Smiley-ordningens afløser: Virksomheder risikerer at få udstillet flere detaljer om dårligt arbejdsmiljø

20211007-133253-L-1920x1280we
Mattias Tesfaye er fungerende beskæftigelsesminister, indtil Peter Hummelgaard vender tilbage fra sin barsel i december. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Regeringen har præsenteret afløseren for den udskældte smiley-ordning. Væk er de sure og glade smileyer, men til gengæld skal flere detaljer om virksomheders dårlige arbejdsmiljø vises frem for offentligheden.

Når virksomheder og arbejdspladser i fremtiden får påbud fra Arbejdstilsynet, skal de konkrete arbejdsmiljøproblemer være til offentlig skue i en oversigt på tilsynets hjemmeside.

Konkret betyder det, at hvis eksempelvis et plejehjem i en kommune har problemer med mobning, skal den information kunne aflæses i oversigten.

LÆS OGSÅ: Arbejdsmiljøets smileyordning tæt på at få dødsstødet

Det fremgår af planerne for en ny visningsordning, som fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S) har præsenteret for Folketingets beskæftigelsesudvalg.

Ordningen skal afløse smiley-ordningen med de velkendte gule, røde og grønne smileyer, som Arbejdstilsynet har brugt til at bedømme arbejdspladsernes arbejdsmiljø siden 2005.

Med visningsordningen bliver flere detaljer om Arbejdstilsynets afgørelser lagt frem for offentligheden.

Smileyer har spillet fallit

Ministeren håber, at den nye ordning bliver mere gennemskuelig end de nuværende trafiklys-smileyer.

- Som I ved, er smileyordningen løbende blevet tilpasset, siden den så dagens lys i 2005. Alligevel er der en række uhensigtsmæssigheder ved ordningen, som efterhånden er indviklet og uigennemskuelig. Eksempelvis er den grønne smiley ikke nødvendigvis garanti for et godt arbejdsmiljø, og den røde smiley betyder ikke nødvendigvis, at arbejdsmiljøet er dårligere end ved en gul smiley, skriver Mattias Tesfaye i brevet til beskæftigelsesudvalget.

Smiley-ordningen blev senest mødt af kritik i forbindelse med sagen om arbejdsmiljøforholdene i Nemlig.coms lagerhal i Brøndby.

LÆS OGSÅ: Jubler over nye ambitioner: Fornyet spotlight på stress og krænkelser

Her kom det frem, at de ansatte var udsat for et højt arbejdspres og systematisk overvågning. Alligevel havde lagerhallen en grøn smiley, der indikerede, at arbejdsmiljøet var i orden.

- Den nye ordning imødekommer en række af de nævnte uhensigtsmæssigheder ved smileyordningen. Jeg hæfter mig særligt ved, at vi med ordningen øger gennemsigtigheden af Arbejdstilsynets tilsyn med virksomheder, idet den i modsætning til smileyordningen vil omfatte alle virksomheder, der får besøg af Arbejdstilsynet, skriver Mattias Tesfaye i brevet til beskæftigelsesudvalget.

Gentagne problemer skal vises

Når en arbejdsplads i dag får et påbud inden for eksempelvis psykisk arbejdsmiljø, fremgår det ikke af smiley-ordningen, om påbuddet handler om arbejdspres, høje følelsesmæssige krav i arbejdet, mobning eller andre psykiske forhold.

Men den konkretisering vil altså fremgå af den nye visningsordning.

Noget andet nyt ved visningsordningen er, at den vil vise historiske data over arbejdspladsers arbejdsmiljø.

Oplever en arbejdsplads gentagne problemer med det samme arbejdsmiljøproblem, vil man i visningsordningen kunne gå tilbage og finde alle afgørelser inden for det samme problem, som arbejdspladsen har fået i de seneste to år.

Den mulighed er der ikke i smiley-ordningen.

Arbejdstilsynet forventer, at visningsordningen vil træde i kraft fra 1. kvartal 2023. Den skal evalueres efter to år.

FAKTA: Den nye visningsordning

Arbejdsmiljørådet har foreslået følgende ordning, der skal afløse smiley-ordningen:

  • Visningsordningen på Arbejdstilsynets (AT) hjemmeside skal have en oversigt over arbejdspladser/virksomheder, der:

    - har haft besøg af Arbejdstilsynet, men ingen afgørelser modtaget
    - har haft besøg af Arbejdstilsynet og har modtaget afgørelser

    Principper og forudsætninger

  • At visningsordningen i højere grad end smileyordningen giver et overblik over afgørelsestyper (bl.a. afgørelse uden handlepligt, påbud med frist, rådgivnings/kompetencepåbud, strakspåbud, forbud).
  • At det er muligt at beskrive indholdet i AT’s afgørelser med en kort sigende tekst, så det fremgår hvad
    overtrædelsen handler om, og hvilket arbejdsmiljøemne afgørelsen er givet for.
  • At visningsordningen får en fremtrædende placering på AT’s hjemmeside.
  • At der er gode søgemuligheder på stamdata (bl.a. virksomhedens navn, CVR-nr., P-nr., branche og afgørelsestype).
  • At der er søgemuligheder i visningsordningen, således at typer af afgørelser inden for en given branche
    kan søges frem.
  • At ordningen viser afgørelser i seks måneder, dog sådan at der på de virksomheder, der bliver vist med
    en afgørelse også kan ses øvrige afgørelser, den pågældende virksomhed har fået inden for samme arbejdsmiljøproblem - fx muskel- og skeletbesvær eller psykisk arbejdsmiljø - to år tilbage. Det skal give synlighed om de virksomheder, der gentagne gange får afgørelser om samme forhold.
  • At de virksomheder, der får besøg uden afgørelser fra AT’s side, også indgår i visningsordningen.
  • At modellen færdigudvikles i en teknisk afklaringsfase i en følgegruppe, hvor AT og repræsentanter udpeget af Arbejdsmiljørådet samarbejder om at få omsat det foreliggende forslag til en praktisk operationel model, som bygger på ovenstående forudsætninger

Kilde: Arbejdsmiljørådet

GDPR