Da industriens gennembrudsforlig landede for snart toenhalv måned siden, understregede både lønmodtagere og arbejdsgivere, at aftalen ikke var i nærheden af at være en kriseoverenskomst.
LÆS OGSÅ: Der er akut behov for at holde hånden under AMU-uddannelser
Mens Metal-formand Claus Jensen, som topforhandler og formand for CO-industri igen og igen understregede, at han var særdeles tilfreds med den nye overenskomstaftale for landets omkring 230.000 industriansatte, der, som han forklarede, 'giver mere til alle', så var også modparten tilfreds.
Selvom aftalen af flere blev vurderet til at ligge i den dyre ende, kaldte DI's adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen, den for en 'ansvarlig overenskomst'.
Siden har coronakrisen som bekendt vendt op og ned på samfundsøkonomien. Dermed er der også tale om en ny økonomisk virkelighed for de virksomheder, der nu skal til at honorere kravene i den nye aftale med tilbagevirkende kraft fra 1. marts.
Arbejdsgivere: Corona vil påvirke løndannelse
Det fik blandt andet arbejdsgiverorganisationen Danske Slagtermestre til at opfordre CO-industri og DI til øjeblikkeligt at suspendere den nye aftale.
Og senest forudser Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri, i dag i et interview med A4 Arbejdsliv, at en langvarig økonomisk coronaopbremning kan betyde, at landets håndværkere må kigge langt efter lønstigninger udover det allerede aftalte.
Men corona eller ej, så preller de indvendinger fra arbejdsgiverne af på Claus Jensen.
- Coronakrisen kommer jo ikke til at vare i tre år. Og jeg noterer mig også, at før coronakrisen satte ind, der havde danske virksomheder vundet rigtig meget konkurrencekraft, blandt andet gennem forbedret produktivitet, samtidig med at vi knap og nap havde haft samme lønstigninger sammenlignet med nogle af de lande, vi konkurrerer hårdt med, siger Metal-formanden og tilføjer:
- Den situation vil vi jo have igen, når der bliver åbnet efter corona. Så det her med, at der i næste tre år ikke vil blive givet en millimeter ved de lokale lønforhandlinger, det tror jeg ikke en meter på.
Claus Jensen kalder arbejdsgivernes bekymringer for forventet spin.
- Sådan skal en arbejdsgiverdirektør jo sige, og det er da heller ikke overraskende, at det er netop Lars Storr, der siger det: Han er altid længst fremme i skoene med at mene, at lønmodtagerne skal have noget mindre, og at skatten skal sættes ned, siger han.
Mange steder, hvor det stadig går godt
På løndelen hæver den nye overenskomstaftale mindstelønnen med 7,50 kroner over de næste tre år, mens fritvalgskontoen stiger med 1 procent om året, fra 4 til 7 procent. Den kan som bekendt veksles til enten ekstra frihed, mere på pensionskontoen eller til kontanter i hånden her og nu.
Eftersom industriens forlig dækker minimallønsområdet, skal resten af lønstigningen i den treårige periode hentes hjem lokalt ved forhandlinger på den enkelte virksomhed. Men det bekymrer ikke umiddelbart Claus Jensen.
Jeg talte med mine norske og svenske kolleger for nylig, og de er begge blevet stoppet i deres OK-forhandlinger. Det er fandme ikke nogen ønskværdig situation
Claus Jensen, formand, Dansk Metal og CO-industri
Han fremhæver, at der stadig er store områder af industrien, hvor det på trods af coronakrisen går godt. Og på de arbejdspladser skal tillidsrepræsentanterne bestemt ikke holde igen ved de årlige lønforhandlinger.
- Der skal de ansatte selvfølgelig have deres del af kagen. Der er naturligvis forskel fra virksomhed til virksomhed på, hvordan det går, og det er jo derfor, at vi har et minimallønssystem, så man kan tilpasse den enkelte virksomheds løndannelse efter det marked, man er i, siger Claus Jensen.
- Men der er stadig virksomheder, for eksempel i medicinalindustrien, som tjener rigtig, rigtig mange penge på trods af coronakrisen. Og der er det klart, at der skal tillidsrepræsentanten sørge for, at kollegerne også får deres del, siger han.
Godt mandat til næste OK-forhandling
Torsdag blev resultatet af urafstemningen blandt medlemmerne af FH på det private arbejdsmarked offentliggjort, og her bakkede et overvældende flertal på knap 80 procent af de afgivne stemmer op om den nye overenskomst. Samtidig blev stemmedeltagelsen med 57,6 procent historisk høj.
I Dansk Metal landede stemmeprocenten på 72,6 procenten, hvilket ifølge formanden også var historisk højt. Samtidig var Metal-medlemmernes opbakning til aftalen med 91,6 procent ja-stemmer den med afstand højeste blandt de fem største fagforbund i urafstemningen.
- Det er meget højere, end jeg havde forventet, så det, synes jeg da, er dejligt. Hvis vi tager hele CO-industri, var det også 80 procent, der stemte ja. For Mads (Mads Andersen, næstformand i CO-industri, red.) og jeg er det et godt mandat at have i ryggen til næste gang, siger Claus Jensen og slår fast:
- Men det er endnu bedre for den danske model, for det viser jo i høj grad, at folk bakker op om den. Hvis vi bare går ti år tilbage, så havde vi nogle meget ringere stemmeprocenter, men det har vi heldigvis fået rettet op på.
Enig med Lizette Risgaard og DA
I forhold til den kritik, der har været fremsat af blandt andre Malerforbundet og flere lokale 3F-afdelinger, der ønskede at udsætte de overenskomstforhandlinger, der ikke nåede i mål indenfor fristen, er Metal-formanden komplet uforstående.
Her er han fuldstændig enig i FH-formand Lizette Risgaard og Dansk Arbejdsgiverforenings beslutning om at lade forhandlingerne fortsætte, således at de udestående områder i sidste ende blev samlet op af forligsmandens mæglingsskitse.
- Jeg talte med mine norske og svenske kolleger for nylig, og de er begge blevet stoppet i deres OK-forhandlinger, fordi samfundet er lukket ned i både Norge og Sverige. Det er fandme ikke nogen ønskværdig situation at skulle sidde og vente på, at virksomhederne har fyret i titusindvis af medlemmer og går rabundus, og så skulle i gang med at forhandle overenskomst om to måneder, siger Claus Jensen.
- Det bliver skide godt, tilføjer han lettere sarkastisk.
LÆS OGSÅ: Ufaglærte hårdt ramt af krisen: 'Unik mulighed for kompetenceløft'
Ifølge Metal-formanden ville en udsættelse af forhandlingerne på ingen måde have været til fordel for lønmodtagerne.
- Det havde været helt forfærdeligt, hvis det var blevet tilfældet i Danmark. At man så kan fabulere sig frem til, at man skulle vente til, der var fyret titusindvis på det danske arbejdsmarked, og at man så skulle have bedre chancer for at lave en god overenskomst - det kan jeg simpelthen ikke få ind i min forhandlingshjerne, siger han.
