Analyse: Lynaftale forhindrede blodbad - men permanent løsning for arbejdsmiljøet har lange udsigter

Blot 48 timer inden statsminister Mette Frederiksen gik ud til talerpulten på gårdspladsen på Marienborg den 5. oktober for at udskrive folketingsvalg, udsendte Beskæftigelsesministeriet en pressemeddelelse.

Her fremgik det, at ugers forhandlinger om en ny arbejdsmiljøreform var endt i stort set ingenting.

Regeringens ambitiøse udspil til en ny reform, hvor man blandt andet ville give Arbejdstilsynet en fast årlig bevilling på et trecifret millionbeløb, var gået op i røg. 

Partierne var løbet tør for tid, og et valg, som altså blev udskrevet få dage efter, rumsterede i baggrunden.

LÆS OGSÅ: Valget dræner Folketinget for arbejdsmiljøpolitikere: "Det er noget værre skidt"

Inden sammenbruddet gav politikerne dog hinanden håndslag på at forlænge de nuværende bevillinger til Arbejdstilsynet med ét år. 

Havde man ikke fundet pengene til tilsynet, stod de til at skulle fyre over 200 medarbejdere fra den ene dag til den anden.

Så galt gik det ikke. Men den langsigtede løsning for tilsynet og den øvrige arbejdsmiljøindsats er fuldstændig uafklaret. 

Populær pulje slagtet

Redningen af Arbejdstilsynet kom imidlertid ikke uden krigsskadeomkostninger.

Finansieringen hentes nemlig fra en arbejdsmiljøpulje, hvor virksomheder har kunnet søge om penge til det forebyggende arbejde. I 2023 var der afsat 100 millioner kroner til puljen, men de penge fordufter nu. Derudover sløjfes afsatte midler til forskning i kemisk arbejdsmiljø.

”Det er så ærgerligt, at midlerne i 2023 bruges til ”kontrol” frem for ”forebyggelse”, som jeg er sikker på, ville give et bedre arbejdsmiljø i virksomhederne,” skrev Gitte Marcussen, der er arbejdsmiljøchef i Coop, på LinkedIn for et par uger siden.

Minister vil have hurtig aftale

Med den uafklarede politiske situationen går der nok en længere periode, før arbejdsmiljøforhandlingerne bliver genoptaget.

Først skal en ny regering på plads, og partierne på Christiansborg skal konstituere sig. Muligvis har vi først en flerårig arbejdsmiljøaftale i det nye år.

Det var i hvert fald meldingen fra den i dag fungerende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) kort før valget.

Spørgsmålet er så, om det bliver Peter Hummelgaard, der skal indkalde til det næste forhandlingsmøde i ministeriet, eller om det bliver en helt ny beskæftigelsesminister. 

Da A4 Arbejdsmiljø fangede ham efter et pressemøde i valgkampen, understregede han, at det var en af hans vigtigste opgaver at lande en ny arbejdsmiljøaftale lige efter valget.

Hvis Peter Hummelgaard ikke selv er beskæftigelsesminister, vil han råde sin arvtager til at prioritere det som noget af det første, lød det.

Lille reform på vej

Forventningen er, at de kommende forhandlinger vil tage udgangspunkt i Socialdemokratiets arbejdsmiljøudspil.

Mange af initiativerne i udspillet stemmer nemlig overens med de fælles ønsker, der er kommet fra arbejdsmarkedets parter.

Og uanset hvordan regeringskonstellationen bliver, vil der formentlig være konsensus om, at S-udspillet skal være grundlag for forhandlingerne.

Hvad skal vi så forvente os af en ny reform?

Den bliver ikke stor. Det har været klart fra starten. Det skyldes, at mange af elementerne fra det seneste forlig i 2019, videreføres. 

Eksempelvis aftalen om de nationale og brancherettede arbejdsmiljømål, der sætter rammen for Arbejdstilsynets og arbejdspladsernes indsats frem til 2030. 

I aftalen fra 2019 blev det også aftalt, at Arbejdstilsynet i højere grad skal føre kontrol med de brancher, hvor arbejdsmiljøproblemerne er størst, og så skal arbejdspladserne have endnu større fokus på at forebygge, inden stresssygemeldinger og arbejdsulykker opstår.

Hvor det hele lander med en ny reform, bliver vi formentlig først klogere på engang i det nye år.

I hvert fald kommer arbejdsmiljøpolitikken til at stå i stampe, indtil en ny regering er blevet præsenteret på Amalienborg Slotsplads.