Siden hvornår er det blevet kontroversielt som borgerlig at gå ind for lige rettigheder?

20210609-155930-5-1920x1279we
Karsten Lauritzen, gruppeformand for Venstre. Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
Venstre har som det eneste blå parti udtalt stor støtte til arbejdsmarkedets parters aftale om nyt barselssystem. Og partiets gruppeformand og ligestillingsordfører forstår ikke, hvorfor de står alene.

Da Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation gav hånd på en aftale, der afsluttede et stort arbejde med at finde en løsning på den gordiske barselsknude, som skiftende folketing ikke er lykkedes med, satte det gang i en heftig debat.

En debat, som nu desværre er kommet på vildspor.

LÆS OGSÅ: Jeg knuselsker, når progressive blå mænd kæmper side om side med fagbevægelsen

Lige nu ligger der et forslag til en model, som i Venstres øjne ser fornuftig ud, men tilsyneladende er vi det eneste borgerlige parti, der ønsker at fremme ligestilling, ligeløn og lige muligheder via barselssystemet. Desværre.

RESTEN AF DE BORGERLIGE PARTIER FORETRÆKKER AT SIDDE I HJØRNET med armene over kors og fremture med det ene letkøbte og afsporende argument efter det andet frem for at arbejde inden for den ramme, EU-direktivet nu en gang sætter. Det er uansvarligt.

Barselsdebatten er generelt en debat, der bærer præg af et begrænset kendskab til, hvad der er muligt, og hvad der gælder i dag.

Borgerligere politikere tror normalt på økonomiske incitamenter, og mange partier holder sig ikke tilbage med at understrege vigtigheden af at stille krav, når man modtager ydelser som SU, kontanthjælp, dagpenge, folkepension med mere.
Karsten Lauritzen (V) og Fatma Øktem (V)

Allerede i dag er der øremærket barsel til kvinden og manden, men begrænset fleksibilitet. Den nye model giver størst mulig frihed til den enkelte familie og giver dermed også markant mere fleksibilitet, samtidig med at den holder sig inden for EU-reglerne. 

Samtidig giver forslaget ligestilling mellem mor og far, da orloven nu endelig bliver ligeligt fordelt. Sådan er det ikke i dag, hvor modellen er helt skæv og giver 14 ugers øremærket orlov til mor, men kun to uger til far.

Med den nye models øremærkning tvinger vi hverken mødre eller fædre til noget, men sender i stedet et signal til far om at tage mere orlov. For med retten til de 11 ugers øremærket barsel, som det foreslås i modellen, får far nu langt bedre mulighed for at gå til sin arbejdsgiver og møde forståelse for ønsket om at gå på orlov for at være sammen med sit nyfødte barn. 

LÆS OGSÅ: Madsen: Lars Sandahl og Brian Mikkelsen er blevet til rødstrømper

Og mon ikke arbejdsmarkedets parter med tiden også vil give mere orlov med fuld løn til manden, således at det ikke er økonomien, der afgør, hvordan barslen fordeles?

NÅR MAN SÅ FRA NOGLE PARTIER KAN HØRE, AT VI NU VIL TAGE FRIHEDEN fra familierne og lader EU diktere det hele, må begge dele manes fuldstændig til jorden. Intet kunne være mere forkert. Hvis det er den model, som arbejdsmarkedets parter foreslår, der bliver til virkelighed, er der tale om en minimumsimplementering af et EU-direktiv. Vi øremærker med andre ord hverken mere eller mindre, end hvad EU-reglerne sætter af rammer.

Det er en barselkultur, vi gerne vil være med til at ændre. Ikke med tvang, men med lige rettigheder, maksimal frihed og en barselsmodel, der er langt bedre og mere fleksibel end det, vi har i dag.
Karsten Lauritzen (V) og Fatma Øktem (V)

Det kan da umuligt udlægges som tvang. Men det gør det ikke desto mindre af store dele af det borgerlige Danmark. Til det er der bare at sige, at der i dag er langt mere tvang i de øremærkede 14 uger, vi i dag har til mødre. 

Men når det så er sagt, må vi også se bort fra hele præmissen om tvang. Der er tale om en rettighed til en skatteyderbetalt overførselsydelse – ikke en pligt. Borgerligere politikere tror normalt på økonomiske incitamenter, og mange partier holder sig ikke tilbage med at understrege vigtigheden af at stille krav, når man modtager ydelser som SU, kontanthjælp, dagpenge, folkepension med mere.

Hvis man så ikke vil leve op til de krav, siger vi, at man er velkommen til at sige nej til ydelsen.

I VENSTRE ØNSKER VI IKKE AT VÆRE DOBBELTMORALSKE, og derfor anerkender vi, at det er helt legitimt at beslutte politisk, at en del af barslen øremærkes manden som en mulighed, han kan benytte sig af. Eller rettere: En mulighed, vi håber, mange flere fædre vil benytte sig af.

For lige nu er den danske barselskultur sådan, at størstedelen af orloven nærmest som en automatreaktion tilfalder mor. Kvinder tegner sig for knap 90 procent af den samlede barselsperiode, mens nybagte fædre tager de resterende 10 procent.

LÆS OGSÅ: Fagforeninger: Øremærket barsel skal være med fuld løn

Dertil kommer kvindernes efterslæb på arbejdsmarkedet i forhold til løn og karriere. Forskning viser, at det netop har rod i den ulige fordeling af barselsorloven. I 2018 holdt nybagte mødre i gennemsnit 274 dages barsel. Hvis de gør det et par gange eller tre i løbet af deres fødedygtige alder, taber de unægteligt terræn til mændene, som på den samme tid kan nå at blive forfremmet og forhandle sig til bedre løn flere gange. 

Det er en barselkultur, vi gerne vil være med til at ændre. Ikke med tvang, men med lige rettigheder, maksimal frihed og en barselsmodel, der er langt bedre og mere fleksibel end det, vi har i dag.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].
GDPR