"DET VAR SØRME GODT, at det ikke gik værre." Mange af os har været i en situation med en hændelse eller ulykke, der kunne være endt slemt og meget værre, men "kun" førte til en brækket finger.
Sagen er, at det kan gå grueligt galt en anden gang, hvis vi ikke lærer af ulykken og forebygger, at det samme sker igen.
Blandt andet derfor er regeringen på vildspor, når den i et nyt lovudspil lægger op til, at virksomheder fremover ikke længere skal anmelde arbejdsulykker, der koster mindre end tre dages sygefravær.
Arbejdsgiverne har hænderne i vejret over udspillet. Maria Bille Høeg fra Dansk Arbejdsgiverforening skriver i et indlæg til A4 Arbejdsmiljø, at oplysninger om ulykker med én til tre dages fravær "ikke tjener noget formål". Det viser os i FH, at arbejdsgiverne ikke har forstået, hvor vigtigt et sikkert arbejdsmiljø er.
For lovforslaget er i direkte modstrid med anbefalinger og god praksis i forhold til forebyggelse af arbejdsulykker. God praksis er, at alle arbejdsulykker skal registreres og analyseres, fordi kun sådan finder man årsagen til, at det gik galt. Meget ofte er det en tilfældighed, der afgør, om en hændelse resulterer i større eller mindre skader.
LÆS OGSÅ: Forbund: Tusindvis kan havne i ingenmandsland på grund af regeringens forslag om arbejdsulykker
Hvis reglerne bliver ændret, vil det derudover blive vanskeligere at føre statistik og følge udviklingen i arbejdsulykker over tid. Vi mister viden om i hvilke job og brancher, der er et stort forebyggelsespotentiale. Og det vil blive sværere for virksomheder, Arbejdstilsynet og branchefællesskaberne for arbejdsmiljø at målrette den forebyggende indsats.
Undersøgelser viser desuden, at migrantarbejdere har langt større risiko for arbejdsulykker på danske byggepladser end danskere, faktisk tre gange så høj. Og hvis arbejdsgiverne slipper billigere i forhold til anmeldelser, bliver det endnu vanskeligere at kontrollere de ”dårlige” arbejdsgivere, som ikke tager arbejdsmiljøet seriøst. Det er meget bekymrende.
REGERINGEN MENER IKKE, at en lovændring vil forringe eller ændre rettigheder for dem, der kommer til skade. Men det er FH uenig i. En skade kan udvikle sig værre end først antaget og i nogle tilfælde viser konsekvenserne – for eksempel i form af smerter og sygefravær – sig først senere.
Men hvis skaden i første omgang ikke bliver anmeldt, kan det blive sværere at bevise, at der er sammenhæng mellem en arbejdsulykke på arbejdspladsen og de efterfølgende komplikationer. Dermed kan det blive en hård kamp for den enkelte lønmodtager at få den erstatning, han eller hun har ret til.
Desuden er der rod i regnestykkerne for, hvor meget administrativt bøvl de nuværende regler giver og dermed, hvor mange penge der er at spare.
Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening koster det danske virksomheder 44 millioner kroner om året at registrere og anmelde ulykker, der giver én til tre dages fravær.
Men det hænger ikke sammen med regeringens beregninger. Regeringen har i sine notater til lovudspillet vurderet, at offentlige arbejdsgivere kun sparer mindre end ét årsværk – og en besparelse på samme niveau for de private arbejdsgivere – hvis reglerne laves om.
I FH vil vi gerne være med til at skære i de regler, der ikke tjener noget formål for lønmodtagerne. Men det er helt uforståeligt, at regeringen vil gamble med sikkerheden på de danske arbejdspladser for en så lille og ubetydelig besparelse.
Vi opfordrer derfor kraftigt regeringen til at tage lovændringen af bordet.
