Aftale på plads for risikogrupper og pårørende: Kan sendes hjem med løn eller sygedagpenge
Kronisk syge og andre, der er i risiko for at ramt hårdt af coronavirus, har stået med dilemma. Skulle de opgive indtægten eller gå på arbejde og risikere at blive alvorlig syg?
Med en politisk aftale, som regeringen og Folketingets øvrige partier har indgået fredag, kan risikogruppen blive hjemme og samtidig få løn eller dagpenge, hvis det er for risikabelt at tage på arbejde.
Sundhedsstyrelsen har 4. maj præciseret, hvem der er i øget risiko for at blive syg af coronavirus. Det er blandt andet personer med høj alder, personer med overvægt og kronisk syge.
Aftalen gælder også pårørende, som bor under samme tag som personer i risikogruppen.
Det skal gælde frem til 1. september. I hele den periode vil arbejdsgiverne modtage sygedagepengerefusion.
- I takt med at vi genåbner samfundet og smittespredningen under kontrol, så er der jo stadig grupper i samfundet, der har en tilstand, som gør dem særligt sårbare. Med aftalen giver dem tryghed for at blive hjemme, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).
Han pointerer, at hvis man på den enkelte arbejdsplads kan indrette arbejdet sådan, at man kan mindske smitterisikoen for medarbejdere, så skal det ske.
- Men der vil jo være nogen, hvor det ikke er muligt, og for dem har vi så en løsning, siger ministeren.
Ordningen træder i kraft, når lovgivningen er på plads omkring 20. maj.
Beskæftigelsesministeriet har ikke et estimat for, hvor mange personer der kan benytte muligheden.
Partierne blev for næsten fire uger siden enige om afsætte en pulje på 200 millioner kroner som hjælp til dem, der ikke kan gå på arbejde af helbredsmæssige årsager.
SF's beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, kalder det "helt ubegribeligt".
- Jeg har ved hver eneste lejlighed taget fat i nakken på ministeren for at få gang i processen. Men så meget dejligere er det jo, at vi kan sende noget tryghed og sikkerhed afsted. Det er en god dag, men det var da også på tide, at den gode dag kom, siger han.
Flere partier har højlydt kæmpet for, at også pårørende til personer i risikogruppen har mulighed for at blive hjemme, så deres udsatte familiemedlemmer.
Det var ikke en del af regeringens oprindelige udspil til en model.
- Jeg er rigtig glad for, at vi har fået den her aftale, som både omfatter dem i risikogruppen, men også deres pårørende, siger De Radikales beskæftigelsesordfører, Samira Nawa.
/ritzau/