Skattesænkninger til de rigeste løser ikke manglen på arbejdskraft
SKATTESÆNKNINGER. Det er den evige løsning fra en idéfattig borgerlig opposition, der sammen med Det Radikale Venstre har brugt den akutte mangel på arbejdskraft som en kærkommen lejlighed til at tale for nye skattesænkninger til de rigeste danskere.
Sænker vi topskatten, risikerer vi derimod at hælde yderligere benzin på det i forvejen brandvarme økonomiske bål og gøre manglen på arbejdskraft endnu større
Alexander Grandt Petersen, vicedirektør Cevea
De borgerlige partier vil hæve topskattegrænsen med 44.000 kr. uden i øvrigt at forklare, hvordan der vil komme flere kokke, sosu-assistenter og murerarbejdsmænd ud af den form for ulighedsskabende skattepolitik.
For det er i høj grad på det faglærte og ufaglærte arbejdsmarked, at vi mangler arbejdskraft. Topskattegrænsen er i dag på 544.800 kr. Kun 8,7 pct. betaler topskat. Det er altså en skat på de højeste indkomster, der ligger langt fra tøjekspedienten, sygeplejersken og tjenerens løn.
LÆS OGSÅ: Skattelettelser er gået ud over velfærdenSænker vi topskatten, risikerer vi derimod at hælde yderligere benzin på det i forvejen brandvarme økonomiske bål og gøre manglen på arbejdskraft endnu større.
Det argumenterer bl.a. Kraka-økonom Thomas Dangaard Tørslev for. Giver vi de rigeste flere penge mellem hænderne, så vil de også forbruge mere. Det kræver flere medarbejdere, hvis udbuddet skal følge med efterspørgslen. Så står vi pludselig med et endnu større problem. I det lys er det svært at tage oppositionens forslag særlig alvorligt.
I STEDET ER DER brug for, at vi fører en politik, hvor vi ser udfordringen med flere hænder på arbejdsmarkedet som et økonomisk luksusproblem, der kan åbne arbejdsmarkedet op for nogle af de grupper, der har svært ved at få fodfæste på jobmarkedet, når økonomien er gået i stå. Unge, der hverken er i job eller uddannelse. Indvandrere, der har haft svært ved at få job. Og dem, der ikke nødvendigvis kan arbejde fuldtid pga. nedsat funktionsevne, kronisk sygdom eller psykiske handicap.
LÆS OGSÅ: Ufaglærte hårdt ramt af krisen: 'Unik mulighed for kompetenceløft'
Manglen på arbejdskraft er i virkeligheden en enormt positiv socialpolitisk motor for at løfte vores unge, styrke integrationen og forbedre inklusionen på vores arbejdsmarked. Og så er det en langt bedre samfundsøkonomisk forretning end håbløse skattesænkninger, der ikke bringer folk tættere på arbejdsfællesskaberne. For hvert menneske, vi kan løfte fra passiv forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet, er der en kæmpe gevinst for både den enkelte og samfundet.
I et samfund, hvor pligter og rettigheder går hånd i hånd – og hvor vi hver især yder efter vores evne - der må udgangspunktet være, at langt de fleste både vil og er i stand til at bidrage
Alexander Grandt Petersen, vicedirektør Cevea
DE IDÉFATTIGE SVAR fra den blå opposition afslører, hvordan de ideologiske forskelle i dansk politik også har konkret realpolitisk betydning. Topskattesænkninger gavner ganske få i toppen, men øget ulighed er en dårlig dynamo for vækst og velfærd. Den svære opgave er at skaffe flere hænder, samtidig med, at vi styrker ligheden og giver folk flere muligheder. Det er den ligning, vi historisk har været gode til at løse i Danmark.
En del af dem, der i dag står udenfor arbejdsmarkedet, kan tage et job nu og her. Andre har brug for opkvalificering, så de har de rette kvalifikationer. For andre kræver det også, at arbejdsgiverne tænker i nye veje og inkluderer de mennesker, de ikke tidligere har villet give et job, fordi opfattelsen var, at det var for besværligt. I et samfund, hvor pligter og rettigheder går hånd i hånd – og hvor vi hver især yder efter vores evne - der må udgangspunktet være, at langt de fleste både vil og er i stand til at bidrage.
