhedsbrud".

Blandt andet har der i Justitsministeriet været tale om manglende sikkerhedsgodkendelser.

B.T. skriver, at selskabet har rengøringskontrakter hos blandt andre Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Østre Landsret.

Men de ansatte har i flere tilfælde fået adgang uden at være sikkerhedsgodkendt. B.T. beskriver tilfælde i både Justitsministeriet og hos Udlændingestyrelsen.

På Christiansborg har - ifølge B.T. - en ansat kvindes mand udført arbejdet ved at bruge hendes adgangskort.

Sagerne, der også inkluderer brug af ulovlig arbejdskraft, har ifølge B.T. fået Økonomistyrelsen til at opsige en større kontrakt med Rengoering.com.

- Økonomistyrelsen arbejder lige nu på også at bringe de underliggende leveringsaftaler med Rengoering.com til ophør.

- Økonomistyrelsen bistår desuden de enkelte institutioner med at finde en god og hurtig løsning i overgangsperioden til en ny leverandør, skriver Økonomistyrelsen til B.T.

Det er ikke første gang, der har været problemer med sikkerheden i de ydelser, som ministerierne har købt.

I efteråret 2021 kom det frem, at en kontrakt om vagtydelser hos Vagtservice Danmark var blevet opsagt, idet der havde været alvorlige sikkerhedsproblemer.

Mediet Altinget kunne fortælle, at flere personer havde arbejdet som vagter i ministerierne, selv om de ikke kunne blive sikkerhedsgodkendt af PET.

Altingets informationer viste, at en vagt fik afvist sin sikkerhedsgodkendelse allerede i 2020, men alligevel havde vagter i foråret 2021.

På det tidspunkt blev det beskrevet som et "alvorligt sikkerhedsbrud" i Justitsministeriet.

/ritzau/

GDPR