TR på Rigshospitalet: Vi er endnu ikke klar til ny corona-bølge

POLITIKERNE LOVER, at vi har et covid-19 beredskab på hospitalerne, men det har vi ikke endnu.

Blækket er knapt nok tørt på beredskabsaftalerne i 4 ud af 5 regioner, Region Hovedstaden mangler stadig, før end politikerne vidt og bredt fortæller, at der er styr på det.

Det passer ikke. Arbejdet med at lave en beredskabsaftale og de nødvendige tiltag for at oprette et covid-19 beredskab, kan først begynde nu, hvor der er indgået en politisk aftale.

Det betyder, at vi igen kommer til at stå op til julen og nytåret uden at vide, hvem der får lov til at holde jul og nytår med deres familier som planlagt eller ej.

LÆS OGSÅ: Tilbagevendte sygeplejersker bliver mødt af pukkel og pres: AMR frygter flugt

Lad os skrue tiden tilbage til d. 18. december 2020. Her fik vi på Rigshospitalet en ordre fra hospitalsdirektionen om, at den såkaldte skaleringsplans næste trin skal effektueres med 24 timers varsel.

Det betyder, at der skal udpeges mere personale, som skal forlade deres vanlige afdelinger for at deltage i Corona-beredskabet. Altså skal de møde op i en anden afdeling og passe andre typer af patienter, end dem de er skolet til, fordi de skal passe Corona-patienter.

Disse aftaler løb fra januar til og med maj 2021 og rummede honorering, vilkår og varsling.

Det gav ro og et meget bedre arbejdsmiljø for de sygeplejersker, der ville komme til at stå forrest i forhold til det stigende smittetal. Det gav et beredskab, der stod klar, hvis man havde brug for det grundet fortsatte stigninger i smittetal og indlæggelser.

SANDHEDEN ER, at der på hospitalerne ikke har været en Covid-19 beredskabsaftale for medarbejderne siden slut maj 2021, hvor man fra Regionernes side valgte at lade de tidligere aftaler udløbe uden forlængelse eller forhandle nye aftaler på plads.

Nu står vi medio december 2021, og kan se frem til endnu en periode med håret i postkassen som følge af manglende beredskabsplaner.

I denne omgang står vi også bare med en masse erfaring fra tidligere COVID-19 bølger, uden politikerne har handlet herpå, samtidig med at sundhedsvæsenet er mere skrøbeligt end nogensinde før. Men det er åbenbart ikke noget, der fylder.

LÆS OGSÅ: Fra coronakrise til konflikt: - Politikerne behandler os som ludobrikker

Vi medarbejdere og de lokale ledelser har råbt op om en plan meget længe uden held. Nu kan vi sammen stå og se til, at historien gentager sig.

NÅR JEG NU HAR JERES OPMÆRKSOMHED, så lad os lige aflive en meget sejlivet myte, som florerer hver eneste gang vi snakker om fleksibilitet og mangel på sygeplejersker. Jeg beder jer om at tænde jeres bullshit-radar og lytte.

I mange år har sygeplejersker overarbejdet i vildskab, vi har råbt op i MANGE år, senest i sommer med 10 ugers strejke. Hvor tydeligt skal vi sige det? Vi betales ikke det vi er værd for det stykke arbejde vi udfører. Sygeplejersker betaler selv for deres eget arbejdsmiljø, tid med familien og økonomien, ved at gå på nedsat tid.

Nedsat tid er typisk 32 timer om ugen. Den nedsatte tid er for mange løsningen på at kunne få familielivet til at hænge sammen.

Men at vi er på nedsat tid betyder ikke, at vi ikke arbejder. Det betyder blot, at vi arbejder som vikarer på andre afdelinger end den vi er fastansat på. Dermed er timerne allerede lagt i systemet. Det paradoksale heri er, at vi som vikarer har mulighed for at få den højere honorering, som vi har råbt op om, at vi er værd, i mange år, men som vi ikke anerkendes for ved vores fastansættelser.

LÆS OGSÅ: Sygeplejersker i fælles opråb: Vi går grædende hjem og patientsikkerheden er helt væk

Sygeplejerskerne har fået systemet til at køre rundt ved overarbejde, men når vi råber op om det, bliver det for døve øren. Vores strejke blev lukket ned efter 10 ugers forløb, da regeringen konstaterede, det ville gøre for ondt på sundhedsvæsenet, at vi var på barrikaderne.

VI GIK PÅ BARRIKADERNE for at gøre tydeligt opmærksom på det problem vi har påpeget i årevis. Nemlig, at vi er for få sygeplejersker på de enkelte afdelinger til at få dem til at køre rundt i den normale drift. Nu, hvor vi så er stoppet med at være så fandens villige til at tage en ekstra tørn, ser vi, at der lukkes sengepladser ned på alle afsnit, for at det passer til medarbejderkapaciteten.

Vores opråb har ikke været varm luft i mange år, men skræmmende korrekte.

Sygeplejersker og andet sundhedspersonale siger op i det offentlige for at være arbejdsløse eller vikarer. Jeg tænker, at hvis man siger op og hellere vil have dagpengesystemet oppe i røven i stedet for at være på arbejdsmarkedet, så vinder arbejdspladsen ikke prisen for det bedste arbejdsmiljø.

På det private arbejdsmarked honoreres de kompetencer, der efterspørges og arbejdsmiljøet tilpasses uden spørgsmål. Det handler jo om tilfredse medarbejdere, som løfter vigtige opgaver.

Det er i et system, hvor der allerede er presset flere tusinde ekstra patienter ind, end der er medarbejderkapacitet til. Dette er den “almindelige drift” dvs. før vi medregner pandemiens mange patienter. Man regner med, at sundhedsvæsenet bliver mere presset med det stigende covid-19 smittetal. Det kræver et beredskab med ekstra ressourcer. De ressourcer findes dog umiddelbart ikke i sundhedsvæsenet på nuværende tidspunkt.

Nok engang har politikerne ikke haft lyst til at udvise rettidig omhu og lytte til sygeplejerskerne. Man har simpelthen ikke ønsket at lave nogle beredskabsaftaler i god tid. Det hele skal altid laves, når lokummet brænder, og så forstår politikerne ikke modstanden, de bliver mødt med.

Altså undskyld mig, men hvordan er det respekt for medarbejderne i et i forvejen presset system? Hvordan er det at passe på medarbejderne at vente til så tæt på jul IGEN? Rigtig mange medarbejdere føler sig pisset på af politikernes nølen og deres venten.

SYGEPLEJERSKERNE ER TRÆTTE, slidte og har ingen overskud til at tage ekstra vagter i det omfang, der er behov for og ønskes, i forhold til at få den normale daglige drift til at køre. Endvidere er der slet ikke overskud til at øge kapaciteten, som der er behov for, så den almindelige drift kan køre samtidig med Covid-19 beredskabet.

Jamen, er I ikke alle sammen uddannede sygeplejersker? Jo, det er vi, men efter endt uddannelse bliver vi højt specialiseret inden for det felt vi vælger at arbejde i.

F.eks. har en operationssygeplejerske specialiseret sig til præcis de procedurer og mulige komplikationer, der kan opstå på en operationsstue. Det betyder, at vedkommende måske aldrig har været på en sengeafdeling, måske aldrig har ydet pleje rundt om det hele menneske, eller været på en lungemedicinsk afdeling, hvor man håndterer de udfordringer, som mange indlagte Corona-patienter møder under deres indlæggelser.

LÆS OGSÅ: 3.500 'dybt bekymrede' sygeplejersker i opråb: - Fremtiden ser mere end dyster ud

Det har kostet dyrt i form af sygemeldinger, smitte og belastningsreaktioner som stress hos medarbejderne, der har været tvunget ud i Corona-beredskab. Faktisk også at sygeplejersker har forladt faget.

I januar efter et større pres fra medarbejdersystemet begyndte man at udvise rettidig omhu ved at lave Corona-beredskabsplaner, hvor man satte folk på lister, så de vidste, hvornår den enkelte sygeplejerske stod til at skulle i beredskab. Medarbejderne fik også muligheden for at blive klædt på til opgaven.

Inden jeg slutter, vil jeg gerne slå fast: “Vi har et akut beredskab på hospitalerne, hvis der sker noget akut”. Her taler vi om en bygning, der falder sammen, en bombe sprænger eller et gadeskyderi. Netop det beredskab er i verdensklasse, og det udøver vi hvert eneste år. Det beredskab forfiner vi hvert eneste år. Men Corona, som vi nu har danset med i små 2 år, har vi endnu ikke øvet eller forfinet; ej heller noget vi planlægger med.