Arbejdsmiljøet truet: Fagforbund og KL kræver flere penge til særligt socialområde

20191213-112526-2-1920x1280we
- Vi har igennem en længere årrække oplevet et stigende pres i socialpsykiatrien, fordi der er kommet flere opgaver, og flere opgaver er gledet eller flyttet ud til kommunerne, siger KL-direktør Christian Harsløf. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Botilbud, døgninstitutioner og psykiatrien skal rumme stadig flere forskellige målgrupper af borgere. Den opgave har mange ansatte svært ved at løfte, viser en ny undersøgelse. Både FOA og KL efterspørger flere ressourcer.

Kommunalreformen fra 2007 har gjort arbejdet på det specialiserede socialområde mere krævende.

I hvert fald svarer mere end 6 ud af 10 ansatte på landets bosteder, døgninstitutioner og i behandlingspsykiatrien, at de 'ofte' eller 'nogle gange' tager imod borgere på arbejdspladsen, som de ikke er tilstrækkeligt rustede til at håndtere.

Tager man svarmuligheden 'ja, sjældent' med, drejer det sig om mere end 8 ud af 10 ansatte.

Det viser en ny undersøgelse fra fagforbundet FOA, som har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.889 medlemmer, der er ansat på det specialiserede socialområde.

LÆS OGSÅ: 'Det er forkert at have et område, hvor der er så stor risiko for at komme til skade, bare fordi du passer dit arbejde'

Det er et problem, at borgere med eksempelvis skizofreni og angst lever side om side med domsanbragte med adfærdsforstyrrelser og stofmisbrug, mener FOA.

- Det er en skræmmende udvikling og udtryk for, at det specialiserede socialområde er ved at blive udhulet for netop specialiseringsdelen.

- Problemet er bare, at vi jo altså ikke befinder os på en tøjfabrik, der laver one size fits all-løsninger. Vi har med mennesker med komplekse problemstillinger at gøre. De skal mødes af fagfolk med ekspertise inden for deres specifikke problemstillinger, siger Torben Hollmann, sektorformand for Social og Sundhed i FOA.

Artiklen fortsætter under grafikken

FOA: Økonomi vægtes højere

Ifølge fagforbundet er problemet vokset siden kommunalreformen i 2007, hvor kommunerne fik ansvaret for botilbud til psykisk syge. Før 2007 var ansvaret med at finde boliger til folk med psykiske udfordringer fordelt mellem kommuner og amter.

Torben Hollmann mener, at kommunerne i dag ofte vægter økonomi højere end den enkeltes diagnose og behov, når det rette botilbud eller institution skal findes.

Vi har igennem en længere årrække oplevet et stigende pres i socialpsykiatrien, fordi der er kommet flere opgaver, og flere opgaver er gledet eller flyttet ud til kommunerne (..). Men vi har ikke set en tilsvarende opprioritering af området
Christian Harsløf, direktør, KL

Den kritik er Kommunernes Landsforening (KL) ikke enig i.

- Det er ikke et billede, vi kan genkende. Analyser foretaget af Social- og Ældreministeriet viser, at kommunerne i vid udstrækning prøver at finde det helt rette match til borgerne ved at anvende tilbud uden for egen kommune - og ofte tilbud, som både kan være regionale eller drevet af private eller selvejende, siger KL-direktør Christian Harsløf til A4 Arbejdsmiljø og uddyber:

- Ankestyrelsen har undersøgt kommunernes visitation til tilbud på voksenområdet bredt set. Og her peger kommunernes sagsbehandlere på, at der i stigende grad mangler tilbud og pladser til mennesker med mere komplekse udfordringer.

KL: Vi halter efter, fordi presset øges

I 2020 tog sundhedsminister Magnus Heunicke (S) initiativ til at få lavet en 10-års plan for psykiatrien. Den er dog blevet forsinket på grund af coronaepidemien. Hensigten med planen er at skabe en bedre forebyggelse, men også en bedre koordinering af opgaver mellem kommuner og regioner på eksempelvis det specialiserede socialområde.

Christian Harsløf anerkender, at kommunerne i dag står med en stor opgave.

- Det er da en stor udfordring, at medarbejdere ikke føler sig rustede til sine arbejdsopgaver, siger han og henviser til FOA's undersøgelse.

LÆS OGSÅ: Voldsom stigning i arbejdsulykker på bosteder: 'Vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at det var var så slemt'

KL-direktøren opfordrer politikerne på Christiansborg til at finde flere penge til kommunerne.

- Vi har igennem en længere årrække oplevet et stigende pres i socialpsykiatrien, fordi der er kommet flere opgaver, og flere opgaver er gledet eller flyttet ud til kommunerne på grund af et ændret behandlingsmønster i det regionale sundhedsvæsen. Men vi har ikke set en tilsvarende opprioritering af området.

- Derfor halter vi hele tiden efter, fordi presset øges. Vi peger i arbejdet med den kommende 10-årsplan på, at der blandt andet sættes flere ressourcer af til kernedriften i form af flere hænder og kompetencer, siger Christian Harsløf.

På vej med ny model

Social- og Ældreministeriet er netop i gang med at evaluere det specialiserede socialområde med henblik på at etablere en anden organisering af området.

Men ændringerne må ikke koste penge, og det er et problem, mener FOA.

- Det vigtigste er, at en fremtidig model sikrer, at den enkelte borger visiteres til det rigtige tilbud og ikke det billigste, siger Torben Hollmann.

FOA-undersøgelsen viser også, at kun 24 procent af de adspurgte er helt enige i, at de har de faglige kompetencer til at arbejde med borgere med forskellige diagnoser, som de arbejder med i dag.