Minister henter inspiration i 1930'ernes folkeskole for at skabe flere faglærte
[email protected]
At få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse står aller øverst på regeringens uddannelsespolitiske dagsorden.
Og børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kigger mod fortidens folkeskole efter inspiration.
LÆS OGSÅ: Analyse: Vi lærte én vigtig ting af ni ugers sygeplejerskekonflikt
Det fortæller hun i et interview med Politiken.
- Når man kigger tilbage fra 1930’erne til midt i 1960’erne, havde man en tredjedel praktiske fag i folkeskolen. Eksempelvis metalsløjd og faget barnepleje, som vi i dag nok ville kalde sundhed og pædagogik. Dengang manglede man ikke arbejdskraft inden for de områder, siger ministeren til avisen.
Hammer og saks på skoleskemaet
Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er dog ikke klar til at lægge hovedet på blokken og skråsikkert erklære, at eleverne fremover skal have mere hammer og saks på skoleskemaet.
Men folkeskolens fagrække indgår i de drøftelser, som hun skal have med det nyoprettede forum 'Sammen om skolen', hvor folkeskolens parter sidder.
Ifølge børne- og undervisningsministeren vælger mange unge gymnasiet i dag, fordi det føles trygt - og det kan blandt andet forklares ved, at fagene i gymnasiet nærmest afspejler fagene i folkeskolen én til én, og de unge derfor kender fagene i forvejen.
Ministeren kigger også på mulighederne for at fremrykke erhvervspraktik og på den gamle mesterlæreordning, uden at hun dog vil være mere konkret, før det er drøftet i det nye forum.
LÆS OGSÅ: Minister vil give store børn karakter for arbejdsindsats
En del af regeringens reformmål er at skaffe lærepladser nok til, at det for unge er lige så sikkert at satse på en erhvervsuddannelse som at vælge gymnasiet.
Men tilstrækkeligt med lærepladser løser ikke af sig selv problemet med manglende faglærte, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd anslår, Danmark vil have 99.000 for lidt af i 2030, siger Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
19,9 procent unge valgte en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse sidste år. Det politiske mål er stadig at få det tal op på 25 procent af ungdomsårgangen, understreger ministeren.
