Restauranter mangler hænder: Må afvise gæster

20210421-162821-L-1920x1280we__1_
En medlemsundersøgelse fra Horesta viser, at 61 procent af medlemmerne vurderer, at manglen på tjenere udgør en stor eller meget stor udfordring. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det er svært for restauranterne at rekruttere medarbejdere, og det betyder, at de må afvise gæster, som de ellers har plads til.

Selvom der er ledige borde, må Restaurant Flammen ofte afvise gæster, fordi der ikke er medarbejdere til at servicere kunderne, skriver Berlingske.

Og det er ikke kun Flammen, der har det problem. En medlemsundersøgelse fra Horesta viser, at 61 procent af medlemmerne vurderer, at manglen på tjenere udgør en stor eller meget stor udfordring. Samtidig svarer fire ud af ti, at de forgæves har forsøgt at rekruttere flere ansatte.

Hos Flammen, der har 15 restauranter over hele landet, er det især i køkkenet og på gulvet, der mangler hænder.

Der har tidligere været talt om, at det kan være svært for restauranterne at finde ansatte, efter tusindvis af unge har fået job som podere til en timeløn, som langt overgår den, restauranterne kan betale. Men i takt med at flere testcentrene rundt om i landet efterhånden lukker ned, er det ikke her den største barriere findes, vurderer den adm. direktør for Restaurant Flammen, Piet Klein.

LÆS OGSÅ: Unge får mindst 187 kroner i timen for at arbejde i testcentre: 'Det er pissesvært at konkurrere med'

- Det her handler ikke om, hvorvidt man er konkurrencedygtig på lønnen. Det handler om, at hænderne ikke er der. Hverken på den korte eller den lange bane, siger han til Berlingske og peger på, at mange unge mennesker, som udgør en stor del af de ansatte i branchen, har valgt at bruge denne sommer på ferie og sjov i stedet for at arbejde.

Samtidig vurderer både han og Horesta, at mange studerende er ved at nå grænsen for, hvor meget de må tjene ved siden af deres SU, da de har kunnet arbejde ekstra under corona.

Kristian Nørgaard, politisk chefkonsulent i Horesta, fremhæver også, at der er en større strukturel problemstilling, når det kommer til manglen på faglært arbejdskraft. Her handler det om at få flere til at vælge en faglært uddannelse, siger han til Berlingske.

GDPR