Kampen om fremtidens arbejdsmarked står i Bruxelles

20181123-193534-5-1920x1280we
Foto: Jon Nazca/Reuters/Ritzau Scanpix
I dag skal Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg tage stilling til en fælleseuropæisk mindsteløn, og trods garantier kan det ende med at have en enorm effekt på det danske arbejdsmarked.

En af de helt store kampe om fremtidens arbejdsmarked er lige nu i fuld gang i Bruxelles. 

Et forslag om en europæisk mindsteløn er på vej igennem lovsystemet i EU, og i Danmark frygter man konsekvenserne.

Torsdag skal Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg tage stilling til, hvordan parlamentets version af et direktivforslag, der skal sikre alle EU-borgere en rimelig mindsteløn, skal se ud. 

Afstemningen er andet trin i en form for tretrinsraket, der blev skudt i gang, da EU-Kommissionen sidste år fremlagde sit forslag til et direktiv. Den sidste del af raketten bliver skudt af, når Ministerrådet, hvor den fungerende danske beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S) sidder med ved bordet, også kommer med sin version af et forslag, før repræsentanter fra de tre institutioner i fælleskab skal forsøge at forhandle sig frem til et endeligt kompromis.

EU-domstolen som bagdør

EU-Kommissionen har eksplicit skrevet ind, at lande, der ikke har en mindsteløn, på ingen måde kan blive tvunget til at indføre det. Alligevel er der meget på spil for Danmark. Frygten er nemlig, at mindstelønnen alligevel vil finde vej ind ad bagdøren, hvis en ansat i Danmark, der ikke er på overenskomst, vælger at gå til EU-domstolen og klage sin nød over en løn, der er lavere, end hvis den blev betalt ud fra de europæiske kriterier for mindsteløn.

LÆS OGSÅ: EU-krav om fælles mindsteløn på vej: Frygter for den danske model

- Der er en relativt velbegrundet bekymring for, at domstolen til sidst ser stort på de politiske løfter og fokuserer på juraen og hvordan den kan fortolkes, siger arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet.

Hvis man ser det i en kontekst af den danske model, så vil det betyde, at staten pludselig får en helt anden rolle
Jens Arnholtz, arbejdsmarkedsforsker

Han peger på, at der er nogle tendenser til, at domstolen ofte lader den enkelte borgers rettigheder veje tungere end den nationale praksis.

Det er blandt andet derfor, at vi i Danmark har fået en ny ferielov, påpeger Jens Arnholtz. Her gik EU-domstolen nemlig ifølge arbejdsmarkedsforskeren ind og fortolkede ret kraftigt på et direktiv om arbejdstid og pålagde Danmark at indføre ferieregler, der tager bedre hensyn til nye lønmodtagere på arbejdsmarkedet.

- I denne konkrete sag har kommissionen igen og igen lovet Danmark, at vi ikke kommer til at skulle indføre en lovfastsat mindsteløn, men bagefter kommer det juridiske efterspil, hvor man måske kan se nogle andre tolkninger, siger Jens Arnholtz.

Frygter for den danske model

En anden del af forslaget handler om overenskomster. Og danske politikere, fagforeninger og arbejdsgivere frygter, at det kan blive dødsstødet for den danske model, som vi kender den, hvor politikerne blander sig udenom og i stedet lader arbejdsmarkedets parter forhandle.

I kommisionens forslag er der lagt op til, at lande hvor under 70 procent af lønmodtagerne er dækket af en overenskomst, skal staten skride ind og være med til at sikre, at overenskomstdækningen når op på de 70 procent. 

LÆS OGSÅ: Dansk Metal: Bliver det en isvinter for den danske model?

Her går parlamentet endnu længere og vil i stedet sætte grænsen til 90 procent. Ifølge tal fra Dansk Arbejdsgiverforening er godt 82 procent på det danske arbejdsmarked dækket af en overenskomst.

- Hvis man ser det i en kontekst af den danske model, så vil det betyde, at staten pludselig får en helt anden rolle i forhold til at påvirke overenskomstdækningen. Og det ville være et ret stort brud med den danske model, hvor der er tradition for, at det er arbejdsgiver og arbejdstager, der sørger for organiseringen af arbejdsmarkedet, forklarer Jens Arnholtz. 

Fortsat dansk lobbyarbejde

Han peger på, at det bliver interessant at følge, hvad der bliver stemt igennem i parlamentet, hvad ministrene i Ministerrådet bliver enige om, og hvad der kan gå hele vejen igennem til det endelige direktiv.

- Parlamentet har altid en tendens til at være mere socialt ambitiøse end Ministerrådet. Det handler nok om, at det er Ministerrådet, der skal levere på det. Som regel lægger parlamentet noget til, og så bliver der taget noget fra i Ministerrådet. 

Jens Arnholtz tør ikke spå om, hvornår det endelige punktum bliver sat i en aftale om europæisk mindsteløn. Det kan tage alt fra måneder til år. Og han peger på, at man fra dansk side vil fortsætte med et kraftigt lobbyarbejde i forsøget på at begrænse skaderne.

- Nogle gange går det lige igennem. Andre gange kan det stå stille i årevis, hvis der er meget stærke kontroverser, siger han.

Fra fransk side presses der dog på for, at kompromisforslaget kan vedtages allerede til marts, da EU-formandskabet rykker til Paris til nytår, og Frankrigs præsident Macron vil gerne kunne fremvise en ny europæisk mindsteløn, før franskmændene går til valg i april.

GDPR