Medier: Flere embedsmænd får hård kritik i Tibet-sag
Flere nuværende eller tidligere embedsmænd ansat i Udenrigsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) var med til at lægge et hårdt pres på Københavns Politi i forbindelse med officielle besøg fra Kina.
Og det er særdeles kritisabelt, lyder det i den længe ventede beretning fra Tibetkommissionen, der offentliggøres mandag. Det erfarer Politiken og DR.
Embedsmændene kritiseres for at have bidraget til det hårde pres og undladt at præcisere over for politiet, at Grundloven skulle overholdes i forbindelse med betjentes håndtering af demonstranter.
Både PET's og Udenrigsministeriets ageren var med til at skabe rammerne for, at Grundloven blev brudt af Københavns Politi. Eksempelvis tog politiet tibetanske flag fra demonstranterne og gjorde alt for, at de kinesiske besøgende ikke kunne se flagene.
Mandag kommer beretningen fra Tibetkommissionen. Den fremlægger sine konklusioner efter et stort dyk i millioner af dokumenter hos offentlige myndigheder og efter flere end 100 afhøringer.
Kommissionen har undersøgt kinesiske besøg siden 1995. Både når det gælder politiets optræden og andre statslige myndigheders håndtering.
11 tidligere ministre har været blandt de afhørte, og jævnligt har spørgsmålene kredset om det store billede. Nemlig om Danmarks frygt for at tirre Kina. For eksempel ved at mødes med Dalai Lama, tibetanernes åndelige overhoved.
Tidligere i marts erfarede Ekstra Bladet også, at PET og Udenrigsministeriet stod til at få skarp kritik.
Det er anden gang, at Tibetkommissionen undersøger forløbene omkring kinesiske besøg i 2012, 2013 og 2014 og politiets krænkelse af borgeres ret til at ytre sig og demonstrere.
I 2017 kom kommissionens første beretning. Her lød det, at politiet havde ført Folketinget bag lyset med "urigtige, vildledende eller ufyldestgørende" oplysninger.
Der var dog dengang ikke bevis for, at politiet fik ordre eller opfordringer fra for eksempel Udenrigsministeriet eller PET.
Kommissionen blev gennedsat i 2018 efter kritik og nye oplysninger fra medier.
Blandt andet viste det sig, at kommissionen ikke havde fået fuld adgang til dokumenter i Udenrigsministeriet og Statsministeriet. Blandt andet havde ministerierne ikke oplyst, at de kunne lede i eksempelvis slettede mails i backup-systemer.
Flere politifolk stod samtidigt frem og fortalte, at de ulovlige indgreb mod demonstranter var sket i en længere årrække.
Tibetkommissionen konkluderer i sin anden beretning, at der ikke er grundlag for at antage, at ministre eller ansatte i Statsministeriet, Justitsministeriet eller den øverste ledelse i Rigspolitiet havde kendskab til de klart ulovlige ordre om at krænke demonstranters grundlovssikrede rettigheder.
/ritzau/
