ET GAMMELT MUNDHELD LYDER, at når to danskere møder hinanden, så giver de hånd. Og når tre danskere møder hinanden, så danner de en forening.
Mundheldet er ikke helt forbi skiven.
I Danmark har vi historisk tradition for et stærkt civilsamfund. En tradition, der strækker sig helt tilbage til Grundtvig og højskolebevægelsen i midten af 1800-tallet.
Integreret del af arbejdsmarkedet
I dag er det danske civilsamfund stort og pluralistisk. Civilsamfundsorganisationerne er en så integreret del af vores arbejdsmarked, at de ikke længere ”kun” drives af engagerede ildsjæle, men også er blevet arbejdspladser for lønmodtagere.
Vi har fonde, bruger- og interesseorganisationer, sociale bevægelser, frivillige foreninger og ikke-statslige organisationer (NGO'er). Nogle er store. Andre små. Nogle er internationale. Andre nationale. Nogle arbejder meget professionelt med deres arbejdsmiljø. Andre knapt så meget.
Når organisationer hviler på både frivillighed og lønmodtagere, kan det være grobund for dårligt arbejdsmiljø. Lønmodtagere i civilsamfundsorganisationer befinder sig nemlig ofte i et krydspres mellem frivillige og bestyrelse.
Et krydspres, som kan skabe arbejdsmiljømæssige uhensigtsmæssigheder, fx grænseløst arbejde, uklare rammer, følelsesmæssige overbelastninger og et højt arbejdspres for de ansatte.
Presset arbejdsmiljø
Lad det være sagt med det samme: Der findes mange velfungerende arbejdspladser blandt civilsamfundsorganisationerne, men der er også en relativt stor andel, hvor arbejdsmiljøet er knapt så velfungerende.
Det dokumenteres af en stor arbejdsmiljøundersøgelse, som vi i DM har gennemført blandt vores medlemmer.
Undersøgelsen viser blandt andet, at NGO’erne på alle arbejdsmiljø-parametre ligger dårligere end gennemsnittet af det akademiske arbejdsmarked.
Fx beskriver 48 procent af vores medlemmer, der er ansat i NGO’er, at deres arbejdsplads er præget af stress, mens 50 procent oplever, at deres arbejde tager så meget af deres energi, at det går udover deres privatliv.
De tilsvarende andele for gennemsnittet af det akademiske arbejdsmarked er henholdsvis 12 og 10 procentpoint lavere.
Alle har ret til godt arbejdsmiljø
Civilsamfundets værdi er uvurderlig. Det skal vi værne om. Men vi skal også værne om de ansattes arbejdsmiljø.
Ingen skal slide sig selv op for en god sag. Tværtimod har alle ret til et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Såvel fysisk som psykisk.
LÆS OGSÅ: Ny sorgorlov er en gevinst for arbejdsmiljøet, men ét forhold splitter arbejdsmarkedets parter
Derfor har en række organisationer, herunder DM, i tæt samarbejde med de autoriserede arbejdsmiljørådgivere hos Ingerfair udarbejdet seks nye principper for et psykisk sundt arbejdsmiljø i civilsamfundet.
Principperne er ikke tænkt til at slå nogen i hovedet med. Tværtimod. De er tænkt som en hjælp til arbejdspladserne i deres indsats for at skabe et bedre arbejdsmiljø.
Netop derfor har vi udviklet en hjemmeside spækket med konkrete redskaber, hvor tillidsvalgte, ansatte og ledere kan finde masser af viden og inspiration til arbejdet med arbejdsmiljø. Adressen er ngoarbejdsmiljø.dk.
Slå et smut forbi, hvis du arbejder i en civilsamfundsorganisation.
