Vincent Hendricks: Al data er kreditinformation - det gælder også på arbejdsmarkedet

DANSKE ARBEJDSGIVERE, LEDERE, HEADHUNTERE og andre ansættende myndigheder er i udbredt grad begyndt at konsultere jobansøgeres sociale medieprofiler som en integreret del af ansættelsesprocessen.

Lederne, FOA, Dansk Magisterforening og Ingeniøren udgør blot en lille buket af de institutioner, der de seneste år har dokumenteret, at arbejdsgivere ikke blot læser jobansøgninger og CV’er, men ligeledes gør sig bekendt med, hvem der er i ansøgerfeltet ved at slå vejen forbi potentielle ansøgeres LinkedIn- og Facebook-profiler eksempelvis.

Her er der betragteligt meget yderligere gratis data at høste om eventuelt kommende medarbejderes personlighed, passion, professionalisme, kvalifikationer, interesse for arbejdsgiveren og sociale som professionelle netværk. 

Opmærksomhedsøkonomi

Det er næppe overraskende, at denne bonusdata for arbejdsgivere og headhuntere er at finde på netop sociale platforme. Facebook, Google, YouTube, LinkedIn, TikTok, Snapchat og alle de andre big-tech-firmaer, der gør sig i at udbyde sociale platformsydelser, har gjort datahøst til deres forretningsmodel.

Den opmærksomhedsøkonomiske forretningsmodel er efterhånden velkendt: Få brugerne til at betale med deres opmærksomhed og data i bytte for information.

Den intime forbindelse mellem information og opmærksomhed – det billaterale forhold de to kan indgå i –  blev allerede formuleret af den kendte psykologiprofessor og nobelpristager i økonomi Herbert Simon (1916-2001). I et efterhånden legendarisk citat fra 1971, som tåler gentagelse, lagde han kimen til det, der i dag er kendt som opmærksomhedsøkonomi:

”I en informationsrig verden betyder rigdommen af information knapheden af noget andet: En knaphed af, hvad det end er information forbruger. Hvad information forbruger er oplagt: Den forbruger modtagernes opmærksomhed.”

De egentlige kunder, der monetært betaler for gildet, er annoncørerne. Så længe man ikke betaler, er man ikke kunden, men produktet. Selvom det fremstår, som om en profil på Facebook eller LinkedIn er gratis, betaler brugerne blot i en anden valuta i form af opmærksomhed og data, og så er man som bruger igen ej andet end blot produktet.

Det er forretningsmodellen, på hvilken størstedelen af sociale medier, onlinespil og andre tech-platforme hviler i informationstidsalderen - fra Snapchat til Instagram, fra Facebook til LinkedIn, som vi beskriver i vores nylige bog 'Sandhedsministeret: BigTechs indflydelse på tidens fakta, fortællinger og følelser'. 

Forudsigelse er profit

Men det bliver bedre endnu. Data er exceptionelt værdifuldt, når det aggregeres og samkøres til big data, for så kan den bruges til at forudsige fremtiden. Data tilvejebringer mønstre om fortidens adfærd, der kan være retningsgivende for sandsynlig fremtidig adfærd blandt brugere – eller potentielle medarbejdere for den sags skyld.

Det giver anledning til datadrevne beregninger af alt fra risiko, fremtidigt salg, udgifter og indtægter, sygefravær og barselsplaner for medarbejdere, markedseffekter og kommunikationsstrategier og muliggør optimering af kommunikation, marketing, design eller eksempelvis medarbejdertilfredshed på arbejdspladsen.

Er man i stand til at beregne sandsynlig fremtidig adfærd, er der profit at hente: Vil han være i stand til at betale sit lån – og vil han? Vil hun dukke op på arbejde og bidrage på konstruktiv vis, eller er hun bare højt betalt dødvægt? Er han disponeret for en bestemt sygdom, der kan betyde, at virksomhedens forsikringspolice for medarbejdere overgår til en dyrere forsikringskategori? Hvilke reklamer vil tiltrække de rette medarbejdere, og hvor skal der annonceres for at maksimere antallet af potentielle kandidater? Og listen fortsætter ad infinitum. 

Datadreven adfærdsforudsigelse, når det hidrører profilering, salg og profit, er krumtappen i den overvågningskapitalistiske forretningsmodel, detaljeret dokumenteret af den amerikanske psykologiprofessor og tech-specialist Shoshana Zuboff i hendes bog 'Overvågningskapitalismens tidsalder'.

ALLE SPØRGSMÅL OVENFOR kan nedkoges til ét og samme spørgsmål: Hvordan kan fremtidig profit genereres og maksimeres? Al data er, når alt kommer til alt, kreditinformation om brugere eller borgere: Hvad er brugerne eller borgerne værd som medarbejdere, patienter, forsikringstagere, trafikanter, ægtefæller, forældre, huskøbere, vælgere, venner eller vandskisportsudøvere? Eller sagt på en anden måde, hvad er en bruger eller borgeres kreditværdighed i alskens anliggender, der strækker sig fra det professionelle over det personlige til det decideret private?

I det små har Facebook for længst patenteret en metode til at beregne ens kreditscore baseret på ens sociale netværk, så den gennemsnitlige kreditværdighed for ens venner bliver afgørende for ens egen kreditværdighed. I princippet kan ens kreditværdighed så igen indgå i overordnede ratingsystemer, der kan være bestemmende for ens låneprofil og lånemuligheder i banken, transport- og mobilitetsmuligheder, forsikringsvilkår, muligheder for bil-, båd- og boligkøb, jobansøgninger, ægteskabsvilkår, og listen fortsætter på steroider helt frem til de kinesiske sociale kreditsystemer.

Her skal hele sociale kreditsystemer honorere som styre befolkningen i overensstemmelse med den kinesiske stats forståelse af, hvad den gode og lovlydige borger beløber sig til, som Mads Vestergaard indgående beskriver i sin nylige bog 'Digital Totalitarisme'. Kinesiske tilstande er ikke nået hertil endnu – heller ikke på det danske arbejdsmarked – men mindre kan også gøre det og stadig være et aldeles potent styringsredskab på selv det danske arbejdsmarked.  

Forudsigelse er magt

Er man i stand til at forudsige fremtiden, er man potentielt også i stand til at påvirke og ændre den – og øve indflydelse eller tjene penge, når man alligevel er i gang.

Forudsigelse med henblik på forandring er omdrejningspunktet for målrettet marketing. Marketingssucces beløber sig i al væsentlighed til rygvind i det forehavende at ændre folks adfærd på en måde, der er kommercielt eller politisk profitabelt for den klient, der nu engang er entreret med.

At være i stand til at forudsige adfærd gør det muligt at modificere adfærd ved at give det rette stimuli på det rigtige tidspunkt. Kan man forudsige, hvad mennesker vil have og hvornår, er det muligt at ”nudge” og styre dem i den ønskede retning, om det så drejer sig om at købe et produkt eller søge en stilling. Jo mere man ved, jo bedre er man i stand til at forudsige, og jo bedre man kan forudsige, jo mere succesfuld påvirkning og kontrol er man i stand til at udvirke.

Simpel demografisk profilering udgør en sådan magt. Forudsigelser baseret på hjemmeadresse, køn, etnicitet, beskæftigelse, indkomst, forbrugermønstre, politiske tilhørsforhold og socialt netværk af venner og familie gør det muligt at målrette reklamer, der kan ramme smertepunkter. En ganske effektiv rovdyrsmetode til at påvirke menneskers adfærd. Når profilering kommer ind under huden og udgør psykologisk profilering af menneskers mentale tilstand og følelsesliv, bliver det et endnu mere magtfuldt redskab og potentielt ganske undertyggende. 

KAN MAN KATEGORISERE mennesker i overensstemmelse med deres personlighedstype og mentale tilstand, kan målrettede marketingsbombardementer foretages med endnu større præcision og effekt.

Psykologisk profilering åbner op for bekymrende muligheder i form af affektiv styring og følelsesmæssig kontrol. Den franske data-mægler Alexander Polonsky fra firmaet Bloom beskriver entusiastisk som frygtindgydende, de muligheder psykologisk profilering kan give anledning til:  

”You can do things that you would not have dreamt of before. It goes beyond sharing information. It’s sharing the thinking and the feeling behind this information, and that’s extremely powerful.”

Magtfuldt for hvem? Ikke for (for)brugerne, borgerne eller medarbejderne, der psykologisk profileres for herefter at blive påvirket eller manipuleret. En data-mæglers drøm kan gå hen og blive medarbejdernes mareridt. Den sydkoreanske filosof Byung-Chul Han beskriver det meget rammende som rystende: 

“'Big Data' enables prediction of human responses and the future, therefore, can be manipulated accordingly. Big Data has the ability to turn people into puppets. Big Data generates knowledge that enables ruling power. And it is Big Data that makes it possible to access and manipulate the human psyche without the affected person being aware of it. Big Data essentially spells the end of free will.”

Om end worst case, er det værd at notere sig, at den data-drevne elimination af den frie vilje, individuel suverænitet og autonomi er det modsatte af frihed og frigørelse. Total forudsigelighed muliggør total kontrol. Frihed for usikkerhed, er overhovedet ikke frihed. Det er imidlertid det stof, som virksomhedstotalitarisme er gjort af. 

Virksomhedstotalitarisme

Virksomhedstotalitarisme kan bedst beskrives som den totale sammenføring af det sociale med det profitable med et lighedstegn mellem marked og samfund: 

Alt er potentielt profitabelt, der findes ingen værdig, bortset fra markedsværdi.

Hvis alle aspekter af livet markedsliggøres og værdiansættes som råmateriale for profitgenerering, er markedet og det kommercielle domæne blevet altomklamrende, hvor intet eksisterer eller har værdi uden for netop markedet. En sådan form for markedsfundamentalisme i big-data-æraen kan få totalitære konsekvenser. 

Det er det ikke kommet til – ikke på det danske arbejdsmarked i hvert fald. Men det er værd at ihukomme sig, at vores jagt på effektivitet, det hurtige, det lette, den friktionsfrie oplevelse, og alt det ”gratis” gear og tilbud online, kan gå hen og blive ekstremt bekosteligt for os som jobsøgende, medarbejdere og borgere, hvis vi ikke er bekendt med den fulde pris.

I yderste konsekvens kan det koste os vores demokrati, autonomi og frihed til at vælge – også hvilket job vi gerne vil søge, og hvor vi gerne vil være på arbejdsmarkedet. Glem ikke for fremtiden, at al data om dig er kreditinformation om… dig.