Ny rapport: Især ældre og personer med høje indkomster og lange uddannelser køber nyheder

medier
Ældre og personer med lange uddannelser og høje indkomster er mest tilbøjelige til at abonnere på nyheder, viser rapport fra Kulturministeriet. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix
Der er stor forskel på, hvilke befolkningsgrupper der abonnerer på trykte og digitale medier, viser ny rapport fra Kulturministeriet.

Den andel af befolkningen, der får deres nyheder fra et abonnement på en trykt avis eller et netmedie, har siden 2018 ligget stabilt på mellem 22 og 24 pct.

Det viser en ny rapport fra Kulturministeriet, der er baseret på den kvartalsvise Kulturvaneundersøgelse fra Danmarks Statistik.

Tallene placerer Danmark lavt blandt de nordiske lande. I Norge betalte 45 pct. for online nyheder i 2021, mens det drejer sig om 30 pct. i Sverige. Finland ligger med 20 pct. på niveau med Danmark.

Rapportens tal rummer dog større forskelle mellem befolkningsgrupperne, når man ser på bl.a. alder, indkomst og uddannelse.

Tydelige forskelle på baggrund af alder, uddannelse og indkomst

Rapporten viser tydelige forskelle i villigheden til at købe adgang til nyheder på baggrund af alder.

Aldersgruppen over 75 år er med 45 pct. mest tilbøjelige til at abonnere på et medie.

Blandt de 25-34-årige og de 35-44-årige er det kun henholdsvis 10 pct. og 12 pct. der får deres nyheder gennem et abonnement.

De 45-54-årige ligger med 20 pct. lige under landsgennemsnittet, mens de efterfølgende aldersgrupper ligger over.

Forskellene er ligeledes tydelige på baggrund af længden af sidst færdiggjorte uddannelse.

Den nye rapport viser, at der er en stor ulighed i forhold til, hvem der får nyheder gennem et abonnement, og hvem der ikke gør. Derfor er det vigtigt, at vi bruger de kommende medieforhandlinger til at sikre, at vi har et troværdigt og relevant dansk nyhedstilbud for alle danskere

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen

Blandt den del af befolkningen med kort videregående uddannelse får 24 pct. adgang til nyheder gennem et abonnement.

For mellemlange videregående uddannelser er tallet 31 pct., og for lange videregående uddannelse eller ph.d. er det 37 pct.

Personer med en erhvervsfaglig uddannelse placerer sig med 20 pct. lige under landsgennemsnittet.

LÆS OGSÅ: Skævt: Faglærte og ufaglærte stikker sjældent snuden frem i debatspalterne

Tilbøjeligheden til at få sine nyheder gennem et abonnement er lavest blandt personer med grundskole eller gymnasial uddannelse. Her er tallene henholdsvis 15 og 17 pct.

De højeste indtægter abonnerer mest

Mønsteret gentager sig, når man ser på husstandsindkomst. De højeste indkomster ligger betragteligt over landsgennemsnittet. De laveste indkomster ligger under.

I gruppen af personer med en husstandsindkomst på mindst 450.000 kr., får 50 pct. deres nyheder gennem et abonnement.

LÆS OGSÅ: Madsen: Hvorfor glemte medierne asbest, HK og EMMA-kriterierne i 2021?

Personer med en husstandsindkomst på 350.-450.000 kr. ligger 30 pct. over landsgennemsnittet, mens det blandt de laveste indkomster på op til 150.000 kr. kun gælder 12 pct.

Medieforlig skal gøre op med ulighed i nyheder

Et nyt medieforlig er en af de større opgaver på kulturminister Ane Halsboe-Jørgensens bord i 2022.

I en pressemeddelelse i forbindelse med udgivelsen af rapporten varsler kulturministeren, at forhandlingerne bl.a. skal bruges på at rette op den ulighed, rapporten peger på.

LÆS OGSÅ: Hvordan undgår Ane Halsboe Joy Mogensens skæbne?

- Den nye rapport viser, at der er en stor ulighed i forhold til, hvem der får nyheder gennem et abonnement, og hvem der ikke gør, siger Ane Halsboe-Jørgensen i pressemeddelelsen.

- Derfor er det vigtigt, at vi bruger de kommende medieforhandlinger til at sikre, at vi har et troværdigt og relevant dansk nyhedstilbud for alle danskere. Der er i mine øjne særligt behov for at styrke de lokale og regionale medier.

Kulturministeren siger desuden i pressemeddelelsen, at 'et velfungerende demokrati har brug for stærke medier, der kan understøtte borgernes demokratiske deltagelse og stå imod de negative effekter af tech-giganternes ugennemsigtige algoritmer'. 

- Derfor skal vi modernisere mediestøtten, så den bedre kan medvirke til at holde mediernes udbud relevant i forhold til befolkningens medievaner, siger Ane Halsboe-Jørgensen. 

Geografiske forskelle i brug af betalte abonnementer

Også geografisk er der spredning i hvem der modtager nyheder gennem et abonnement.

I region Hovedstaden får  26 pct. adgang til nyheder gennem abonnement. I Region Nordjylland er tallet kun 18 pct. Resten af regionerne spreder sig der imellem.

Indenfor regionerne er der dog også forskelle. I Region Hovedstaden er tallet 27 pct. i byen København og i Nordsjælland, mens det er 21 pct. i Københavns omegn.

Bornholm ligger højest med 40 pct. Her skaber et lille antal respondenter dog en vis usikkerhed.

GDPR