Socialpædagogerne: Vi skal have styrket specialiseringen på pædagoguddannelsen markant
SENERE I ÅR SKAL fremtidens pædagoguddannelse forhandles politisk. Det er forhandlinger, der har stor betydning for, hvordan vores velfærdssamfund i fremtiden vil være i stand til at støtte de mennesker i vores samfund, som har allermest brug for hjælp.
'Praksischok' er desværre ikke et ukendt fænomen blandt vores nyuddannede socialpædagoger
Benny Andersen, formand Socialpædagogerne
Det gælder blandt andre mennesker med svære psykiske eller kognitive handicaps. Og det handler om omsorgssvigtede børn og unge, og om voksne med massive sociale problemer. Det er mennesker, som har brug for at blive mødt med stærk socialpædagogisk faglighed, som kan forbedre deres livsvilkår og muligheder. For hver tredje pædagogstuderende kommer ud at arbejde som socialpædagog.
LÆS OGSÅ: Socialpædagoger om 'kritisk' tendens: 'Børn, unge og voksne med særlige behov bliver taberne'
Den specialiserede socialpædagogiske faglighed er dog under pres på pædagoguddannelsen. I Uddannelses- og Forskningsministeriets evaluering af pædagoguddannelsen fra november sidste år konkluderede man, at det haltede med den socialpædagogiske faglighed i undervisningen. Det fremgik også, at hver femte nyuddannede socialpædagog forlader faget få år efter endt uddannelse. Det er et kæmpe problem.
SÅKALDT 'PRAKSISCHOK' ER desværre ikke et ukendt fænomen blandt vores nyuddannede socialpædagoger. Mødet med eksempelvis mennesker med udadreagerende adfærd kan opleves som meget voldsomt. Og i en ny medlemsundersøgelse fra Socialpædagogerne svarer 7 ud af 10, at de ikke mener, at den nuværende socialpædagogiske specialisering på pædagoguddannelsen klædte dem tilstrækkeligt på til arbejdet med udadreagerende borgere. Hver anden socialpædagog, der havde taget den socialpædagogiske specialisering på uddannelsen, svarede, at de var overraskede over det ansvar, der mødte dem efter endt uddannelse. 4 ud af 10 var overraskede over opgavernes indhold.
Kun cirka halvdelen af medarbejderne er uddannede socialpædagoger, og ledere landet over har massive udfordringer med at rekruttere kvalificerede medarbejdere
Benny Andersen, formand Socialpædagogerne
Det kan ingen være tjent med.
Den socialpædagogiske faglighed er under pres på landets bosteder. Kun cirka halvdelen af medarbejderne er uddannede socialpædagoger, og ledere landet over har massive udfordringer med at rekruttere kvalificerede medarbejdere.
LÆS OGSÅ: Mangel på pædagoger vækker bekymring: 'Børnene skal ikke bare opbevares'
Derfor er der naturligvis behov for, at vi skaber den stærkest mulige uddannelse for vores dygtige kommende socialpædagoger – og at specialiseringerne ikke udvandes. Hos Socialpædagogerne har vi stor respekt for pædagoger, der for eksempel beskæftiger sig med børn i landets vuggestuer og børnehaver. Men vi må også stå fast på, at det er en anden faglighed, som det kræver at arbejde med eksempelvis voksne mennesker, der måske er udadreagerende og har komplicerede diagnoser.
HELT KONKRET FORESLÅR VI at styrke den socialpædagogiske specialisering på pædagoguddannelsen på en række punkter. Det handler blandt andet om, at vi vil have specialiseringen på uddannelsen øget fra to et halvt til tre år. Der skal også indføres en såkaldt specialiseringsgaranti. Den skal modvirke, at studerende i dag kan søge ind på pædagoguddannelsen for at blive socialpædagoger, men ende med ikke at blive tildelt deres ønskede specialiseringsretning.
LÆS OGSÅ: 48 tilfælde af vold og trusler mod ansatte: 'Bosteder er stadig nederst i velfærdshierarkiet'
Det er i vores øjne en bombe under velfærdssamfundet, hvis vi ikke imødegår udfordringen med massiv mangel på uddannede socialpædagoger på landets bosteder. Derfor skal vi have sikret, at de nyuddannede socialpædagoger er klædt på til et langt og givende arbejdsliv med mennesker med handicap og i udsathed.
Og det begynder med en styrket socialpædagogisk specialisering på pædagoguddannelsen.
