Regeringen vil skære i danskuddannelse til ressourcesvage indvandrere
Regeringen vil i forbindelse med sit stort anlagte forslag om at indføre en 37 timers arbejdspligt for indvandrere skære i danskuddannelsen for dem med de dårligste forudsætninger for at lære sproget.
Det fremgår af et notat udarbejdet i forbindelse med forhandlingerne om en 37 timers arbejdsuge for indvandrere. Det skriver Dagbladet Information.
I notatet står der, at man vil sænke niveauet for Danskuddannelse 1, og at det sidste modul derfor afskaffes. Danskuddannelse 1 er for de borgere under integrationsloven, som ikke kan læse og skrive på deres eget modersmål eller ikke behersker det latinske alfabet. I 2020 fulgte lige knap 5.600 kursister sådan et forløb.
Lars Nordborg er formand for Danske Sprogcentre og kalder planen om at skære modul seks fra i Danskuddannelse 1 for "katastrofal". Han påpeger, at det primært er kvinder, som går på Danskuddannelse 1, fordi mange flygtninge og indvandrere kommer fra lande, hvor piger ikke har gået i skole.
- Det er den allersvageste gruppe. Det her vil betyde, at flere stopper på et lavere sprogniveau, og det vil både gå udover ligestillingen og beskæftigelsen, siger han til Information.
Seniorforsker hos VIVE Frederik Thuesen påpeger, at sprogkundskaber er afgørende for beskæftigelsen på lang sigt. I det lys giver det ifølge ham ikke mening at skære i niveauet.
- Det er også potentielt problematisk i forhold til ligestilling, hvis det primært er kvinder, som tager dette kursus. For uden dansk bliver de mere afhængige af deres omgivelser, siger han til Information.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye oplyser i et skriftligt svar til Information, at "omlægningen" af uddannelsen sikrer, at den er bedre tilpasset målgruppen. Samtidig henviser han til, at regeringen mener, at sproget skal læres andre steder "end på skolebænken".
