A4 Arbejdsmiljø
Køb abonnement

Enhedslisten udpeger nye ordførere for beskæftigelse, arbejdsmarked og arbejdsmiljø

22. april 2026 kl. 9.11
Ibrahim Benli og Sinem Dybvad Demir bliver nye ordførere i Enhedslistens Folketingsgruppe for henholdsvis beskæftigelse og arbejdsmarked- og arbejdsmiljø. | Foto: Ibrahim Benli/LinkedIn (tv), Sinem Dybvad Demir/LinkedIn (th)
Ibrahim Benli og Sinem Dybvad Demir er Enhedslistens nye henholdsvis beskæftigelsesordfører og arbejdsmarkeds- og arbejdsmiljøordfører.

Enhedslisten har udpeget nye ordførerskaber i folketingsgruppen, og valget af beskæftigelsesordfører samt arbejdsmarked- og arbejdsmiljøordfører er landet på to nye ansigter i Folketinget.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Ibrahim Benli er nyvalgt medlem af Folketinget og har fået posten som beskæftigelsesordfører i partiet. Ibrahim Benli har tidligere været byrådsmedlem i Herlev Kommune og har også erfaring som konsulent hos KL.

Ligesom Ibrahim Benli er Sinem Dybvad Demir også nyvalgt medlem af Folketinget og bliver gruppens nye arbejdsmarkeds- og arbejdsmiljøordfører. Tidligere har hun været medlem af Københavns Borgerrepræsentation.

Ordførerskaberne overtager de begge to fra Victoria Velasquez, der fortsætter som folketingsgruppens næstforperson.

Mere fra A4 Arbejdsmiljø

GDPR