Ny artikelserie om "restgruppen": Knap 50.000 unge er på kanten af samfundet

Knap 50.000 unge i Danmark mellem 15-24 år har hverken en uddannelse, er i gang med en uddannelse eller er tilknyttet arbejdsmarkedet.

De tilhører dermed gruppen, som med det lidet flatterende navn kaldes “restgruppen”.

Det er unge mennesker, som står på kanten af samfundet, og som ofte har brug for hjælp til at komme videre i livet.

Gennem forskellige initiativer og uddannelsestilbud har man forsøgt at give de unge den nødvendige hjælp, men på trods af de gode intentioner har antallet i gruppen været stort set uændret i de sidste mange år.

A4 Aktuelt sætter i en række artikler nu fokus på de unge i restgruppen, og hvordan man sikrer, at flere af de unge på kanten enten kommer i uddannelse eller får et arbejde.

Gode intentioner - men ingen ændringer

De knap 50.000 mellem 15-24 år i restgruppen svarer til cirka syv procent af alle unge i aldersgruppen. I 2017 blev et bredt flertal i Folketinget, som en del af 'Aftale om bedre veje til uddannelse og job fra 2017', enige om nye målsætninger på området.

De nye målsætninger lyder blandt andet, at andelen i restgruppen skal halveres, så der i 2030 kun er 24.000 unge, der hverken har en uddannelse, er i gang med en uddannelse eller er i beskæftigelse.

Samtidig indførte man et delmål, der lyder, at antallet i restgruppen skal være faldet til 38.000 i 2025.

På trods af målsætningerne viser de nyeste tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at antallet i restgruppen blot er faldet med 1,5 procent, siden aftalerne blev indgået i 2017.

Mie Dalskov Pihl, der er chef for registeranalyse ved AE, har stået i spidsen for opgørelsen om restgruppen, og hun kalder det uændrede antal unge i restgruppen for “et stort problem” og “et uforløst potentiale”.

“Selvom der har været konjunkturforandringer er gruppen her relativ stabil,” siger Mie Dalskov Pihl.

"Noget af det, vi ved om den her gruppe, er, at mange af dem har en eller flere ting med sig i bagagen eksempelvis diagnoser, som gør, at de står relativt dårligt. Det kan være alt fra faglige, sociale eller sundhedsmæssige udfordringer både fysisk og psykisk,” siger Mie Dalskov Pihl.

Indenrigsministeriet lavede en rapport for tre år siden, der viste, at de unge i restgruppen er overrepræsenterede i statistikker i forhold til kriminalitet, psykisk sygdom, sociale foranstaltninger og misbrug sammenlignet med danske unge generelt.

“I et land som Danmark, hvor vi ellers har rigtig gode uddannelsesmuligheder, hvor vi ved, at vi har brug for arbejdskraft med kompetencer, så er det rigtig ærgerligt, at vi har det her problem. Det repræsenterer jo både et menneskeligt og et økonomisk potentiale," siger Mie Dalskov Pihl.

Store kommunale forskelle

Ser man på tværs af landet, er der store kommunale forskelle på, hvor mange unge, der er at finde i restgruppen. Tallene fra Indenrigsministeriets rapport viser, at andelen af unge i restgruppen varierer fra 4,3 procent til 13,6 procent på kommunalt plan.

Bedst ser det ud for unge, der bor i de store byer og nord for København.

Modsat er der flest unge i restgruppen, der bor i Sydvestsjælland, en række københavnske omegnskommuner som Brøndby og Ishøj, samt Lolland, Langeland og Bornholm.

AE har dog også set på, hvor de unge i restgruppen er vokset op, og her ligger blandt andet landets to største kommuner, København og Aarhus, med i toppen.

På Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet har lektor Anne Görlich også forsøgt at blive klogere på unge i restgruppen.

Hun er modstander af udtrykket “restgruppen”, da det ifølge Anne Görlich er stigmatiserende og “en virkelig uheldig måde, at anskue en gruppe af unge på”.

“Det gør ikke noget godt for ens selvopfattelse og ens tillid til, at der er et system, der er interesseret i at hjælpe en, og som anser en som en ressource, der kan bruges i samfundet, hvis man bliver identificeret som en, der er en rest, at man er tilovers, og at man er en, som samfundet ikke rigtig ved, hvad man skal stille op med,” siger Anne Görlich.

Samtidig siger hun, at unge på kanten har det svært i det nuværende uddannelsessystem.

“Uddannelsespolitisk har man gerne villet gøre vejene strømlinet, og at man kommer så hurtigt som muligt gennem uddannelsessystemet.

Og det er der altså nogle unge, som af mange forskellige årsager ikke kan,” siger Anne Görlich.

“Det betyder ikke, at de er dumme eller ukvalificerede. Det betyder bare, at det simpelthen er nogle rammer, som ikke passer til dem,” siger hun.

Derfor er disse unge ofte gået igennem folkeskolen med en masse nederlagsoplevelser i bagagen, hvilket sætter sig i deres lyst til at tage en uddannelse.

Derudover ser Anne Görlich flere andre strukturelle forhold, der påvirker de unge i restgruppen negativt.

“Psykiatrien er presset, så det kan være svært for dem at få den hjælp, de skal have. Samtidig er boligmarkedet presset, og det er rigtig svært, hvis du har en familie, der ikke kan støtte dig økonomisk. Så der er vilkår i vores samfund, som gør, at det kan være svært at håndtere alle de her udfordringer,” siger hun.

Hun peger blandt andet på disse årsager til, at antallet af unge i restgruppen i de sidste mange år har ligget stabilt. Derudover understreger hun, at der fortsat mangler forskning på området.

Mie Dalskov Pihl anerkender de politiske tiltag, der har forsøgt at skære i antallet af de 15-24-årige på kanten af samfundet. Hun kan dog godt savne, at man også langsigtet tør investere i de unge i restgruppen.