Trods bedring på arbejdsmarkedet: Flere er langtidsledige

Antallet af ledige er steget betydeligt i Danmark, efter at samfundet i marts blev lukket ned for at begrænse smittespredningen af coronavirus.

Siden arbejdsløshedskøen toppede i maj, er den dog forkortet en smule, men det er ikke noget, som ser ud til at være kommet de langtidsledige til gode.

I perioden er bruttoledigheden faldet med 9355 personer, mens antallet af langtidsledige er steget med 2724 personer.

Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens erhvervsråd (AE).

At langtidsledigheden allerede én måned efter krisens udbrud begyndte at vokse, overrasker cheføkonom Erik Bjørsted.

Det står nemlig i kontrast til udviklingen under finanskrisen, hvor der gik syv måneder, før langtidsledigheden begyndte at vokse.

- Forud for finanskrisen var arbejdsmarkedet i den grad blevet støvsuget. Det har ikke helt været tilfældet op til coronakrisen.

- Derfor har der stået nogle i køen med længere ledighedsforløb. Så krisen har gjort, at de er blevet skubbet længere tilbage i køen, forklarer cheføkonomen.

Han forventer, at jobkøen med de langtidsledige vil stige yderligere.

Langtidsledige er personer, der inden for de seneste 12 måneder har været ledig i mindst 80 procent af tiden.

Det svarer til at have været arbejdsløs tæt på 10 måneder inden for de seneste 12 måneder.

Udviklingen bekymrer Erik Bjørsted. Når man først er langtidsledig, kan det nemlig være vanskeligt at komme tilbage i job.

- Vi ved, at de unge, der blev fanget i langtidsledighed op gennem 1990'erne, ti år efter stadig havde dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet end deres jævnaldrende kammerater, siger han.

I starten af juli var bruttoledigheden, der er omregnet til fuldtidsbeskæftigede, på 148.100 personer. Det er 30.600 flere end først i marts.

Tallet toppede dig i maj, hvor bruttoledigheden var på 157.500 personer.

/ritzau/