Sygeplejersker: Strejke er den eneste vej til bedre løn

20210617223910600_1000
De strejkende sygeplejersker er ansat i 12 kommuner og på 26 hospitaler på tværs af regionerne. Kun ikke-akutte, planlagte operationer og behandlinger udskydes, ligesom al covid-19-behandling samt kræft-, børne- og psykiatriområdet er fredet. (Arkivfoto) Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Dansk Sygeplejeråds formand håber, at pres fra ansatte og borgere får arbejdsgivere til forhandlingsbordet.

Når fredag bliver til lørdag, nedlægger omkring 5350 sygeplejersker på tværs af landet arbejdet.

I Dansk Sygeplejeråd (DSR), der er fagforening for sygeplejerskerne, står formand Grete Christensen "fuldstændig klar på det strejkevarsel, vi har sendt".

- Vi har ikke lavet den her strejke for at gøre det dårligt for befolkningen. Det er den eneste vej, vi har til at lægge et yderligere tryk på arbejdsgiverne, som er dem, der i hverdagen presser sygeplejerskerne hårdt.

- Det vil være både børnefamilier og ældre, der er udsatte i kommunerne, og på den måde tænker vi, at det vil presse arbejdsgiverne, fordi trykket vil komme fra de borgere, der ikke synes, at de får den hjælp, som de forventer, siger hun.

Strejken er udløst af, at 66,7 procent af medlemmerne i DSR har stemt imod forligsinstitutionens forslag til en ny overenskomst.

Det er særligt lønnen, sygeplejerskerne vil have ændret.

Fagforeningen ønsker et opgør med Tjenestemandsreformen fra 1969, som ifølge dem fastholder kvindedominerede fag i bunden af det offentlige lønhierarki.

Varigheden afhænger af, om og hvornår arbejdsgiverne går sygeplejerskerne i møde med ændringsforslag, eller politikerne skærer igennem med et lovindgreb.

Grete Christensen vil ikke sætte dage eller uger på, hvor længe de vil strejke.

Men "indtil videre holder nerverne rigtig godt", lyder det.

DR Nyheder har beregnet, at DSR har penge til mindst otte uger. I 2008, da sygeplejerskerne strejkede sidste gang, varede det i syv uger.

Der er planlagt nødberedskaber rundt omkring, som skal tage sig af livsnødvendige opgaver på de strejkeramte områder.

Kræft-, børne- og psykiatriområdet er fredet. Det samme er al coronabehandling.

Spørgsmålet om, hvorvidt det er god timing at strejke i slutningen af en national sundhedskrise, har været oppe at vende, siger formanden.

- Det har vi diskuteret, men jeg må konstatere, at corona og sygeplejerskernes rolle i forhold til at passe og pleje coronapatienterne er en medvirkende årsag til, at vi står, hvor vi står.

- Så på den måde spiller det faktisk meget godt sammen, lyder det.

/ritzau/

GDPR