De nordeuropæiske velfærdsstater er langt mere ens end vi troede

asdsdaasdasdasdasdasdasdasd
Velfærdsstaterne i Danmark, Storbritannien og Tyskland er mere ens end forskerne regnede med. Globaliseringen har en stor del af ansvaret - og alle tre lande har gennemført store arbejdsmarkedsreformer. Foto: Pressefoto/Gyldendal
En gruppe forskere har analyseret de danske, britiske og tyske velfærdsstaters historiske udvikling og nuværende status. Og trods forskellige udgangspunkter, ligner de hinanden mere, end man skulle tro.

Danmark, Storbritannien og Tyskland er tre moderne velfærdsstater med markante forskelle. Men hvordan udviklede velfærdsstaterne sig, og er de så forskellige, som vi tror?

Det har en gruppe forskere fra Rockwool Fondens Forskningsenhed søgt at opklare. Deres resultater kan læses i bogen Velfærdsstat og befolkning i Danmark, Storbritannien og Tyskland - Træk af udviklingen siden 1960’erne, som nu er udkommet på Gyldendal.

LÆS OGSÅ: Kommunalt støttet festival aflyses kun få uger før starten

Bogen skildrer udviklingen og status for velfærdsstaterne i Danmark, Storbritannien og Tyskland siden 1960. Den er samtidig et overblik over danskernes, briternes og tyskernes hverdag og levevilkår, derhjemme, på arbejdsmarkedet, på uddannelserne og i det offentlige liv.

Bliver mere og mere ens

Bogen er del af en serie, hvor den første havde fokus på de skandinaviske velfærdsstaters udvikling, ligheder og forskelle. Og det var den første bogs konklusioner, der gav forskerne blod på tanden for videre analyse, siger Jan Rose Skaksen, som er medforfatter til serien.

“I første bog kiggede vi på Danmark, Norge og Sverige, som er, hvad man kalder universelle velfærdsstater. De startede ud med forskelle, men endte med flere ligheder,” siger Jan Rose Skaksen til A4 Arbejdsliv. 

Forskerne satte sig derfor i anden omgang for at analysere og sammenligne tre velfærdsstater, der som udgangspunkt har langt større forskelle, end der indbyrdes er blandt de skandinaviske.

Velfærdsstaterne bliver mere ens over tid, og befolkningens adfærd bliver mere ens
Jan Rose Skaksen, Forskningschef hos Rockwool Fondens Forskningsenhed

Og hvis man opsummerer forskernes resultater, har de set samme tendens blandt de vidt forskellige danske, britiske og tyske velfærdsstater, som da de sammenlignede de tæt beslægtede skandinaviske velfærdsstater.

“Velfærdsstaterne bliver mere ens over tid, og befolkningens adfærd bliver mere ens. Det gælder den offentlige sektors størrelse, udviklingen i ledighed, adfærd, samt ting som rygning, alkoholindtag og den gennemsnitlige levetid,” siger Jan Rose Skaksen.

Spørger man Jan Rose Skaksen om årsagen bag ensretningen, peger han utvetydigt på globaliseringen som en del af forklaringen, men også de kriser, staterne er gået igennem, måden de har tacklet dem på, samt inspirationen de har draget fra hinanden.

LÆS OGSÅ: Streaming-gigant trækker stikket for danske produktioner

“Vi har alle haft kriserne. Danmark og Storbritannien havde det tilbage i 70’erne og 80’erne med Thatcher og Schlüter, tyskerne havde det lidt senere omkring genforeningen. Og der kom en masse arbejdsmarkedsreformer som følge af de kriser, der har gjort velfærdsstaterne mere ens,” siger Jan Rose Skaksen.

Velfærdsstat og befolkning i Danmark, Storbritannien og Tyskland - Træk af udviklingen siden 1960’erne, der er skrevet af Grete Brochmann, Bent Jensen, Bodil Wullum Nielsen og Jan Rose Skaksen, udkom på Gyldendal d. 24. juni 2022. 

GDPR