Trods dårligt arbejdsmiljø: 14 år siden en restauratør fik frataget retten til at uddanne elever

20210421-155150-L-4525x2878ma
På trods af hundredvis af elevsager om dårligt arbejdsmiljø og manglende løn er det 14 år siden, at en restauratør sidst fik frataget retten til at uddanne elever. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
På trods af hundredvis af elevsager om dårligt arbejdsmiljø og manglende løn er det 14 år siden, at en restauratør sidst fik frataget retten til at uddanne elever.

Mad kastet i nakken, verbale overfald og ingen løn for overtid.

Dusinvis af unge kokke- og tjenerelever rejser hvert år sager om dårlige arbejdsforhold på deres lærested - men de samme restauratører kan fortsætte med at ansætte nye elever direkte fra skolen.

Det er 14 år siden, at en arbejdsgiver sidst fik frataget sin godkendelse til at have elever på baggrund af arbejdsforholdene, oplyser sekretariatet for De faglige udvalg for gastronom-, tjener- og receptionistuddannelserne til Fagbladet 3F.

Det på trods af, at der de sidste fire år er rejst flere end 100 sager, hvor elever føler sig snydt.

De faglige udvalg består af repræsentanter fra både arbejdsgiver- og lønmodtagersiden i branchen og har til opgave blandt andet at uddele og inddrage praktikpladsgodkendelser til restauranter og hoteller.

- Dels får vi ikke mange henvendelser om at inddrage godkendelser til lærepladser på grund af arbejdsforhold, og dels skal både arbejdsgiversiden og fagforeningen være enige om, at der er grundlag for det, forklarer Michael Jørgensen, formand for Det faglige udvalg for gastronomer og uddannelseskonsulent i 3F Privat Service, Hotel og Restauration.

I 3F København, der rejser elev-sager fra københavnske restauranter, oplever faglig sekretær Natasja Chili Nielsen systemet som “tungt”:

- Jeg undrer mig over, at det skal være så svært at få frataget sin godkendelse til at være lærested, når vi i 3F København har sager fra de samme steder igen og igen, siger hun.

- Det siger meget, at vi ikke har gjort det i 14 år, når man tænker på, hvor mange der forlader vores branche.

Hver femte oplever seksuel chikane

Debatten om arbejdsmiljøet i hotel- og restaurationsbranchen er blusset op efter en tidligere tjener, Lisa Lind Dunbar, skrev om sine oplevelser i et essay og efterfølgende delte reaktioner på sociale medier.

Samtidig har en ny undersøgelse fra Arbejdstilsynet vist, at branchen topper listen over ansatte, der føler sig dårligt behandlet: 20 procent har oplevet, at blive diskrimineret eller dårligt behandlet det seneste år, mens knap 6 procent har oplevet at blive udsat for seksuel chikane det seneste år.

De tal ser endnu værre ud for eleverne: I 2019 svarede hver femte elev, at de havde oplevet seksuel chikane under deres læretid i en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder.

Hotel- og Restaurationsbranchen har som mål at flere unge vælger at blive kokke og tjenere. Men på trods af de dårlige historier fra branchen, mener arbejdsgiverne ikke, at det er for svært at inddrage godkendelser som praktiksted.

- Når der ikke har været inddraget godkendelse siden 2008, skyldes det, at vi i det faglige udvalg ikke har haft sager, som kunne give anledning til en fratagelse, skriver Pia Svane, uddannelseschef i arbejdsgiverorganisationen Horesta og medlem af Det faglige udvalg for gastronomer i en mail.

Hun tilføjer, at hvis udvalget får en henvendelse, vil det altid indkalde til et dialog-møde først – hvilket er første skridt forud for en fratagelse.

Sådan lyder det også fra den anden arbejdsgiverpart, Dansk Erhverv:

- Det faglige udvalg er kun interesseret i, at eleverne får den bedste oplæring og lyst til at arbejde i branchen, skriver chefkonsulent i Dansk Erhverv, Marianne Kragh i en mail.

Ingen af arbejdsgiverorganisationerne vil stille op til interview.

Knap 100 forligsmøder på fire år

Ifølge Michael Jørgensen, formand for Det faglige udvalg for gastronomer, bliver der indkaldt til dialogmøde med en restaurant højest en gang om året – og hører man ikke mere efter et dialogmøde, forventer udvalget at sagen er løst.

Når en elev rejser en sag mod sin arbejdsgiver, forsøger den lokale 3F-afdeling først at løse sagen. Sker det ikke, bliver sagen oversendt til 3F Privat Service, Hotel og Restauration til et forligsmøde.

De seneste fire år er der blevet taget initiativ til knap 100 forligsmøder. Kan parterne heller ikke blive enige her, går sagerne videre i Tvistighedsnævnet, hvor cirka syv sager fra hotel- og restaurationsbranchen lander om året. Oftest får eleverne medhold.

Det er de lokale 3F-afdelinger, der skal kontakte De faglige udvalg, hvis de mener, at arbejdsforholdene for elever er for ringe på en virksomhed. Den mulighed er der måske ikke nok opmærksom på, påpeger forhandlingssekretær på elev-området, Mette Jensen, i 3F Privat Service, Hotel og Restauration.

- Det kan vi som fagforening godt have en opgave i at udbrede kendskabet til, at det er en mulighed, siger hun.

Mette Jensen mener heller ikke, at det nødvendigvis er for svært at nedlægge en praktikplads – hvis parterne i de faglige udvalg er enige.

- Men det er først for nylig, at Horesta har villet anerkende, at der er problemer med arbejdsmiljø, også seksuel chikane, i branchen, siger hun.

3F vil nu informere afdelingerne om, hvordan man klager til de faglige udvalg.

GDPR