Forhenværende formand for FH Vestjylland: Regeringens fokus på arbejdsmoral overser, hvad det vil sige at være menneske

DET ER CIRKA 60 ÅR SIDEN, at "mor" skulle ud og tjene penge til velfærdsstaten. Børnene blev sendt i institutioner, som staten oprettede i massevis i velfærdsstatens navn. Siden da har familierne været fanget i hamsterhjulet, hvor børnenes dannelse og opdragelse er overladt til pædagogerne og lærerne i folkeskolerne.

Men velfærdsstaten har ikke holdt, hvad den lovede. Kommunerne kan ikke levere den service, som de skatteplagede borgere kræver. Derfor vælger flere og flere private løsninger i stedet. Det sætter spørgsmålstegn ved den skandinaviske samfundsmodel. Hvorfor skal vi betale så meget i skat, når vi får for lidt igen? Og det er netop skatteviljen, der er grundlaget for modellen.

Vi har aldrig været rigere end nu. Dem, der arbejder, har det bedre end de fleste i verden. Vi har råd til både at forkæle os selv og til at betale staten.

LÆS OGSÅ: Pligter, rettigheder og sejlivede myter: Seks citater, der indkapsler Mette Frederiksens syn på arbejde

Men statsministeren har holdt en løftet pegefinger. Hun har mindet os om, at vi arbejder for fællesskabet og ikke for os selv. Det har hun fået kritik for.

Men hun har også holdt en anden løftet pegefinger, fordi for mange af os er arbejdet ikke en kilde til glæde eller mening. Det er bare noget, vi gør for at følge med i det materielle ræs og leve op til samfundets forventninger. Det viser flere undersøgelser. En global undersøgelse af folks velbefindende med millioner af svar siger, at kun én ting er værre end at gå på arbejde - det er at være syg. Du kan nok gætte, hvad der topper listen.

Det er ikke nogen hemmelighed, at fagbevægelsen har kæmpet for at forbedre arbejdsvilkårene for de danske lønmodtagere. I mange år har de haft et tæt samarbejde med Socialdemokratiet, som har støttet deres krav om færre arbejdstimer og mere frihed. Men det forhold er blevet svækket, efter at regeringen har besluttet at afskaffe store bededag som en helligdag. Det er et brud med en gammel tradition, som har været med til at skabe samhørighed mellem fagbevægelsen og Socialdemokratiet.

Men måske er det også et tegn på, at tiderne har ændret sig. I dag er velstanden i Danmark høj, og mange mennesker har andre ønsker og behov end tidligere generationer. Det gode liv handler ikke kun om at have mere fritid, men også om at have mere mening, glæde og kvalitet i det, man laver. Måske er det på tide at se på andre måder at organisere arbejdslivet på, som passer bedre til det moderne samfund.

LÆS OGSÅ: Den massive modstand mod afskaffelsen af store bededag viser, at samfundets syn på arbejde har ændret sig

Lønmodtagerne ønsker et arbejdsmarked, der passer bedre til børnefamilier. De vil gerne have mulighed for at tilpasse deres arbejdstid til børnenes alder og behov. De spørger, om det er nødvendigt at arbejde 37 timer om ugen i 50 år, eller om de kunne fordele timerne anderledes. De påpeger, at mange orlovsordninger kun gælder de første 1.000 dage af børnenes liv, og at det er svært at få tid til børnene, når de bliver ældre. De mener, at arbejdsmarkedet er fleksibelt for arbejdsgiverne, men ikke for arbejdstagerne. De vil have et arbejdsmarked, der tager højde for familielivet og ikke kun for industrisamfundets krav.

EN MULIG LØSNING på de udfordringer, som mange børnefamilier står over for i dagens samfund, kunne være at indføre en såkaldt "time-bank". Modellen kunne være, at staten, virksomhederne og børnefamilierne hver især bidrager med en tredjedel af de timer, som forældrene kan bruge til at være mere sammen med deres børn. 

Staten kan finansiere sin andel med de penge, som ellers ville gå til at håndtere de stigende psykiske problemer blandt børn og unge. 

Virksomhederne kan finansiere deres andel med en del af den stærkt øgede produktivitet, som de har i de vareproducerende erhverv, på samme måde som de betaler til pensionsordninger og feriepenge. 

Børnefamilierne ville fordele deres andel af timerne over de andre år i deres arbejdsliv, så de ikke mister indkomst eller karrieremuligheder. 

LÆS OGSÅ: Fleksible arbejdstider vinder frem i landets kommuner

En sådan ordning ville give børnefamilierne en bedre balance mellem arbejde og fritid, mulighed for at deltage mere i børnenes skole- og fritidsaktiviteter og forhåbentlig reducere de psykiske belastninger, som mange børn og teenagere oplever som følge af stress i hamsterhjulet og besparelser i pasning og skole.

Regeringen har glemt, hvad det vil sige at være menneske. Den taler kun om tal og statistikker, men den ignorerer folks ønsker og behov. Folk vil have mere frihed, mere mening, mere glæde i deres arbejdsliv. De vil ikke behandles som robotter eller får i et regneark. Det er på tide, at regeringen vågner op og lytter til det samfund, som den er sat til at tjene.