Stolt FH-formand: 'Hvis vi skulle forhandle i dag, ville det have været et helt anderledes resultat'

I går var en særdeles god dag for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og i særdeleshed for formand Lizette Risgaard.

LÆS OGSÅ: Nej-sigerne om OK20-resultat: 'Coronakrisen kom og smadrede det fuldstændigt'

Urafstemningen om årets overenskomster for mere end 600.000 privatansatte resulterede ikke bare i det forventede ja til den mæglingsskitse, som forligsmanden havde lagt frem:

Lønmodtagernes opbakning til den treårige aftale, som både FH og de største fagforbund alle havde anbefalet deres medlemmer at stemme ja til, viste sig at være så massiv, at den i nyere tid næsten er historisk.

Siden den seneste storkonflikt i 1998 lagde landet ned og fik folk til at hamstre gær i mængder, så man nærmest skulle tro, at landet var på vej i krig, er de seneste otte urafstemninger alle endt med et ja.

I år landede ja-siden på 79,8 procent, hvilket i løbet af de seneste 20 år kun marginalt overgås af afstemningen i år 2000, da 80,3 procent stemte for overenskomsten.

- Jeg er utrolig tilfreds med, at så mange har stemt og har sagt ja til de klare forbedringer, der er opnået i OK20, siger Lizette Risgaard til A4 Arbejdsliv

Stemmeprocenten med 40 procent i år 2000 var markant lavere end i år, hvor historisk høje 57,6 procent af de stemmeberettigede valgte at give deres besyv med. Netop det forhold, at så mange valgte at benytte sig af deres demokratiske ret til at stemme om deres løn- og arbejdsvilkår, hæfter FH-formanden sig også ved.

- Det er jo forudsætningen for, at man kan sige, at den danske model fungerer, at medlemmerne deltager. Så den virkelig høje stemmeprocent er naturligvis med til at gøre glæden endnu større, siger hun.

Pause var ikke en mulighed

Selvom flere end 9 ud af 10 fagforbund lykkedes med at komme i mål med egne forlig og aftaler, så endte blandt andet Malerforbundet, Jernbaneforbundet og de hotel- og restaurationsansatte under 3F's gruppe for Privat Service, Hotel og Restauration uden en egen aftale og endte dermed med at blive samlet op af forligsmandens mæglingsforslag.

Lizette Risgaard, flere af de berørte fagforbund har kritiseret, at forhandlingerne ikke blev sat på pause, så de kunne genoptages på den anden side af coronakrisen. Ikke mindst fordi deres vigtigste våben, konflikten, reelt ikke var en mulighed. Hvad vil du sige til dem på en dag som i dag (torsdag, red.)?

- Jeg vil sige, at forligsmanden spurgte os, både DA og FH, om, hvad vi mente, og på det tidspunkt var jeg ikke i tvivl om, at vi skulle fortsætte, og det er jeg heller ikke i dag. Det var vigtigt at fortsætte, netop fordi der var indgået gennembrudsforlig på både minimal- og normallønsområdet, inden krisen brød ud. De forlig var et rigtigt godt fundament at forhandle videre på, siger Lizette Risgaard.

- Som nogle måske husker, var der bestemt ikke tale om krisegennembrudsforlig, og derfor var jeg ikke i tvivl. Selvom ingen af os kunne vide, hvor vild denne her coronakrise ville blive, var det vigtigt for mig, at vi, uanset hvordan krisen udviklede sig, ikke skulle stå med en usikkerhed efter krisen og på det tidspunkt så skulle til at diskutere, hvordan arbejdsforholdene skulle være på arbejdsmarkedet for den kommende periode. Nu har vi aftaler, der gælder de næste tre år, og dermed kan lønmodtagerne være trygge omkring de aftaler, der er indgået med arbejdsgiverne.

Ansvarlige lønmodtagere

På normallønsområdet giver lønstigningerne jo sig selv, mens man på minimallønsområdet, der jo dækker omkring 80 procent af aftalerne, på et tidspunkt skal til at forhandle løn lokalt. Set i lyset af krisen bliver det vel svært, hvis ikke umuligt, at forhandle yderligere lønstigninger hjem udover de tre procent, der allerede er sikret via fritvalgskontoen?  

- De lokale forhandlinger, forventer jeg - forstå mig ret - vil foregå på samme måde, som de plejer. Lønmodtagerne har altid været ansvarlige, når der har været kriser, og har sammen med arbejdsgiverne fundet ud af, hvad der så skal gives ved de lokale lønforhandlinger. Derfor bør arbejdsgiverne - naturligvis - når der kommer gang i hjulene igen, sikre, at de ansatte får den aftalte lønforhandling.

Hører jeg dig dermed sige, at du mener, at lønmodtagerne skal være tilbageholdende med at kræve lokale lønstigninger, indtil krisen er helt overstået?

- Nej, det, du hører mig sige, er, at det historisk altid har været sådan, at lønmodtagerne har været ansvarlige og meget loyale overfor deres arbejdsplads. Det er sådan arbejdstagerne er, uanset om der er tale om en finanskrise eller en anden krise. Her er det vigtigt for mig at sige, at lige nu er det alle i Danmark - og det gælder lønmodtagere, arbejdsløse såvel som alle mulige andre - der via skatten betaler til de hjælpepakker, vi giver til erhvervslivet. Og her har jeg en klar forventning om, at når vi kommer ud på den anden side, så husker både virksomheder og alle andre, hvad det er lønmodtagerne også har været med til at bidrage til.

Er det ligefrem endt med at være en endnu bedre OK-aftale, fordi forhandlingsprocessen ikke blev sat på pause?

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at hvis vi skulle forhandle med arbejdsgiverne i dag, så ville det have været et helt anderledes resultat end det, der er vedtaget i OK20, siger Lizette Risgaard.

- Men det er klart, at der er mange virksomheder, der i dag tænker ‘nu har vi indgået aftaler om de næste tre års vilkår på arbejdsmarkedet, men hvordan skal vi kunne honorere det, når det nu ser ud, som det gør i dag’. Her er jeg glad for, at både arbejdsgiverne og vi altid står ved de aftaler, vi har indgået.

- Jeg er dog heller ikke i tvivl om, at danske virksomheder på mange områder vil komme igennem krisen og stå stærkere, når vi kommer lidt længere hen, også selvom det i dag kan være svært overhovedet at tro på det. 

Kampen mod social dumping angår alle

Selvom det i sidste øjeblik endte med et forlig også på byggeområdet, så var mange også der utilfredse med, at forhandlingerne fortsatte. Hvad siger du til det?

- Jeg tror, at man skal vende det lidt om. Byggefolkene har jo indgået deres egen aftale med Dansk Byggeri og de anbefalede deres medlemmer at stemme ‘ja’. Ligesom i enhver anden forhandling har byggefolkene også måttet give og tage.

- Men når det er sagt, er der områder, hvor man har nogle udfordringer med hinanden og ikke har kunnet indgå egne forlig. Det mener jeg bestemt ikke, at man skal lade ligge til næste gang, der er overenskomstforhandlinger. Coronakrise eller ej, så er det noget, man skal begynde at drøfte med hinanden allerede i morgen, hvis det står til mig. Det gælder specielt på de områder, hvor man heller ikke denne gang har kunnet indgå aftaler med hinanden.

- Det er jo i tiden mellem overenskomstforhandlingerne, at man skal skabe et fundament for gode resultater. Men på en dag som i dag synes jeg også, at man skal huske, at der altså er 93 procent, som har indgået egne forlig og aftaler. Det synes jeg, at vi både skal være stolte over og glade for.

LÆS OGSÅ: Efter udskudt pensionsforslag langer DF-profil ud efter Mette F.: 'Hun har lovet for meget'

Det helt store stridspunkt har jo været værnet mod social dumping, og der siger du så, at det må I tale om indimellem overenskomstperioderne?

- Nej, det, jeg siger, er, at nu har de fleste OK-parter aftalt med hinanden, hvordan overenskomsterne skal være for de næste 3 år. Jeg og resten af fagbevægelsen tager afstand fra social dumping og deler synspunktet  fra blandt andre byggefolkene om, at det ikke skal foregå på vores arbejdsmarked.

- For mig handler det om, at vi nu må hjælpe hinanden med at skaffe endnu mere dokumentation for hvor, der er arbejdsgivere, der ’snyder på vægten‘, eller hvor overenskomstens intentioner ikke efterleves. Det arbejde skal starte i morgen - Corona eller ej.