Analyse: Trepart om sexchikane i slutfase - større ansvar til arbejdsgivere kan være på vej

20220121-233436-L-1920x1280we
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) skal mødes til trepartsdrøftelser med arbejdsmarkedets parter senere i februar. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Arbejdsgivere skal tildeles et større ansvar, og så skal elevers mulighed for at føre sag mod arbejdsgiver forbedres. Sådan lyder nogle af de realistiske bud på elementer i ny trepartsaftale om sexchikane, der kan lande om kort tid.

Trepartsforhandlingerne om seksuel chikane er på vej ind i den sidste og afgørende fase.

Arbejdsmarkedets parter har allerede høvlet flere store knaster af i forhandlingerne, men de absolut sværeste mangler fortsat.

Det store slag skal formentlig stå til februar, hvor det næste møde mellem regeringen, lønmodtagerne og arbejdsgiverne finder sted.

Noget tyder på, at arbejdsgiverne kan være klar med en indrømmelse til fagbevægelsen. En indrømmelse, der indebærer, at virksomhederne får større ansvar i sager om krænkelser og seksuel chikane.  

Det erfarer A4 Arbejdsmiljø fra flere kilder, der er tæt på forhandlingerne. Forhandlinger, der har varet i over et år.

LÆS OGSÅ: Arbejdstilsynets direktør: Arbejdsgivere bærer et stort ansvar i kampen mod seksuel chikane

Fagbevægelsen har længe ønsket at indføre et såkaldt indirekte, objektivt ansvar. Det betyder, at en arbejdsgiver skal hæfte for seksuel chikane mod en ansat, medmindre arbejdsgiveren kan bevise, at chikane ikke kunne være undgået.

Det er dog ikke et egentligt indirekte, objektivt ansvar, der ligger på forhandlingsbordet. Til gengæld skulle det, der ligger, være nok til, at flere fagforbund kan nikke ja til skitsen.

Det vil under alle omstændigheder være et kardinalpunkt for fagbevægelsen, at en trepartsaftale sikrer en mere håndfast forpligtelse hos virksomhederne til at forebygge chikane af seksuel karakter.

Kommer indrømmelsen fra arbejdsgiverne, vil det være interessant at se, hvad de får i byttehandel til gengæld.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at Danske Regioner i 2020 ikke på forhånd afviste at indføre et indirekte, objektivt arbejdsgiveransvar.

Elevers retsstilling

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) tog initiativ til treparten i forbindelse med metoo-debatten, der ramte Danmark efter Sofie Lindes opsang ved Zulu Awards i efteråret 2020.

En anden knast, der også mangler at blive diskuteret, er spørgsmålet om elever og deres retsstilling, når de udsættes for seksuelle overgreb i læretiden. Det er velkendt, at elever er en yderst udsat gruppe i forhold til at blive udsat for seksuel chikane.

I 2019 viste en undersøgelse, at hver tredje elev i kokke-, tjener- og receptionistfaget har oplever krænkelser og grænseoverskridende adfærd.

En kilde i fagbevægelsen fortæller dog, at vedkommende har meget svært ved at se den arbejdsgiverpart, der ikke ønsker at indføre tiltag, der kan skabe større tryghed blandt elever i forhold til seksuelle overgreb på jobbet
Jonas Sivkær Pettersen, redaktør, A4 Arbejdsmiljø

Og det var vilde ting, eleverne fortalte, de havde været udsat for. Det handlede om kommentarer om tøj, tilbud om sexlegetøj, klap i numsen, kys, at få vist nøgenbilleder, tilsendt porno, uønskede kontaktforsøg eller voldtægt.

Fagbevægelsen ønsker, at arbejdsgivere skal fratages retten til at have elever, hvis de gentagne gange ikke har forebygget krænkelser tilstrækkeligt. Samtidig skal det være nemmere for elever at rejse en sag mod en arbejdsgiver, mens de fortsat er under uddannelse. Også her ventes der et tovtrækkeri mellem parterne.

LÆS OGSÅ: Hospitaler og byggepladser skal motiveres til at arbejde med seksuel chikane

En kilde i fagbevægelsen fortæller dog, at vedkommende har meget svært ved at se den arbejdsgiverpart, der ikke ønsker at indføre tiltag, der kan skabe større tryghed blandt elever i forhold til seksuelle overgreb på jobbet.

Højere godtgørelser på vej

Trods uenigheder, er meldingen fra parterne, at forhandlingerne skrider fremad. Det er Peter Hummelgaards ambition, at trepartsaftalen skal præsenteres inden den 8. marts, der er Kvindernes Internationale Kampdag.

Lige nu er det også en realistisk slutdato. For allerede nu kan man sætte flueben ud for en række tiltag, der skulle være forhandlet på plads. Det tæller bl.a. højere godtgørelser til ansatte, der har været udsat for grov chikane, som vil blive sat op fra de nuværende 33.000 kroner, og så skal der forskes mere i seksuel chikane.

Det vil være en oprejsning for arbejdsmarkedets parter, hvis det ender med en trepartsaftale. Særligt efter det kaotiske forløb mellem parterne i forhandlingerne om hjemmearbejde, der smuldrede i januar
Jonas Sivkær Pettersen, redaktør, A4 Arbejdsmiljø

Derudover skal der i APV’er i højere grad spørges ind til, om tillidsvalgte går til arbejdsgiveren, når der sker krænkelser på arbejdspladsen. En opgradering af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse skulle også være på tegnebrættet.

Endelig er parterne enige om at etablere et nyt partnerskab om seksuel chikane med aktører fra arbejdsmarkedet, uddannelsesområdet og kulturområdet.

Oprejsning til parterne

Selvom flere elementer i en kommende aftale allerede er på plads, kan meget fortsat hvirvles op i luften igen. Hvordan det hele ender, afhænger af, hvem der vinder armlægningen ved næste trepartsmøde på en endnu ikke fastsat dato i februar.

Det vil være en oprejsning for arbejdsmarkedets parter, hvis det ender med en aftale. Særligt efter det kaotiske forløb mellem parterne i forhandlingerne om hjemmearbejde, der smuldrede i januar.

Samtidig vil en aftale være en fjer i hatten for Peter Hummelgaard, der foruden at være beskæftigelsesminister også er ligestillingsminister. 

GDPR