Dimensionering eller ej? Flere parter vil have regeringen til at sætte loft over optag på universiteterne

20230302-153629-L-1920x1280we
Torsdag den 2. marts fremlagde regeringen sin universitetsplan "Forberedt på fremtiden 1". Planen indeholder blandt andet en halvering af en lang række kandidatuddannelser. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Der er ikke mange, der klapper af regeringens planer om at skære i universiteterne. Flere aktører foreslår i stedet dimensionering som alternativ, men regeringen får opbakning fra toneangivende økonom.

Regeringen er havnet i et regulært stormvejr og har lagt sig ud med store dele af uddannelsessektoren, efter den for nylig fremlagde sit udspil til en universitetsreform.

Det er især omlægningen, der vil halvere en lang række kandidatuddannelser, der har vakt opsigt. En omlægning, regeringen selv beskriver som et kvalitetsløft, men som kritikerne betragter som en decideret forringelse.

I stedet er flere af kritikerne kommet regeringen i møde og har foreslået at bruge dimensionering i stedet.

Men hvorfor er dimensionering på universiteterne en bedre idé, og hvorfor tager regeringen ikke imod den fremstrakte hånd?

Konkret betyder dimensionering, at antallet af kandidatpladser automatisk reguleres efter, hvor stor ledighed der er for nyuddannede på de enkelte uddannelser. Derfor bruges også begrebet ledighedsdimensionering.

Det er blandt andet fagforeninger, oppositionspartierne, erhvervslivet, rektorkollegiet på en række professionsuddannelser og universiteterne selv, som ser et større lys i dimensionering. De anser det enten som et fuldt alternativ eller et vigtigt supplement til regeringens planer om at skære i længden på halvdelen af kandidatuddannelserne.

I en pressemeddelelse skriver HK, at “man i stedet for at forringe uddannelserne, finder en mere optimal dimensionering af nogle af de lange videregående uddannelser”.

Dansk Erhverv (DE) er generelt positivt stemt over for flere af elementerne i regeringens udspil, men skriver samtidig på sin hjemmeside, at et “øget fokus på dimensionering” er vigtigt, og at “en forkortelse af halvdelen af kandidatuddannelsespladserne lyder af for meget”.

Også en lang række aftagerpaneler, som rådgiver universiteterne om behovene på arbejdsmarkedet, har i et debatindlæg i Politiken skrevet, at det “kan give mening at dimensionere uddannelserne bedre efter arbejdsmarkedets behov”.

Nina Smith: Skruen kan skrues for stramt

Det skal retfærdigvis nævnes, at der dimensionering faktisk fremgår af regeringens udspil. I sidste afsnit på sidste side nævnes det lidt henkastet, at regeringen som led i arbejdet vil se på, hvordan "den eksisterende dimensionering af de videregående uddannelser kan videreudvikles".

Men hvorfor er det en afsluttende bemærkning og ikke hovedsporet for regeringen, når nu alle efterlyser netop det? Det korte svar er måske, at de får opbakning fra en af landets mest toneangivende økonomer.

Regeringens udspil, der går under navnet 'Forberedt på fremtiden 1', bygger nemlig på anbefalinger fra rapporten 'Nye reformveje 1' som Reformkommissionen udgav i efteråret. 

Ideen om en omlægning af kandidatuddannelserne stammer altså herfra, hvor det også foreslås, at man gør op med den traditionelle to-årige kandidatuddannelse på alle uddannelser. 

Ligesom i regeringens forslag spiller dimensionering også kun en birolle i Reformkommissionens anbefalinger.

Til A4 Aktuelt siger Nina Smith, formand for Reformkommissionen, at der ikke er mere at vinde ved at benytte dimensionering.

“Vi har i forvejen brugt det instrument temmelig meget. Derfor synes vi (Reformkommissionen, red.), at hvis man skal dimensionere, er man nødt til at finde nogle andre kriterier at dimensionere efter. Men vi har ret svært ved at se, hvad det skulle være for kriterier. Det er en af grundene til, at vi ikke foreslår det,” siger Nina Smith.

Derudover påpeger hun, at en yderligere brug af dimensionering  kan få negative konsekvenser, især for humaniora. Ifølge Nina Smith betyder det, at med den nuværende finansieringsstruktur for universiteterne kan yderligere dimensionering gøre det meget svært at fastholde hele den bredde palette af mange humanistiske områder.

“Hvis du har nogle forskellige skruer, og du skruer sindssygt meget med ét eneste instrument, så kommer du ofte til i virkeligheden at lave nogle nye problemer,” siger Nina Smith.

Universiteterne udtrykker nu, at de hellere vil dimensioneres end forsøge at tilpasse indholdet af deres kandidatuddannelser til det arbejdsmarked, de uddanner til i dag. Det en trist melding, fordi samfundet faktisk har meget brug de universitetsuddannede, mener Nina Smith.

“Vi har brug for de mange universitetsuddannede, men vi har i høj grad brug for, at det er nogen, der kan komme ud og være i små og mellemstore virksomheder. Derfor er der brug for, at kandidatuddannelserne skal have et andet indhold end i dag,” siger hun.

Kvaliteten skal bevares 

Når dimensioneringen i dag foregår automatisk og udføres efter dimittendledighed, så sker processen med en vis forsinkelse.

Alligevel er dimensionering en god måde at tilpasse uddannelsessystemet til arbejdsmarkedet. Det mener Palle Rasmussen der er professor emeritus ved Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet.

“Man kan diskutere, hvor stramme reglerne skal være, men de fungerer i praksis. Først og fremmest har det haft den drastiske konsekvens, at optagelsestallene til en række humanistiske uddannelser er blevet sænket de sidste fire-fem år,” siger han. 

Ligesom mange af kritikerne af regeringens udspil mener Palle Rasmussen, at dimensionering er en måde at sikre kvaliteten af universiteterne samtidig med, at man regulerer uddannelserne, så de matcher arbejdsmarkedet.

På Christiansborg er flere af oppositionspartierne også klar på at benytte dimensionering. 

“Vi er meget åbne over for dimensionering. Vi mener, det er et vigtigt redskab mod arbejdsløshed og for beskæftigelse,” siger uddannelsesordfører for Liberal Alliance Sandra Elisabeth Skalvig.

Enhedslisten og SF foretrækker ligeledes at bruge dimensionering.

“Vi er imod dimensionering, men dimensionering er mindre slemt end en forkortelse af kandidatuddannelserne, fordi man jo med dimensionering bevarer uddannelserne,” siger Victoria Velasquez til A4 Aktuelt. 

“Jeg synes hellere, man skal dimensionere og sikre kvalitet på de uddannelser, der så er tilbage, i stedet for at lave den her lidt besynderlige reform," siger Sofie Lippert til Børsen.

A4 Aktuelt har kontaktet uddannelses- og forskningsministeriet for at få en kommentar fra minister Christina Egelund (M). Det har ikke været muligt.