
Lønmodtagerne fik tordag stemt nye overenskomster igennem for mere end 600.000 ansatte på det private arbejdsmarked organiseret under FH. En aftale, der gælder de næste tre år.
Men selvom resultatet møder tilfredshed blandt langt størstedelen af de berørte parter, så sidder der også nogle mindre tilfredse parter tilbage. Dem, der sagde nej.
LÆS OGSÅ: Tilfredshed hele vejen rundt: Overvældende ja til nye overenskomster
Dem var der 20,2 procent af, mens 79,8 procent stemte ja.
En stor andel af nej-sigerne findes blandt Malerforbundets medlemmer, hvor knap 82 procent har sagt nej. Ifølge Martin B. Hansen, formand for Malerforbundet, er resultatet en skuffelse, der dog var forventeligt.
- Man skal lige sunde sig lidt, men det kommer jo ikke som en overraskelse. Situationen taget i betragtning, siger han til A4 Arbejdsliv.
Han ærger sig i særlig grad over, at coronakrisen satte en kæp i hjulet på forhandlingerne, fordi muligheden for at bruge strejke som konfliktvåben blev sat ud af spil. Derfor var ønsket netop at få forhandlingerne sat på standby under coronakrisen.
- Vi må bare erkende, at coronakrisen har sat den danske model på standby, ikke mindst i forhold til at kunne gå ud og lave en konflikt for at opnå nogle bedre overenskomster. Men det er desværre vilkårene denne gang, siger han.
Krav om mindsteløn
Et vigtig krav for Malerforbundets medlemmer var at få hævet mindstelønnen i kampen mod social dumping. Den kamp må nu fortsætte fremadrettet, pointerer formanden.
- Vi havde et ultimativt krav om at få hævet mindstelønnen betragteligt. Det blev der sat en brat stopper for. Så man må bare sige, at coronakrisen kørte det hele af sporet, for ellers havde vi kørt videre med den udmærkede proces, der var i gang inden.
Spørger man formand for 3F Hovedstaden, John Ekebjærg-Jakobsen, der også anbefalede sine medlemmer et nej, så har coronakrisen også stor skyld i den skuffelse, som en del af 3F's medlemmer nu føler.
Hele diskussionen omkring en OK-forhandling er jo, at hvis man er uenig, jamen, så stemmer man nej med det formål at få en konflikt
John Ekebjærg-Jakobsen, formand, 3F Hovedstaden
Knap 50 procent af 3F's medlemmer har afgivet stemme til urafstemningen, heraf har godt 32 procent sagt nej. Det er en lav stemmeprocent, pointerer John Ekebjærg-Jakobsen, der kalder resultatet for 'forudsigeligt'.
- Forhandlingerne fortsatte jo desværre ind i coronakrisen. Derfor blev forhandlingerne også ødelagt for de sidste. Så vi har nogle folk, der er blevet efterladt på perronen, uden at de fik muligheden for at forhandle deres ting på plads, siger han til A4 Arbejdsliv.
Coronakrisen blev ifølge ham brugt som våben, så arbejsgiverne kunne få presset deres krav igennem. Han kalder det 'usolidarisk', at nogle parter nu er blevet efterladt uden at få deres forhandlinger færdiggjort. Det er ufint, mener han.
- Vores nej er derfor også et signal til arbejdsgiverne om, at det er noget svineri at benytte sig af situationen. Vi skal have de sidste med - ellers er der ikke noget solidaritet tilbage, siger han og fortsætter:
- Hele diskussionen omkring en OK-forhandling er jo, at hvis man er uenig, jamen, så stemmer man nej med det formål at få en konflikt. Men i den her situation er der jo ikke noget formål med at få en konflikt.
Udskudte forhandlinger
Han ser, ligesom Martin B. Hansen, med bitterhed på krisens indtog, fordi der indtil da havde været gode og frugtbare forhandlinger i gang.
- Det gik fint, og der var kæmpe opbakning på tværs af brancherne. Alle var for eksempel enige om at bakke byggebranchen op omkring at få løftet de lavest lønnede. Vi havde en skidegod proces. Men coronakrisen kom og smadrede det fuldstændigt, siger han.
Martin B. Hansen er ikke sikker på, at situationen havde set lysere ud, hvis forhandlingerne var blevet udskudt.
Læs også: Efter udskudt pensionsforslag langer DF-profil ud efter Mette F.: 'Hun har lovet for meget'
- Man kan spørge, om vi på lønmodtagersiden havde stået bedre om et års tid, hvis man havde udskudt forhandlingerne. Det tror jeg sgu egentlig ikke engang, når man tænker på, hvordan økonomien i samfundet formentlig ser ud til den tid, siger han.