EL-profil: Det er ganske uacceptabelt, at så mange rammes af stress
JEG HAR FLERE GANGE haft kolleger og bekendte, der har haft månedlange sygeperioder efter stressbelastninger.
Næsten hver gang har de ignoreret stresssymptomerne første gang, anden gang og tredje gang. Søvnmangel, hjertebanken og andre symptomer overses. Pludselig sad de og kiggede ud i luften, begyndte at græde, fordi de ikke længere kunne komme i gang med arbejdet.
Temadebat: Stressepidemi på det danske arbejdsmarked
Antallet af stressramte danskere er vokset de seneste årtier. På tværs af alder, køn og uddannelse er der sket en stigning i andelen af danskere, der har en høj score på stress-skalaen. Det viser den nyligt offentliggjorte Nationale Sundhedsprofil 2021. Hvordan får vi for alvor knækket stresskurven på det danske arbejdsmarked? Og hvad kan man gøre ude på den enkelte arbejdsplads for at forebygge stress?
Det har A4 Arbejdsmiljø spurgt en række aktører og eksperter om.
Deltagere i debatserien:
Signe Tønnesen, chefkonsulent Lederne
Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne
Mads Samsing, næstformand i HK
Christian Juhl, arbejdsmiljøordfører Enhedslisten
Anni Pilgaard, næstformand i Dansk Sygeplejeråd
Christina Sode Haslund, arbejdsmiljøchef i DA
Maria Melchiorsen, forbundssekretær FOA
Christine Ipsen, lektor på DTU Management
Benny Andersen, formand Socialpædagogerne
Mange kan godt li’ deres arbejde og siger sjældent nej til at løse en ekstra opgave, når der er brug for det. Det er som regel ikke sundhedsskadeligt en enkelt gang eller to. Andre giver den altid en ekstra skalle, når mester eller lederen henvender sig, af frygt for at blive fyret.
Det bliver hurtig farligt, hvis det bliver permanent eller foregår over lange perioder. Kroppen og hjernen kan ikke holde til, at vi kører i højeste gear – eller arbejder – døgnet rundt. Men det er svært at sige, hvornår det ramler for os. Og vi er sjældent gode til at læse kroppens signaler, før det går galt.
LÆS OGSÅ: Fyret af Enhedslisten efter stress-sygemelding: "Voldsomt ubehageligt"
Det samme gælder de arbejdsgivere, som tankeløst hele tiden presser på for at få endnu en opgave færdig inden fyraften, eller ikke ansætter en vikar, når arbejdsopgaven er for stor.
DET ER ARBEJDSGIVERENS ANSVAR at undgå stress på arbejdspladsen. Han eller hun skal sikre, at arbejdsmiljøet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
At undgå stress på arbejdspladsen kræver gode og uddannede arbejdsledere og gode arbejdsmiljørepræsentanter, som kan spotte stress, og som har viljen og modet til at gribe ind, før det er for sent.
Det er uhyre vigtigt, at man som ansat taler med sine kolleger om stress-symptomer, så man fælles kan gribe ind i tide
Christian Juhl, arbejdsmiljøordfører Enhedslisten
Det kræver opmærksomhed fra arbejdsgiveren på, at alle medarbejdere er forskellige og har forskellige stresstærskler i forskellige situationer. Det er vigtigt at gøre en indsats for at lære den enkelte medarbejders ressourcer og behov at kende og tilpasse udfordringerne i forhold til det. Det er vigtigt, at en arbejdsgiver eller leder kommunikerer tydeligt, så medarbejderne har klare mål at rette sig efter. Det er også vigtigt, at lederen giver anerkendende feedback, når en medarbejder løser en opgave tilfredsstillende. Der er ikke noget så opslidende som uvisheden om, om man har lavet arbejdet tilfredsstillende.
ARBEJDSTILSYNET HAR LAVET flere anbefalinger til blandt andet arbejdsgivere om stressforebyggelse:
- Vær løbende i dialog med dine medarbejdere, så du kender den enkeltes ressourcer, behov og forventninger.
- Tilpas opgaver og ressourcer i en dialog med de involverede medarbejdere.
- Kommuniker klart og tydeligt, så medarbejderne har klare mål.
- Tal om trivsel med både den enkelte medarbejder og med gruppen.
- Meld klart ud om organisationens politikker på stress-/trivselsområdet.
- Sørg for, at de relevante værktøjer er til stede til brug for ledere og medarbejdere i arbejdet med trivslen – og i forbindelse med MUS, sygefraværssamtaler og afskedigelsessamtaler.
- Disse enkle råd er der rigtig mange arbejdsgivere, som 'glemmer' i jagten på tempoopskruning og overskuds-maksimering. Det skal stoppes.
Der skal være balance mellem kravene i arbejdet og de ansattes ressourcer og kompetencer. Og det er uhyre vigtigt, at man som ansat taler med sine kolleger om stress-symptomer, så man fælles kan gribe ind i tide.
Mange fagforbund og arbejdsmiljørådgivere laver kurser og vejledning i at undgå stress på arbejdspladsen. Brug dem. FH har sågar lavet en stress-test på deres hjemmeside. Det kan være et godt sted at starte, hvis man har mistanke om overbelastning.
LÆS OGSÅ: Få overblikket over årsrapport: Arbejdstilsynet bruger mindre tid på tilsyn end forventet
Arbejdstilsynet har i flere år arbejdet med stress, når de kommer på virksomhedsbesøg. Men de har alt for få ressourcer til den nødvendige kontrol.
Antallet af stressramte i Danmark stiger foruroligende. Det er ganske uacceptabelt, at så mange ansatte og også ledere rammes af stress. Det er utrolig dyrt, både for virksomhederne og for sundhedssystemet.
Vi skal styrke indsatsen mod stress på alle niveauer.
