FH-formand svarer Lund: Selvfølgelig risikerer vi ikke unges sikkerhed

P1001598
Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), havde selv job som flaskedreng i Kvickly. På fotoet er han på besøg i en Kvickly på Amager. Foto: Fagbevægelsens Hovedorganisation
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
A4’s redaktionschef skriver i en kommentar, at fagbevægelsen vil have flere unge i job på bekostning af deres sikkerhed. Det kunne ikke være mere forkert.

JEG MENER, at flere unge mellem 13 og 17 år burde tage et fritidsjob.

Det gør jeg, både fordi jeg selv havde et meget givende job som flaskedreng i Kvickly, som gav mig selvtillid og penge på lommen. Jeg lærte og voksede meget af det.

LÆS OGSÅ: Lund: Regeringens opgør med bøger er til fare for unges fysiske sikkerhed

Men også fordi både erfaring, analyser og statistik viser, at unge får enormt meget ud af et fritidsjob. De får bedre karakterer, har bedre trivsel og bliver mere succesfulde samfundsborgere med uddannelse og job.

Vi går ikke på kompromis med sikkerheden

Ambitionen om at få flere unge i job deler jeg med både kolleger i fagbevægelsen, arbejdsgiverne og med de politiske partier på Christiansborg. Man skal faktisk lede ganske længe for at finde nogen, der er imod at give flere unge et tidligt møde med arbejdsmarkedet.

Derfor er jeg ærgerlig over, at A4 Mediers redaktionschef, Andreas Antoni Lund, i en kommentar den 29. april indtager et ledigt standpunkt og fremstiller vores enighed som noget negativt.

”Parterne og politikernes iver efter at få flere i fritidsjob risikerer at ske på bekostning af børn og unges trivsel og sikkerhed”, skriver han blandt andet.

LÆS OGSÅ: Flertal for at lempe arbejdsmiljøreglerne for at få flere i fritidsjob

Der føler jeg mig kaldet til at understrege, at vi aldrig bliver opfyldt af så meget ”iver”, at vi går på kompromis med sikkerheden. Vi ved udmærket godt, at de eksisterende regler for unges arbejdsmiljø er der af en grund. Og at man altid skal fare med lempe, når man regulerer på den slags – især når det handler om unge.

Unge er en helt særligt sårbar gruppe på arbejdsmarkedet, og det skal reglerne, ligesom arbejdsgivernes adfærd, selvfølgelig også afspejle. 

Derfor vil jeg da også være den første til at sige, at gennemgribende lempelser af arbejdsmiljøloven ikke er noget, der får store bifald herfra. Vi skal levere en fyldestgørende og tidssvarende beskyttelse af de unge, ligesom vi skal oplyse dem om deres rettigheder på arbejdspladsen.

Man lærer ikke alt i skolen

Andreas Antoni Lund skriver desuden i sin kommentar, at ”spørgsmålet er derfor ikke, hvor mange flere unge det vil gavne - men derimod hvor mange det vil skade - at stifte bekendtskab med arbejdsmarkedet i en for tidlig alder”.

Der synes jeg altså, retorikken bliver meget voldsom. Selvfølgelig er det vores klare indstilling, at én teenager, der bliver udsat for seksuel chikane, bliver stresset af sit fritidsjob, eller får ondt i ryg eller skuldre af at løfte forkert eller for tungt – det er én for meget. 

Vi skal også ændre den kultur, som Andreas Antoni Lund bidrager til, hvor vi tror, at arbejde er skidt og unge skal beskyttes fra det mest muligt
Morten Skov Christiansen, formand FH

Derfor er det vigtigt at understrege, at fritidsjob helt grundlæggende er et positivt bidrag til udvikling og dannelse af unge. Jobbet giver dem mere overskud til skolen og mere selvtillid til at klare resten af de mange udfordringer, teenagere står overfor. Det viser al statistik os.

Og selvom grundskolen er helt afgørende for at danne unge, lære dem om vores fælles grundværdier og medbestemmelse i det samfund, der venter dem, så er det ikke alt, man kan lære i skolen. 

For nylig talte jeg med en ung fritidsjobber på en genbrugsstation på Nørrebro. Det var helt tydeligt på ham, at han voksede ved at blive mødt af positive forventninger. Og få nogle helt klare rammer for sine opgaver. Ligesom jeg selv gjorde, da jeg var på hans alder.

LÆS OGSÅ: Eksperter advarer mod at lempe arbejdsmiljø­reglerne for at få flere unge i fritidsjob

Derfor er jeg utrolig glad for, at vi har en offentlig debat om fordelene ved fritidsjob. Og for at komme i mål, så skal vi ændre den kultur, hvor lommepengene forhindrer unge i at tage et fritidsjob. Men vi skal også ændre den kultur, som Andreas Antoni Lund bidrager til, hvor vi tror, at arbejde er skidt og unge skal beskyttes fra det mest muligt. 

Det er at gøre ungdommen en bjørnetjeneste, hvis den kultur vinder større indpas i vores samfund. Det er en af de vigtigste grunde til, at fagbevægelsen stempler ind i denne debat. 

Fritidsjob forhindrer ikke unge i at være unge. Det er ikke en modsætning til boglighed og dannelse. Det er tværtimod en vigtig støtte og en stor hjælp i en sårbar tid.

Og det er jeg glad for, at der er stor enighed om.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].
GDPR