Ny rapport om løntimer peger på løsning på stor beskæftigelsespolitisk hovedpine

V__ksthuset_Photographer_Mette_Frandsen_036__1_
Væksthuset har i samarbejde med økonomiprofessor Michael Rosholm udarbejdet en ny rapport om løntimers effekt på beskæftigelsen. Foto: Pressefoto/Væksthuset
Ny rapport afdækker, hvilken effekt løntimer har på varig tilknytning til arbejdsmarkedet for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Med rapporten ved vi for første gang konkret, hvad der virker i forhold til denne målgruppe, vurderer topforsker.

Det har i mange år været en stor beskæftigelsespolitisk hovedpine: Hvordan får man kontanthjælpsmodtagere, der ikke har været i arbejde i årevis, ud på arbejdsmarkedet?

Men nu har professor i økonomi ved Aarhus Universitet Michael Rosholm og Væksthusets Forskningscenter måske knækket koden, skriver A4 Beskæftigelse

I en ny rapport har de undersøgt effekten af lønnede timer ud fra registerdata fra 93.462 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Og lønnede timer på en arbejdsplads kan for mange af dem lede til en mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet, lyder konklusionen. 

LÆS HELE ARTIKLEN PÅ A4 BESKÆFTIGELSE: Ny rapport om løntimer har måske løst stort jobmysterium

“Der er ikke noget, der tilnærmelsesvis har samme effekt,” siger Michael Rosholm til A4 Beskæftigelse, der sammen med Væksthuset har undersøgt, i hvor høj grad landets aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er kommet i beskæftigelse, hvis de modtager bare en enkelt lønnet time.

Rapporten viser, at lidt over halvdelen af alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er i en eller anden form for beskæftigelse, to år efter at de har modtaget den første løntime. Til sammenligning er det 12 procent af de aktivitetsparate ledige generelt, der efter to år er kommet i en eller anden form for beskæftigelse. 

GDPR