Regeringen vil have ungdomsuddannelser i flere byer
Der er for mange byer i Danmark, der ikke kan tilbyde en uddannelse til de unge.
Derfor vil regeringen lave op til 18 udbud. Det skal give mulighed for, at byer med over 10.000 indbyggere, der ligger uden for de fire største byer i Danmark, kan udbyde mindst én ungdomsuddannelse.
Det fremgår af regeringens udspil "Tættere på II - sundhed, uddannelse og lokal udvikling", som onsdag morgen bliver præsenteret ved et pressemøde i Frederikssund.
- Når de unge fylder 15-16 år, så orienterer de sig mod en helt anden by. Så mister man alt det liv, det giver at have en ungdomsuddannelsesinstitution i byen, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
- Så både for de unge og for byen som helhed betyder det rigtig meget, om man har en ungdomsuddannelse eller ej, siger hun.
Der er ifølge udspillet i dag 15 byer med over 10.000 indbyggere, som ligger uden for Storkøbenhavn, Aarhus, Odense og Aalborg, som slet ikke kan tilbyde en ungdomsuddannelse.
Yderligere 14 byer med over 10.000 indbyggere tilbyder ikke alle typer ungdomsuddannelser.
Betegnelsen dækker over almengymnasiale uddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser.
Pernille Rosenkrantz-Theil er selv vokset op i Korsør, som er en af de byer, der ikke kan tilbyde en ungdomsuddannelse.
Det samme er tilfældet i byer som Jyllinge, Otterup, Vojens, Ebeltoft og Sæby.
Børne- og undervisningsministeren understreger, at det kommer til at tage tid at få etableret de nye uddannelsesmiljøer.
- Regeringens hensigt er, at man får skabt muligheden for at få ungdomsuddannelser i byer, der gerne har villet det i årtier.
- På den baggrund er der ikke noget hastværk. Der er ikke noget behov for, at vi kan slå dørene op allerede efter sommerferien næste år.
- Der er behov for, at det bliver gjort så grundigt, at vi får skabt kvalitetsuddannelser flere steder i Danmark, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Regeringen vil sætte i alt 180 millioner kroner af fra 2024 til og med 2028. Finansieringen kommer primært fra reserven til land, by og sundhed fra regeringens udspil til finansloven for næste år.
De pågældende byer skal ansøge om at få lov til at tilbyde ungdomsuddannelser.
Regeringen forventer ikke, at alle 29 byer har behov for at etablere flere ungdomsuddannelser, blandt andet fordi nogle af byerne ligger tæt på andre byer, der er i samme situation.
De byer, der får del i udbuddet, vil blive tilbudt et flerårigt tilskud til at etablere de nye uddannelser.
- Nogle steder vil det give utrolig meget mening at lave det som kombinationsuddannelser, hvor man både har gymnasium og erhvervsuddannelser samlet på én matrikel på det nye sted, man opretter, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
/ritzau/
