A4 Aktuelt
Køb abonnement

Professor om tandlægers nej til OK-forlig: HK og de ansatte står stærkest

Tema: OK 20|
27. marts 2020 kl. 15.45
- Det peger på en dyb frustration hos tandlægerne, og at de er stærkt bekymrede for deres overlevelse, siger Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Roskilde Universitet, om tandklinikejernes nej til en ny overenskomstaftale. | Foto: Roskilde Universitet
Tandklinikejerne står ikke til at vinde armlægningen med deres ansatte, efter at de sagde nej til den overenskomstaftale for knap 4.000 tandklinikassistenter, som Tandlægeforeningen og HK Privat ellers var nået til enighed om. Det vurderer professor.

Kære læser

Denne artikel har vi nu åbnet uden betingelse om abonnement. A4 Medier er som alle andre virksomheder udfordret af den aktuelle coronakrise og mister indtjening. Vi vil sætte pris på, at du nu eller senere vil overveje at støtte vores journalistik ved at blive abonnent.

Det stiller ikke landets tandklinikassistenter dårligere, at deres fagforbund, HK Privat, foreløbig ikke har tænkt sig at smide strejkekortet og puste yderligere til konflikten med Tandlægeforeningen.

Det vurderer Bent Greve, der er arbejdsmarkedsforsker og professor ved Roskilde Universitet, efter at HK Privat tidligere i dag gik ud med en melding om, at forbundet ikke vil kalde landets klinikassistenter til arbejdskamp og konflikt med landets tandklinikejere midt i coranakrisen. 

LÆS OGSÅ: Trods tandlægers nej til ny overenskomst: HK sender ikke klinikassistenter i konflikt

Meldingen fra HK Privat kom som reaktion på, at et flertal af landets tandklinikejere onsdag sagde nej til den overenskomstaftale for 4.000 klinikassistenter, som Tandlægeforeningen og HK Privat var nået til enighed om.

- Jeg mener, at HK har en god sag, for der skal findes en løsning, for at tandlægerne kan udføre deres abejde, og man kan ikke forestille, at klinikassistenterne skulle sige ja til dårlige vilkår end ansatte har fået på andre områder af det private arbejdsmarked. For eksempel de butiksansatte, som jo også er pressede på grund af krisen, siger Bent Greve.

Arbejdsgivere står dårligst

Derfor står tandklinikejerne på den anden side af bordet med de dårligste kort på hånden, lyder vurderingen.

- Arbejdsgiverne har et problem, for hvorfor skulle et lille bitte område af det private arbejdsmarked være anderledes stillet end resten af arbejdsmarkedet, hvor man jo har indgået en overenskomstaftale, og hvor alle forventer, at der siges ja på begge sider?, siger Bent Greve.

Allerede 5. marts skrev HK Privat og Tandlægeforeningen under på en ny overenskomstaftale, som blandt andet skulle sikre en automatisk stigning i minimumslønnen på to procent om året for alle privatansatte tandklinikassistenter over de næste tre år.

Men overenskomsten blev altså stemt ned af 75 procent af de klinikejere, der valgte at afgive deres stemme.

I et interview med A4 Arbejdsliv oplyste Torben Schønwaldt, der er formand for klinikejerne, at coronakrisen har sat landets tandlæger i en situation, hvor det er økonomisk umuligt for dem at stemme ja til aftalen. 

- Den aftale, vi lavede med HK for et par uger siden, og som vi anbefalede et ja til, er blevet underløbet totalt af det her. Virkeligheden har overhalet os indenom, og de vilkår, vi forhandlede under på det tidspunkt, er jo nogle helt andre i dag, sagde Torben Schønwaldt til A4 Arbejdsliv torsdag. 

Han pegede på, at tandlægerne - udover den generelle økonomiske usikkerhed - også er pressede af, at myndighederne har tvunget alle tandlægeklinikker til at holde lukket for alt andet end akutte og alvorlige behandlinger frem til slutningen af juni.

Ifølge Torben Schønwaldt anslår Tandlægeforeningen selv, at klinikkerne vil tabe op mod 98 procent af omsætningen i løbet af de tre måneder, som forbuddet varer.

Jeg kan i ikke mindes at have set noget lignende i de sidste mange år på det danske arbejdsmarked. Det er usædvanligt, at man efter at have lavet en aftale går ud og sige nej bagefter

Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Roskilde Universitet

Ifølge Bent Greve vidner tandlægernes nej om en presset branche.

- Det peger på en dyb frustration hos tandlægerne, og at de er stærkt bekymrede for deres overlevelse. Medlemmerne har nok sagt, at de ikke kan leve med aftalen, fordi de er i en branche, som i forvejen er presset, siger han.

Flere forklaringer

At branchen faktisk er presset, er der flere forklaringer på.

- I en periode har der været mange om buddet, og danskernes tandsundhed er generelt blevet bedre, mens der samtidig er lagt begrænsninger på, hvor ofte man må indkalde til tandtjek. Det lægger et pres på tandlægerne, siger Bent Greve.

 - Men at nogle af tandlægerne har svært ved at klare sig økonomisk, ændrer jo ikke på, at modparten også står i problemer, siger han.

At Tandlægeforeningen ikke er medlem af en arbejdsgiverforening, giver ikke foreningen et større spillerum i konflikten med HK Privat, mener han.

- Det giver ikke Tandlægeforeningen carte blanche til at gøre, hvad der passer dem, for de skal jo også have arbejdstagerne til at sige ja til en aftale. For hvis det ikke lykkes, står de i en situation, hvor de ikke længere kan tjene penge, siger Bent Greve.

Hvornår HK Privat forestiller sig at smide strejkekortet, vil næstformand Anja C. Jensen ikke sige noget om på nuværende tidspunkt

Skulle det ske, stiller det imidlertid ikke HK Privat i en dårligere situation, lyder professorens vurdering.

- Når man ikke har en gældende overenskomstaftale, kan man jo godt strejke. Det er helt efter bogen i Danmark, og det vil lægge et pres på arbejdsgiverne, og så vil jeg tro, at de hurtigt vil finde ud af, at de skal finde en løsning, siger Bent Greve.

Lavere løn ikke en god ting

Skulle det andet scenarie udspille sig, og tandklinikejerne lykkes med at få tandklinikassistenternes lønstigning sat ned i en ny overenskomstaftale, vil det ikke nødvendigvis være en god ting på den lange bane for klinikejerne.

- Det kan godt være, at de ikke vil give klinikassistenterne højere løn, men så skal de være indstillet på, at regionerne, som sætter taksterne for tandlægebehandling, vil gå ind og kigge på at justere taksterne fremadrettet, siger han.

At det overhovedet er kommet hertil, overrasker Bent Greve.

- Jeg kan i ikke mindes at have set noget lignende i de sidste mange år på det danske arbejdsmarked. Det er usædvanligt, at man efter at have lavet en aftale går ud og sige nej bagefter. Det giver ikke logisk mening at tage det her skridt nu, fordi de skal finde løsning uanset hvad, siger han.

LÆS OGSÅ: Tal fra hele landet: Alle steder er ramt af større ledighed

Hvad kommer der til at ske nu mellem parterne?

- Man må gå ud fra, at de genoptager forhandlingerne, for den ene part kan ikke bare forkaste et forslag og så køre videre med den gamle aftale. Derfor må man i gang med at finde løsninger, siger han.

GDPR