Næsten hver tredje af de ansatte i danske virksomheder oplever dårligt indeklima mindst én gang om ugen.
Det viser en ny undersøgelse, som analysebureauet Respons har foretaget for entreprenørvirksomheden GK.
I undersøgelsen, der er udført i både Sverige, Norge og Danmark, svarer knap 30 procent af de danske respondenter, at de ugentligt bliver generet af dårligt indeklima. Samtidig svarer 12 procent, at de oplever generne hver dag.
Undersøgelsen er foretaget blandt flere tusinde respondenter i Skandinavien, heraf 1008 i Danmark.
24 procent af de adspurgte arbejder på kontorer og i butikker, mens 20 procent arbejder inden for sundheds- og undervisningssektoren.
Går ud over produktiviteten
Undersøgelsen viser, at det dårlige indeklima især går ud over medarbejdernes produktivitet. 45 procent af de danske respondenter svarer, at de bliver mindre produktive, når indeklimaet på arbejdspladsen er dårligt.
Samtidig har det dårlige indeklima også konsekvenser for medarbejdernes humør. Således svarer 30 procent af respondenterne, at de bliver i dårligt humør, når indeklimaet er dårligt.
Af andre symptomer ved dårligt indeklima, er det især hovedpine og en følelse af at være tung i hovedet, de ansatte oplever. 32 procent procent af respondenterne svarer, at de bliver tunge i hovedet, mens 28 procent får hovedpine som en konsekvens af det dårlige indeklima.
Derudover oplever 33 procent, at de bliver varme og svedige, mens 19 procent oplever hoste eller tør og irriteret hals.
At det dårlige indeklima har negative konsekvenser for medarbejdernes produktivitet bekræftes af Lars Gunnarsen, der er professor emeritus ved Aalborg Universitet og har forsket i indeklima i mange år.
"Når det gælder arbejdsmiljøet, er en af de helt store konsekvenser ved et dårligt indeklima, at produktiviteten bliver nedsat," siger han.
Ifølge Lars Gunnarsen nedsætter dårligt indeklima medarbejdernes produktivitet med omkring seks til otte procent. Medarbejderne vil altså skulle bruge seks til otte procent længere tid på at løse deres arbejdsopgaver, når der er dårligt indeklima, eller også skal virksomhederne ansætte flere medarbejdere.
"Hvis man sammenligner de øgede lønudgifter med de driftsudgifter, der skal til for at gøre noget ved indeklimaet, er der meget for virksomhederne at spare, hvis de tager problemerne med indeklima alvorligt," siger han.
En konsekvens af flere storrumskontorer
I GK's undersøgelse peger medarbejderne særligt på to årsager til det dårlige arbejdsmiljø.
Den ene er manglende eller mangelfuld ventilation. Den anden er for høje eller for lave temperaturer på arbejdspladsen.
39 procent af de ansatte svarer, at årsagen til det dårlige indeklima skyldes manglende ventilation, mens 29 procent peger på for høje temperaturer og 17 procent på for lave temperaturer.
Lars Gunnarsen genkender billedet af, at dårlig luftkvalitet og forkerte temperaturer er nogle af de helt store syndere, når det gælder indeklimaet. Og han peger på udviklingen af det fysiske arbejdsrum som en af årsagerne til, at indeklimaet er blevet forværret.
"Vi sidder mere og mere i storrumskontorer, og vi sidder ofte i bygninger med store vinduesarealer. Det giver glæde, for så har vi kontakt med omverdenen, men det gør også, at temperaturerne svinger mere," siger han.
Hvor medarbejderne før kunne åbne og lukke for vinduet eller skrue op og ned for varmen, som det passede dem, er der ikke længere nødvendigvis de samme muligheder, påpeger han. Enten fordi man ikke manuelt kan åbne vinduet eller stille på radiatoren, eller fordi temperaturen i storrumskontorerne skal tilpasses mange forskellige individuelle behov.
Samtidig gør det, at man i storrumskontorerne ofte sidder mange mennesker på lidt plads, at luften hurtigere bliver dårlig.
"Hvis der ikke er et ordentligt luftskifte kan man få hovedpine og blive mere træt, og man kan også hurtigere smitte hinanden," siger Lars Gunnarsen.
Lydhørhed over for medarbejderne
Ifølge Lars Gunnarsen kan man både som medarbejder og som arbejdsgiver gøre noget ved problemerne med dårligt indeklima.
Som medarbejder skal man være opmærksom på de ofte få virkemidler, man selv har til rådighed. Det kan for eksempel være radiatorer eller solafskærmning, der kan styres manuelt.
Som arbejdsgiver er det særligt vigtigt at være opmærksom på medarbejdernes behov.
"Det er vigtigt, at der er en lydhørhed over for medarbejdernes oplevelse af indeklimaet og en god dialog om, hvad der kan gøres for at afhjælpe problemerne," siger Lars Gunnarsen.
