Debat: Flere skal kunne gå på arbejde med ondt i kroppen

Marie_Birk_J__rgensen_n__stforperson_Arbejdsmilj__r__dgiverne_1920px
"Målet er ikke nødvendigvis en arbejdsdag uden smerter, men en dag, hvor de smerter, mange af os har i forvejen, ikke bliver værre, lyder det fra Marie Birk Jørgensen, næstforperson Arbejdsmiljørådgiverne. Pressefoto.
25. maj 2022 06.00
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
Mere end hver femte dansker lider af kroniske smerter, og vi forsøger konstant at finde en årsag til lidelserne. Faktum er bare, at der ikke altid findes en bestemt diagnose eller en korrekt siddestilling foran computeren, og derfor skal vi som samfund – også på arbejdspladserne – ændre vores syn på kroniske smerter, så flere kan gå på arbejde med ondt i kroppen.

DU KENDER DET SIKKERT: En lang uge på jobbet lakker mod enden, og du mærker en jagende fornemmelse i den nederste del af ryggen. Måske har du siddet i den samme krumme stilling foran computeren hele ugen, eller måske har du foretaget samme tunge løft i et utal af gentagelser. Og nu gør det altså ondt der nederst i ryggen. Det må være den forkerte siddestilling eller de mange løft. Men nej, det er ikke nødvendigvis forklaringen.

Uagtet hvor frustrerende det kan lyde, er en ergonomisk stol til flere tusinde kroner eller en tilretning af siddestilling ikke nødvendigvis løsningen på smerter i ryggen
Marie Birk Jørgensen, næstforperson Arbejdsmiljørådgiverne

1,3 millioner danskere – svarende til mere end hver femte - lider af kroniske smerter, der i større eller mindre grad hæmmer og begrænser dem i hverdagen, og for langt de flestes vedkommende, 800.000, er det ryggen, den er gal med.

LÆS OGSÅ: Paradoks: Derfor har fysisk aktivitet på jobbet og i fritiden ikke samme effekt

Kroniske smerter er altså et voldsomt udbredt problem i vores samfund, og alene lænderygsmerter er årsag til næsten 20 procent af alle sygedage på det danske arbejdsmarked. Ifølge det hedengangne Dansk Sundhedsinstitut koster kroniske smerter samfundet op imod 15 milliarder kroner årligt, når udgifter til sygedage, langtidssygemeldinger, sundhedsomkostninger og udgifter til førtidspension regnes med.

Som med andre sygdomme og smertetilstande har lægevidenskaben de seneste mange år forsøgt at finde frem til en årsag eller diagnose, som vi kan behandle.

Det forholder sig imidlertid sådan, at der ikke altid kan findes en direkte forklaring på smerter, og derfor forsøger smerteforskere i øjeblikket at ændre omverdenens syn på kroniske smerter. Årsagerne til smerter er ofte multifaktorielle, altså de kan ikke føres tilbage til én årsag, men skyldes formentlig flere årsager, der gensidigt påvirker hinanden.

Derfor skal vi vænne os til at håndtere kroniske smerter anderledes end akutte smerter, hvor der findes en årsag og en standardkur. Den erkendelse er så småt ved at indfinde sig i sundhedssystemet, men vi er i høj grad nødt til at skabe samme forståelse på landets arbejdspladser.

UAGTET HVOR FRUSTRERENDE det kan lyde, er en ergonomisk stol til flere tusinde kroner eller en tilretning af siddestilling ikke nødvendigvis løsningen på smerter i ryggen. Forskning viser nemlig, at der ikke kan påvises en direkte årsagssammenhæng mellem siddestilling og smerter i ryggen. Eller mellem rygsmerter og tunge løft. De smerter, folk oplever i dag, skyldes ofte flere faktorer, og disse afhænger af den situation, den enkelte befinder sig i, eksempelvis på arbejdet.

Målet er ikke nødvendigvis en arbejdsdag uden smerter, men en dag, hvor de smerter, mange af os har i forvejen, ikke bliver værre
Marie Birk Jørgensen, næstforperson Arbejdsmiljørådgiverne

Dermed ikke sagt, at ergonomernes råd ikke virker. Hvis man har ondt i ryggen, og der er arbejdsstillinger eller redskaber, som er hjælpsomme for én, skal man selvfølgelig bruge dem. Ikke mindst for at undgå træthed eller ulykker. Men ofte vil det ikke afhjælpe smerterne fuldt ud, og vi skal derfor i stedet søge løsninger, der muliggør, at man kan leve og arbejde med smerter.

LÆS OGSÅ: Kampen mod sygefravær: Elastikøvelser inden frokost kan gøre underværker, viser ny forskning

Derfor kræver det, at arbejdspladserne opnår denne forståelse og anerkender, at hvad smerter angår, skal løsningerne ofte findes et andet sted. Potentialet er, at vi kan få mere fra hånden, lave færre fejl og mindske sygefraværet, hvis vi formår at skabe rammerne på arbejdspladsen for, at man kan arbejde med smerter.

DERFOR HANDLER DET OM, at ledere og medarbejdere taler åbent om smerter, og i et samarbejde finder frem til, hvad der kan gøres, for at jobbet og arbejdsopgaverne ikke trigger smerterne. Målet er ikke nødvendigvis en arbejdsdag uden smerter, men en dag, hvor de smerter, mange af os har i forvejen, ikke bliver værre.

For de fleste handler det om at have meningsfulde arbejdsopgaver, at have muligheden for at kunne bevæge sig i løbet af dagen, at have en god dialog med sine kolleger om de perioder, hvor arbejdet bøvler eller at have muligheden for at holde en lille pause efter en intensiv periode.

LÆS OGSÅ: Forsker har åbnet stressforskningens "sorte boks": Nu har hun et vigtigt budskab til landets chefer

Vores erfaring viser, at når samtalen på arbejdspladsen tager form, viser det sig ofte, at der ligger rigtig mange løsninger lige for næsen af både ledere og medarbejdere, som er simple og nemme at gå til. Det er bare vigtigt, at man kan tale om, når smerter påvirker jobbet eller omvendt uden at føle sig forkert.

Derfor er min opfordring til arbejdspladser og ledere, at vi dropper jagten på den perfekte siddestilling og i stedet taler om, hvordan personer med smerter som nærmeste kollega, kan passe sit arbejde på en bæredygtig måde.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].