Det lærte vi af høringen om abortrettigheder

IMG_0021__1_
Katrin Kamban fra Fritt Val (tv.), Marta Lempart fra Polish Women's Strike (mf.) og Niall Behan, administrerende direktør for The Irish Family Planning Association var inviteret til at fortælle om deres kamp for abortrettigheder i deres respektive lande. Foto: Sex & Samfund
Gæster fra Irland, Polen og Færøerne var inviteret for at tale om abortrettigheder, da tværpolitisk netværk for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder var vært for en høring om abortrettigheder i EU. 

Alle stole var optaget i Provianthuset, hvor Sex & Samfund havde arrangeret en høring om abortrettigheder i EU. Foran et lydhørt publikum skulle tre oplægsholdere gøre tilhørerne klogere på kampen for den frie abort i henholdsvis Irland, Færøerne og Polen. 

De tre lande repræsenterede ifølge Sex & Samfunds generalsekretær, Majbrit Berlau, tre forskellige positioner: Dem, der har haft en rettighed og mistet den igen. Dem, der aldrig har haft den. Og dem, der for nyligt har vundet den. 

To ting stod klart efter de to timer, høringen varede. 

Rettigheder kan vindes - og tabes igen

“Hvis I ikke begynder at tale om jeres rettigheder, så vågner i pludselig op i Polen.”

Sådan sagde en polsk aktivist i forrige uge, da hun besøgte Folketingssalen. Og Marta Lempart fra Polish Women's Strike, der deltog i høringen, gentog pointen, da hun berettede om den nuværende situation for kvinder i Polen, hvor retten til abort er blevet væsentligt indskrænket, så landet nu har en af Europas mest restriktive abortlovgivninger: Man må aldrig tage rettigheder for givet, var budskabet fra Marta Lempart.

Retten til abort er politisk, men dermed også mulig at vinde. Og den historie fortalte Niall Behan, administrende direktør for The Irish Family Planning Association om. 

For 20 år siden besluttede en lille gruppe mennesker at arbejde for ændre loven, der forbød abort i alle tilfælde - også hvis kvinden havde været udsat for overgreb.

"Det gjorde vi, fordi vi så, hvordan loven påvirkede kvinder - særligt udsatte og fattige kvinder - der ikke kunne rejse til udlandet og få en abort,” fortalte Niall Behan.

LÆS OGSÅ: 24 organisationer markerer sammen 50-året for retten til fri abort i Danmark

Den lille gruppe mennesker blev til flere, de skaffede sig allierede i ind- og udland, og de vendte den politiske stemning, således at 66,4 procent af irerne i 2018 stemte for en ny og mere liberal abortlov.

Den historie vakte glæde hos den færøske deltager Katrin Kamban fra Fritt Val. Hun var faktisk meget optimistisk for fremtiden for færøske kvinder, der bliver uønsket gravide. 

“Emnet har været tabu. Politikere er bange for at tale om det af frygt for at miste vælgere. Men efter valget (8. december 2022, red.) er der flertal for en lovændring. Det er aldrig sket før,” fortalte hun.

Så er spørgsmålet, om det nye lagting formår at udnytte det momentum, understregede hun.

Man har brug for stærke allierede

En af de ting, der var med til at sikre lovændringen i Irland, var, at abortaktivisterne havde stærke allierede, fortalte Niall Behan. Mens abortmodstanderne importerede stærke kræfter fra pro-life-bevægelsen i USA, som påvirkede sagen kraftigt, så søgte forkæmperne andre allierede. 

De lokaliserede de grupper, der ikke havde taget stilling til spørgsmålet, hvilket viste sig at være ældre mænd. Og de grupper, der var for fri abort, men ikke mente, at det var deres sag, og derfor var utilbøjelige til at stemme, viste sig at være yngre mænd. 

Også i Polen har abortaktivisterne arbejdet med at skaffe sig allierede. Marta Lempart fortalte, hvordan hun havde "elsket de konservative ihjel". 

“Ved enhver given lejlighed, så takkede jeg de konservative for deres støtte, og jeg fortalte alle, at de allesammen var for den frie abort. De kunne ikke modsige os, fordi de ikke direkte kunne erklære, at de var modstandere,” sagde hun. 

LÆS OGSÅ: EU rejser kritik af Polen: Ukrainske voldtægtsofre skal have mulighed for abort

Både Marta Lempart og Katrin Kamban fra Fritt Val brugte dog også høringen til at efterlyse flere allierede og større solidaritet - ikke mindst fra andre EU-lande. 

“Danmark bør åbne grænserne for alle kvinder, der ønsker abort, og fjerne kravet om, at færøske kvinder skal have adresse i Danmark for at få en,” sagde Katrin Kamban.

Fra polsk side blev der udtrykt et ønske om at skrive retten til fri abort ind i EU’s såkaldte ‘rule of law’. Og det blev bakket op af Niall Behant, der foreslog, at man gør det til et krav for at opnå medlemskab af EU, at et land tilbyder fri og sikker abort til sine borgere.   

“Vi er alle meget kritiske over for USA, der fjerner den konstitutionelle ret til abort og overlader det til de enkelte stater at beslutte. Men det er præcis det samme i EU. Vi har også overladt det til de enkelte lande. Det, vi har brug for, er fælles europæisk rettigheder,” sagde han.

GDPR